Tyskerne er og bliver underlige ..
QuoteDisplay MoreEkstraBladet.dk
Fire-årig pige banker Robbie af hitlisten
En fire-årig pige har indtaget den tyske hitliste. Hør lille Joy Gruttmanns landeplage, 'Schni Schna Schnappi' her
På overbevisende vis har en blot fire-årig pige møvet sig til tops på den tyske hitliste og på vejen sagt farvel og tak til stjerner som Robbie Williams og Kylie Minogue.
Joy Gruttmann har skabt en regulær landeplage med det nyskabende nummer 'Schnappi - den lille krokodille'. Den tyske befolkning synger i øjeblikket lystigt med på det fængende omkvæd, der lyder sådan her - 'Schni schna schnappi schnappi schnappi schnapp'.
Lille Joys hitliste-eventyr startede, da hun for sjov indspillede nummeret med sin mor og lagde det ud på familiens hjemmeside. En ansat ved en lokalradio i Køln lagde tilfældigt vejen forbi og kunne med det samme høre nummerets store potentiale.
Herefter er resten tysk musikhistorie. Joy Gruttmann er den yngste kunstner, der nogensinde er nået ind på top ti hitlisten. Tysk MTV har anerkendt Joys unikke talent ved at indspille en dance-remix version af hittet. Denne version skamspilles i øjeblikket på enhver trendy tysk natklub med respekt for sig selv.
Joy Gruttmann og hendes familie har startet en produktion af merchandise på en hjemmeside, hvor man blandt mange andre produkter kan købe 'Schnappi' trøjer, t-shirts, bikinier, shorts, ure, kopper og muse-måtter.
Hør sangen her !
Køb merchandise her !