nogle der er psykolog?

det med at man kun er glad når man får gaver kan jeg kun sige ditto til.. bliver pisset af hver dag når jeg ser på alle dem som er glade i skalden og hopper rundt..

Altså jeg kan ikke ligefrem sige jeg har voldsom megen erfaring inde for psykologi, selvom jeg dog har det på B på HF. Men jeg kan sige til dig at hvis du har haft professionel hjælp, og du har fået piller - så er det en psykiater du har været hos. Psykologer er ikke kvalificeret til at udskrive medicin nemlig.

Ifølge de "rygter" der går, er det eneste der sker hos en psykiater at man blot snakker lidt og får udskrevet en recept, EOD. Altså så de slipper lidt lettere over "problemet". Det beskriver du også selv.

Jeg vil foreslå dig at du finder en psykolog, og ikke en psykiater. Du kan prøve at høre en læge om han kan give dig en henvisning til en - hvis lægen vurderer at du har meget brug for det (hvis han kan se tegn på depression eller lign.) vil staten betale - så vidt jeg husker. Ellers er det vidst en lidt dyr affære. Men hey, penge skal ikke komme i vejen for at du kan få det godt!

Hvis du virkelig har en depression, som det godt kunne tyde på, kan det godt være du skal have medicinsk hjælp, da depressioner er foresaget af processer i din hjerne. (Det vil din eventuelle psykolog dog tage stilling til, og så kan han henvise til en psykiater).
Dog kan medicin uanset hvad ikke fungere uden noget samtale-terapi. For når du går og har det sådan, så ligger der uden tvivl noget bag. Og det er en psykolog altså godt kvalificeret til at hjælpe dig med at definere, forstå og hjælpe dig til at finde nogen løsninger - så du kan komme videre med dit liv.

Håber det kunne bruges til noget!

Jeg har hjulpet et par stykker af mine veninder ud af dårlige tanker, så at venner ikke kan hjælpe, er i hvert fald forkert.. Selvfølgelig er en psykolog også vejen frem, men det koster knapper, men hellere det end livet selvfølgelig!
Måske du kunne overveje at gå en hel anden retniong i dit liv.. Nu kender jeg dig jo slet ikke, og ved ikke hvad du render og laver til hverdag, men somme tider er det en go ting at ændre sin livsstil lidt, hvis man synes det hele er noget lort.
Hvis du kender grunden til din triste tilværelse, kunne det nok være godt at bygge noget op derfra. Du siger at det kom fra 12-års alderen, så det må jo være noget der er sket der omkring.

En anden lille teori jeg har fået oppe i mit lille hoved, er at man taler best om det med det modsatte køn. Og helst en man ikke kender for godt. Men det kun min teori .
De par stykker jeg har hjulpet, har fra start af slet ikke været nogen jeg kendte, men efter et års skriveri på nettet, har man hjulpet hinanden en hel masse. Det skal dog være en der vil tage sig den tid, og synes det er rart at hjælpe, og ikke en som bare synes det en pligt, og faktisk finder det lidt kedeligt.

Selvfølgelig er alle mennesker ikke ens, men nogle er, så hvis du er en af dem, så kan det jo være noget at tænke over.

Jeg synes stadigvæk du bør opsøge en psykolog. For det kan godt være du har fået piller, men som jeg skrev, så hjælper de ikke noget uden stamtale-terapi. Det kan endda være at samtale-terapi er nok, og du slet ikke behøver piller.

Det lyder godt nok også ret slemt det med din søster og mor, og det har nok sat sig i dig. Derfor synes jeg - igen - at samtale-terapi ville være en god mulighed. Jeg synes virkelig du skal forsøge dig med det.

Ellers er der også - i hvert fald i min kommune - et såkaldt "familiehus" hvor familier kan komme ud i noget familie-terapi agtigt noget. For det kunne godt lyde som om at det ikke kun er dig som har det skidt.

Du kan jo bare vælge at holde op med at være deprimeret.
Ingen kan hjælpe dig, kun dig selv. (til en vis grad, men i dette tilfælde er jeg ret sikker på det er rigtigt)
Jeg ved udmærket godt at det lyder umuligt.. men tænk over det.. prøv at vælge at være glad i stedet for.
Det minder lidt om den kognitive indlæring. Altså, bliver man ved med at gøre noget, bliver det til sidst noget man automatisk gør.

Og til mikkel og lemon:
Jeg sagde det på den måde for at få ham til at spørge sig selv, så han ville tænke mere over det.
Lidt barskt måske, men der er en talemåde på engelsk:
You have to be harsh to be nice.

Og min pointe var osse at han ikke kommer til at dø, for hvis han virkelig ville, så havde han jo gjort det, så han spilder sin tid med at tænke på at ville dø.

Quote

Originally posted by GnuHest
det med at man kun er glad når man får gaver kan jeg kun sige ditto til.. bliver pisset af hver dag når jeg ser på alle dem som er glade i skalden og hopper rundt..

Hvis man kun er glad når man får gaver, så er det nok nærmere ens opfattelse af glæde der er noget galt med.

Tror ikke der er nogen herinde der kan komme med "det magiske trylleord", der gør at du får det bedre. Men råd er der nok af.. og det viser dig at selvom vi er vildt fremmede mennesker, og tilmed på et forum, så er der folk der bekymrer sig for dig og vil dig det bedste!
Du ved jo også godt inden i dig selv at selvmord aldrig er den rigtige løsning på tingene. Hverken for dig, din søster eller resten af din famile og venner. Den sorg og det hul de vil stå tilbage med er ikke til at holde ud.
Der var en anden der skrev at den eneste der kan løse problemet er dig.. og det er for så vidt også rigtigt.. men for at komme igang på den rigtige måde, så vil jeg anbefale dig at du får noget prof. hjælp. Venner og familie kan gøre meget, men psykologer arbejder med den slags hver dag og ved hvad der skal til for at hjælpe dig bedst muligt.

Held og lykke.

/Kim

Som det rigtig nok er blevet beskrevet før, så er døden den nemme vej ud. Jeg havde en veninde der tog sit eget liv med smertestillende piller som følge af heftigt mobberi i skolen, og op igennem hendes teenager liv.
Hun skrev også i hendes afskedsbrev af hun valgte den lette vej ud, for at hun ikke turde tage kampen op med systemet. Hun led også af en størrere depression.

Jeg kan kun sige at livet er alt for værdigfuldt til at smide det ud af vinduet, også selvom du føler du hele tiden løber mod strømmen. Det hele er noget lort, du tænker garanteret også over om folk overhovedet opdager du er væk .. MEN, du er ikke sat her på jorden for at tage dit eget liv, og lade andre sorge over dig. Du er blevet sat her på jorden for at nye livet og alle dets muligheder. Du vælger desværre ikke selv din familie, men du vælger 102% dine venner. Hvad prøver jeg at sige ?..

Verden har brug for dig, lad nu ikke dine egne fantasier, drømme samt muligheder skylle ud i kloaken fordi du har haft en hård barndom. Du har ikke kunnet bestemme over din barndom, men nu er du voksen og du kan gøre hvad du vil. Du bestemmer selv dagsordenen, og du ligger selv kortene til fremtiden.
Vi lever heldigvis i et velfærdssamfund, hvor vi har indflydelse - så jeg synes du skal tage kontakt til din læge og bede om at blive instillet til en Psykolog. Går du den vej igennem, får du alle timerne refunderet af staten! Plus du får tilbud om bolig mv, hvis du nu har en utrolig alvorlig depression..

Det er ikke hverken yt, eller ufedt at snakke med en psykolog. Vi er mange der har benyttet os af den utrolige service. Det hjælper kan jeg kun sige!

Håber dig alt vel,

Jacob

Quote

Originally posted by Jacob Hansen
Som det rigtig nok er blevet beskrevet før, så er døden den nemme vej ud. Jeg havde en veninde der tog sit eget liv med smertestillende piller som følge af heftigt mobberi i skolen, og op igennem hendes teenager liv.
Hun skrev også i hendes afskedsbrev af hun valgte den lette vej ud, for at hun ikke turde tage kampen op med systemet. Hun led også af en størrere depression.

Jeg kan kun sige at livet er alt for værdigfuldt til at smide det ud af vinduet, også selvom du føler du hele tiden løber mod strømmen. Det hele er noget lort, du tænker garanteret også over om folk overhovedet opdager du er væk .. MEN, du er ikke sat her på jorden for at tage dit eget liv, og lade andre sorge over dig. Du er blevet sat her på jorden for at nye livet og alle dets muligheder. Du vælger desværre ikke selv din familie, men du vælger 102% dine venner. Hvad prøver jeg at sige ?..

Verden har brug for dig, lad nu ikke dine egne fantasier, drømme samt muligheder skylle ud i kloaken fordi du har haft en hård barndom. Du har ikke kunnet bestemme over din barndom, men nu er du voksen og du kan gøre hvad du vil. Du bestemmer selv dagsordenen, og du ligger selv kortene til fremtiden.
Vi lever heldigvis i et velfærdssamfund, hvor vi har indflydelse - så jeg synes du skal tage kontakt til din læge og bede om at blive instillet til en Psykolog. Går du den vej igennem, får du alle timerne refunderet af staten! Plus du får tilbud om bolig mv, hvis du nu har en utrolig alvorlig depression..

Det er ikke hverken yt, eller ufedt at snakke med en psykolog. Vi er mange der har benyttet os af den utrolige service. Det hjælper kan jeg kun sige!

Håber dig alt vel,

Jacob

Display More

Er sku flot skrevet må jeg sige, nok os noget i den retning jeg selv ville have skrevet

føler med dig

Quote

Originally posted by Margan
shit ikke godt

hvad laver du i denne tråd??? Det var bedre du redigerede dit indlæg!

Quote

Originally posted by hot_fifty

hvad laver du i denne tråd??? Det var bedre du redigerede dit indlæg!

Forklar???

det er synd han ikke gider leve

Hej

Det er en rigtig sørglig tråd det her og jeg vil gerne prøve at komme med min egen erfaring. Jeg har lige som dig ikke haft lyst til at leve. Jeg har haft problemer med at finde ud af hvad jeg skulle bruge mit liv på. Derfor har jeg indtil for 1 år siden været i det sociale system i over 10 år. Jeg har været udsat for meget altid noget der blev "trukket" ned over hovedet på en. En kastebold i systemet fordi jeg ikke vidste bedre. Jeg var så heldig at få lov til at komme på et livsstilkursus i forbindelse med aktivering. Det er nu et par år siden. Det ændrede fuldstændig mit liv. Jeg fandt kompetencer og evner jeg ikke vidste jeg havde. Jeg mødte andre og blev social og fandt mig selv et jeg som jeg for første gang kunne identificere mig selv med. Jeg tog en stor beslutning at begynde på at få den uddannelse jeg aldrig har fået. I dag er mit liv helt forandret. Jeg vil råde dig til at prøve at se om du kan få lov til at starte i noget gruppeterapi. Det giver meget og måske finder du lysten til at leve igen. Du skal vide du ikke er alene i verden og det at være sammen om noget i en gruppe kan være en stor hjælp til at forsøge at starte på en frisk ny tilværelse. Jeg håber du kunne bruge mit indlæg til noget og at det kan hjælpe dig en smule videre trods alt...

Tråden hører som sådan til her i off topic, men jeg synes alligevel ikke en sådan tråd hører til her på siden, da der ikke er nogen der kan give den støtte/hjælp der reelt skal til.

Jeg vil i stedet for henvise til http://www.depnet.dk/ hvor der faktisk er nogen der kan hjælpe, og hvor der også er masser om emnet. Der er lige ledes psykologer der besvarer ens spørgsmål i forumet.

Håber at du kan få den rette hjælp.