Godaften Tweak,
jeg har et lille spørgsmål, som jeg håber I kan være behjælpelige med.
Jeg har altid købt min musik i form af plader. Desværre har det som bekendt den ulempe, at man ikke kan nøjes med at købe de numre man er interesseret i. Med de priser vi har her i landet, skal der en del til før jeg køber en CD. Derfor er der efterhånden mange gode numre der er gået helt i glemmebogen på den konto, udelukkende fordi jeg ikke har fundet det rimeligt at købe hele den pågældende CD til fordel for et eller to numre...
Men hey, så er det jo fint at man har muligheden for at håndplukke sine musikkøb over internettet nu tildags. Men, jeg har ikke erfaring med den slags, derfor spørger jeg her.
- Hvilken online musikbutik har det største udvalg af numre?
- Hvor er priserne lavest? (jeg går ud fra, at de er forholdsvis ens, men det skader ikke at spørge )
- Kan man selv bestemme lydkvaliteten?
- Er DRM et problem?
Ærlig talt er det mest det sidste punkt der bekymrer mig. Det er jo ikke fedt at købe musik for blot at erfare, at man ikke kan afspille det på sin nye mp3-afspiller, eller at man på anden måde er urimelig hæmmet.
Hvordan fungerer handlen som regel? Køber man et nummer, hvorefter man får adgang til at downloade dette en enkelt gang. Eller får man adgang til download af samme nummer i al fremtid.
Er der ellers noget der er værd at vide?