Er du jetroseksuel?
Heteroseksuelle, homoseksuelle, metroseksuelle og nu det seneste skud på stammen - de jetroseksuelle - er du en af dem?
Lavprisflyselskabet Virgin Atlantic har opfundet et nyt begreb, som de kalder 'jetrosexuals'. Betegnelsen dækker over personer, der flyver meget og har gjort det til en livsstil at færdes hyppigt med fly over hele verden. Det skriver CNN Money.
Virgin Atlantic har desuden opstillet en række betingelser, der skal opfyldes, før man kan kalde sig 'jetroseksuel'.
Blandt andet skal man kunne bestille en øl på seks forskellige sprog og have mindst et stempel i sit pas - fra et land, der nu hedder noget andet.
Virgin Atlantic er naturligvis glade for den 'nye' type rejsende, der udover at lægge en masse rare kroner i selskabets pengekasse også - ifølge selskabet - 'gør verden lidt mindre, hver gang de rejser'.
Ja synes lige det kunne være lidt underholdende at finde ud af om der er nogle tweakere der kan kalde sig jetroseksuel .. Altså kan I bestille en øl på seks forskellige sprog (skriv hvilke) og har I et stempel i jeres pas fra et land, der nu hedder noget andet? (skriv hvilket/hvilke)
Selvom I måske ikke går under betegnelsen jetroseksuel må I naturligvis gerne skrive hvad I kan hvis det skulle ske I passer på en af kriterierne ..
Og for lige at skære det ud i pap, så modtages sure opstød over denne tråd kun over PM .. Jeg er ikke interesseret i at se dem i tråden ..