Kan man skade CPU ved at sænke vcore?

  • Kan man skade en processor ved at køre for lav vcore?


    Baggrunden for mit spørgmål:


    Jeg har købt mig en Barton 3000+ (13x166MHz), som ser ud til at ligge i den gode ende mht. overclocking, selv med luftkøling:


    2467 MHz (10,5x235) ved vcore 1,65 (default)
    2520 MHz (10,5x240) ved vcore 1,75


    Jeg skal have mig en kraftigere blæser til mit SLK-800 køleprofil, før jeg går højere op i vcore. Men allerede nu er jeg da kravlet over gennemsnittet på 2496 MHz på http://www.cpudatabase.com/CPUdb/, selv om de fleste på listen har meget højere vcore.


    Mens jeg venter på at få købt en anden blæser, har jeg så fået en ide. Når nu den overclocker så godt ved lav vcore, hvor langt er det så muligt at få vcore ned ved en langsommere clockfrekvens og dermed reducere varmeudvikling/strømforbrug. Indtil nu er jeg nede på vcore 1,45V (svarende til XP--M) ved 10,5x200, og Prime95 har spyttet 13 linier ud med gennemførte tests.


    Men kan man køre så langt ned, at processoren tager skade, f.eks. fordi den begynder at hænge så meget i skiftene fra 0 til 1, at den når at trække en masse strøm - lidt ligesom nogle elmotorer kan løbe varme, hvis de får for lav spænding?

  • Jeg skulle ikke mene at det skader cpu'en men nu er jeg heller ikke ekspert på området..

    CPU i5-6600
    MB Asus H110M-Plus
    GFX Asus GTX770
    RAM Kingston HyperX Fury 16GB
    SSD Samsung 850 EVO 250GB / Samsung 840 EVO 250GB
    PSU EVGA GQ 750
    Dual Boot Windows 10 Pro & macOS Sierra

  • Tak for input alle sammen.


    Update:
    Jeg clockede den ned til 166x10,5, dvs. knap en Barton 2500+ og sænkede vcore fra 1,65 til 1,2 volt. Her er fodkoldt nu, efter at PC'en under bordet er holdt op med at producere så meget varme. CPU-temperaturen ved fuldt load er 30 °C.


    Jeg har egentlig lyst til at gå endnu længere ned, men en LM75-sensor et eller andet ukendt sted på mit Albatron KX18D bundkort påstår, at den er oppe på 59 °C, mens den ved normal spænding plejer at ligge omkring 40 °C. Da jeg ikke ved, hvor denne sensor sidder, kan jeg ikke engang føle efter. Det kan jo være, at den bare måler forkert, fordi den ikke får spænding nok.