Indlæg af Gnavpot

    Quote

    Oprindeligt indlæg af FlyZar
    Tilbage til støvsugeren: Hvis man har støvsuger med plastic slange og mundstykke, så burde det vel ikke være noget problem??


    FlyZar


    Det er det allerværste, du kan gøre. Med et metalmundstykke kan du aflede den statiske elektricitet til stel. Det kan du ikke med et plasticmundstykke.


    Jeg renser forholdsvis ofte computere med støvsuger, men jeg piller altid plasticmundstykket af og renser med en hånd på metalrøret (vores støvsuger er plastikslange - metalrør - plasticmundstykke) og en hånd på computerens metalkabinet. Selvfølgelig passer jeg også på ikke at røre noget med røret. Det plejer at gå godt, men jeg kan ikke hævde, at jeg aldrig har ødelagt noget.


    Forresten, hvis du bruger trykluft, bør du nok gå en tur udenfor. Du har ikke lyst til at få alt det støv hvirvlet op indenfor.

    Jeg skal som sagt kun bruge bundkort, CPU og RAM. Bundkortet er defekt og forældet (Socket 939 og DDR), og ny CPU og RAM er derfor en naturlig følge. Ny harddisk, strømforsyning eller grafikkort er ikke på tale.


    Men jeg er under alle omstændigheder enig i, at en 2½" disk ikke ville kunne betale sig. Fordelene ved det lavere forbrug står ikke mål med forskellen i anskaffelsespris, performance og kapacitet.


    Jeg mener ikke, at 30 watt er ligegyldigt, men det er ikke en holdning, jeg føler noget behov for at retfærdiggøre. Hvis nogen vil diskutere det i denne tråd, skal de være velkomne, men jeg kommer ikke til at deltage i diskussionen.

    Tak til jer begge, madz og Cyclups. Jeg var godt nok ved at føle mig lidt alene i tråden.


    Cyclups,
    Det var en meget interessant sammenligning af forskellige komponenters forbrug. Et forbrug, som spænder fra 29 til 69 W for forskellige chipsæt er lidt af en forskel.


    Madz,
    Kender du til nogle tests på forbrug af den kombination af bundkort og CPU, du foreslår? Jeg har ikke meget kendskab til Intel.


    HD4670 er helt sikkert et interessant grafikkort, men det er lidt langsommere end mit gamle 8800 GTS. Jeg venter nok med at skifte grafikkort, indtil der kommer et højere ydende kort med samme fornemme forhold mellem ydelse og forbrug som HD4670.

    Quote

    Oprindeligt indlæg af baloo
    Det lyder som om du ved alting om den slags selv? :) Jeg ser ingen grund til at du spørger hvis jeg skal være helt ærlig. Og det skal man jo. 8o


    Jeg ved, AT der er stor forskel på bundkort på dette punkt. Det troede jeg ærlig talt, at alle her på tweak.dk gjorde - især med den store interesse for lydløse HTPC'er.


    Jeg ved derimod ikke, HVILKE bundkort der vil være bedst at købe, og jeg har svært ved at finde gode sammenligninger af forskellige kombinationer på tværs af chipsæt og CPU. Her håbede jeg, at andre på tweak.dk havde været gennem tilsvarende overvejelser og gravet tests frem.


    Jeg kan i øvrigt høre, at du også er skeptisk over for min påstand. Prøv at tage et kig på denne test:
    [URL=http://www.tomshardware.com/reviews/x58-motherboard-i7,2164-19.html]http://www.tomshardware.com/re…therboard-i7,2164-19.html[/URL]
    Der er en forskel på 24 W i nøjagtigt samme konfiguration med forskellige bundkort.


    Kig desuden på denne test:
    [URL=http://www.tomshardware.com/reviews/x58-motherboard-i7,2252-20.html]http://www.tomshardware.com/re…therboard-i7,2252-20.html[/URL]
    Her har man testet nogle andre bundkort og fundet en forskel på 22 W i samme konfiguration.


    Desuden ser det ud til, at konfigurationen i de to tests faktisk er ens, så man måske, måske ikke kan tillade sig at sammenligne på tværs af de to tests. I så fald stiger forskellen til 29 W.


    Jeg kan ikke afvise, at forskellen i forbrug skyldes, at bundkortet forhindrer nogle af de andre komponenter i at gå langt nok ned i idle. Men det kan jeg egentlig også være ligeglad med, eftersom slutresultatet vil være det samme, hvis jeg køber sådan et bundkort.


    Ovenstående tal er for en komplet PC, så derfor syner de 22-29 W måske ikke så meget i den store sammenhæng. Men det er rigtig meget i forhold til idle-forbruget for bundkort og CPU.

    Quote

    Oprindeligt indlæg af MalkJa men nu var min kommentar mere rettet mod det du skrev med at et bundkort i sig selv brugte meget strøm.


    Ja, det er jo netop pointen. I en minimumskonfiguration er der ikke ret meget andet end bundkortet til at bruge den strøm, som ikke enten bliver brugt af CPU'en eller går tabt i strømforsyningen.

    Quote

    Oprindeligt indlæg af Malk
    Tror nu mere det er de enheder der er tilsluttet bundkortet der bruger strøm,


    Nu skrev jeg jo "minimumskonfiguration".


    Jeg tror ikke, at du besidder tilstrækkelig viden til at hjælpe med det, jeg spørger om. Men tak for forsøget.

    Quote

    Oprindeligt indlæg af Malk
    Bundkortet i sig selv bruger næsten ingen strøm,


    Bundkort kan bruge rigtig meget strøm - som regel meget mere end processoren i idle.


    Jeg har selv gjort nogle forsøg med at clocke processorer langt ned og samtidigt undervolte dem. Man kan komme så langt ned, at processoren i idle kun bliver lunken med en almindelig køler, hvor blæseren er pillet af. Det vil sige sandsynligvis et godt stykke under 10W. Alligevel æder bundkortet så meget, at det samlede forbrug for en minimumskonfiguration med energieffektiv strømforsyning havner på 60-70W.


    Du kan jo også prøve at kigge på Intels Atom. Selve processoren er godt nok meget nøjsom, men da den kom frem, var den sat på nogle bundkort, som brugte mange flere watt end processoren selv. Så det lykkedes faktisk tomshardware.com at kombinere en fabriksunderclocket Athlon med et energieffektivt standardbundkort og få både højere ydelse og lavere strømforbrug end med Atom'en.

    Jeg har lige ristet mit gamle bundkort, så nu skal jeg have anskaffet bundkort, CPU og RAM. Denne gang er jeg villig til at ofre lidt ydelse til gengæld for lavt strømforbrug, især i idle. Computeren skal dog stadig være brugbar til gaming, i første omgang med mit 8800 GTS (som desværre også har et enormt forbrug i idle).


    Det kniber lidt at finde gode/relevante tests af strømforbrug. På silentpcreview.com er der en del tests, men alle de testede bundkort har integreret grafikkort, og det er jeg ikke interesseret i. På tomshardware.com kan jeg ikke finde noget seriøst - i nogle tests bruger de 800W strømforsyninger til at teste energieffektive bundkort...


    Indtil videre er mit bedste bud et Asus M4A78T-E AM3 bundkort med en AMD Phenom II X3 720 CPU og noget DDR3 RAM. Det bruger 54W i idle i en minimumskonfiguration (testet her). Men dette kort har integreret grafik, og det er jeg som sagt ikke interesseret i.


    Er der andre bud på en energieffektiv kombination af CPU og bundkort?

    Quote

    Oprindeligt indlæg af Yonzie
    Ehh... Plasma findes kun i 37" og opefter...


    Nej


    Men det er vistnok svært at finde i ude i butikkerne. De producerer et LCD-TV med samme modelnummer, så de to forveksles ofte.

    Vedr. rigtige og forkerte måder til tælling af GB:


    "Specifikationerne taler næsten for sig selv. Dog er det værd at bemærke kapaciteten på afspilleren, der er udregnet i multiplum af 10, og ikke multiplum af 2. Det betyder at man ikke har 2GB (2048MB) plads til rådighed, da Apple sætter 1GB = 1.000.000 Bytes.


    Den reelle kapacitet på afspilleren er 2048 / 1,024 hvilket giver 2000MB."


    Du bliver nok nødt til at bestemme dig til, hvilken metode, der er korrekt. Hvis GB og MB skal opgøres i potenser af 2, svarer 2.000.000.000 bytes ikke til 2000 MB, men til 1907 MB.


    Hvis 2.000.000.000 bytes skal svare til 2000 MB, vil det betyde, at 1 MB er 1.000.000 bytes, og så har du jo faktisk selv brugt potenser af 10 til at definere størrelsen på en MB - altså det samme, som du lige har bebrejdet harddiskproducenter og Apple.

    Quote

    Oprindeligt indlæg af lga1993
    Det er lige meget, men jeg har filerne på pc og på cd/dvd rom.


    Altså, du vil bare have nogle filer kopieret over i et iso-image, ligesom du ellers ville have kopieret dem til en DVD?


    I så fald gentager jeg:
    De fleste almindelige brænderprogrammer kan klare det. Du behøver ikke noget specielt iso-program.

    Quote

    Oprindeligt indlæg af lga1993
    Jeg leder efter et 100% gratis program som kan lave iso filer.


    Ud fra hvilket input?


    De fleste brænderprogrammer - også de gratis - kan lave en iso af den CD eller DVD, programmet ellers ville have brændt.

    Fungerer de nyere HTC-telefoner godt nok som telefoner?


    Ældre modeller som SPV C500 og Qtek 8310 kunne finde finde på at falde af telefonnettet og bare skrive "Searching..." i displayet i dagevis, indtil man manuelt tvang dem til at søge efter telefonudbydere (hvilket jo så fortæller, at de tilsyneladende ikke søgte, selv om de skrev "Searching...").

    Det svinger utrolig meget fra forhandler til forhandler. Man bliver nødt til at oprette et indkøb og se, hvad fragtprisen bliver beregnet til.


    Nogle forhandlere beregner kun 1x fragt for hele ordren.


    Andre forhandlere beregner 1x fragt pr. vare, så der højst er en lille besparelse på dankortgebyr ved at købe samlet.


    I ekstreme tilfælde har jeg været ude for, at to varer var dyrere i total fragt, når jeg bestilte samlet, end når jeg bestilte dem hver for sig ved samme forhandler.

    Du er godt nok ikke let at få noget ud af. Skal man forstå det sådan, at du har installeret "A-Patch", og dette program har oprettet en folder ved navn "C:\Program Files\"?


    Jeg går ud fra, at det er en dansk Windows, så dine programmer ikke hører hjemme i "C:\Program Files\"?

    Hvad sker der, hvis du trykker Ctrl-Esc?


    (På en normal Windows, får det startmenuen til at åbne. Og hvis man kører et program i full screen, bliver proceslinien også synlig imens.)