Inden jeg laver et nyt emne, synes jeg, at vi skal have afklaret et par ting. Der er i den senere tid blevet foreslået to ting:
1: Der tilføjes en afstemning når billederne fra en uge samles i en ny tråd. På den måde kan folk der ikke ikke har lyst til at afgive en lang kommentar stadig give sin mening til kende. Billederne vil så blive vurderet i forhold til hinanden, uden at det skal betragtes som en konkurrence.
2: Ugeopgaverne laves om til 14 dages opgaver eller månedsopgaver.
Jeg har, heldigvis, modtaget forslag til emner fra to brugere (tak for det), men mange af dem er nok også emner der tilgodeser de to brugere. Jeg har brugt nogen af dem jeg vurderede var interessante nok for alle, mens jeg indtil videre har ignoreret andre af deres forslag. Jeg ved ikke, om det er valget af emner der gør, at folk ikke har lyst til at deltage, eller der er andre faktorer der spiller ind, men nu er der i hvert fald mulighed for at fortælle sin mening.
I forbindelse med dette, vil jeg gerne komme med et 3. forslag:
3: Søndagen før det er tid til et nyt emne (hvadenten det er i intervaller på en uge, 14 dage eller 1 måned) oprettes der en afstemning med emner der kan vælges imellem. Det emne, der har fået flest stemmer mandag middag, er det nye emne, og er det folk skal gå efter.
Tid til afstemning
I kan stemme 3 gange. Dvs. der er mulighed for at angive et svar for hvert forslag. Hvis du kun ønsker at svare på et eller to af dem, er det naturligvis også tilladt, men jeg vil gerne be jer om at læse en ekstra gang hvad I stemmer på, og så naturligvis lade være med at stemme på mere end en svarmulighed pr. forslag.
Spørgsmål: stil dem endelig her