Godaften allesammen
Vi i teamet har på det seneste lagt mærke til at der er et stigende problem med at folk begynder at bringe for megen OT-snak ind i de forskellige tråde i Køb & Salg forummet, hvilket hurtigt får tråden til at bevæge sig hen ad et helt andet spor end hvad sælgeren havde tiltænkt.
Dette oftest forbundet med stor frustration fra sælgeren, fordi folk istedet for at byde på hans vare, fylder tråden op med diverse diskussioner om det ene og det andet.
Derfor: Læs venligst vores Retningslinier for Køb & Salg, og overhold dem.
Salgstråde skal handle om salg af varen, og ikke diskussioner om funktioner og egenskaber. Hvis I får lyst til at diskutere den slags, så opret en ny tråd et andet sted - Det er jo det vi har alle de andre sektioner til!
For hvis 'trenden' fortsætter, bliver vi nødt til at tage konsekvensen af det, og dele advarsler ud til de skyldige, og det vil vi naturligvis helst være fri for at begynde på.
Håber I vil tage denne opfordring til jer, og rapportér nu endelig hvis I ser en tråd der er på vej ud af kurs.
Tak for jeres opmærksomhed, og hav en fortsat god aften.