ja, læste nedenstående artikkel på eb.dk, og undrer mig - selvfølgelig har han ret i det han siger, men jeg syns ikke vi skal sætte tingene på sådan en spids at vi er nød til at straffe DSB på den måde.
jeg sad i tog med 2 medarbejdere fra banedanmark her for leden da jeg skulle til kbh, og de fortalte hvordan at det er et kæmpe stort uheldigt sammensurium af omstrukturering af dsb OG banedanmark + forskellige ulykker der har været med til at lave alle disse forsinkelser.
Skal DSB dømmes hårdeste dom for kidnapning?
Vil det ikke medføre en hulens masse af den slags sager, hvor vi så vil se en udhulning af vores retsystem?
Vil vi så ikke se en voksende amerikanisering af vores retssystem?
FlexQ - som undrer sig groft.
(besvarer ikke tråden da jeg tager på ferie om 20 minutter, men syns bare det var en diskussion værd)
Den kaotiske togdrift, som tusindvis af passagerer oplever hver eneste dag, koster nu DSB en politianmeldelse.
Konsulent John Reynolds har meldt 'servicevirksomheden' til Københavns Politi for kidnapning - subsidiært ulovlig frihedsberøvelse - og kræver de ansvarlige DSB-chefer idømt lovens strengeste straf, skriver Berlingske Tidende.
Baggrunden for den opsigtsvækkende anmeldelse er en episode fra 4. juli, da John Reynolds og anslået 50 andre passagerer 'blev taget som gidsler'.
De skulle ifølge anmelderen alle fra København til Roskilde. Men på grund af store forsinkelser og manglende skiltning på Hovedbanegården, var de intetanende hoppet på et regionaltog, der kørte uden stop mellem Høje Taastrup og Glumsø.
Først da toget drønede igennem Roskilde Station, fandt passagererne ud af, at der i nogle af vognene havde været højttalerbesked om, at toget ikke standsede i Roskilde. Men i deres ende af toget havde højttaleren ikke sagt en lyd, fremgår det af anmeldelsen.
Og togføreren havde heller ikke vist sig og informeret om, at dette var et meget forsinket tog, der havde et helt andet standsningsmønster end det tog, passagererne troede de kørte med i henhold til køreplanen.
Da han endelig dukkede op, kunne han ikke arrangere et ekstraordinært stop i Ringsted, da toget så ville ankomme for sent til endestationen.
- Det er utroligt, at DSB tager passagererne som gidsler i to timer, for at toget ikke forsinkes i den anden ende. Da vi andre stod af på Glumsø Station, var der fortsat udenlandske turister på toget. De skulle sikkert have set Roskilde Domkirke men havnede i Nykøbing Falster, siger John Reynolds og fortsætter:
- Jeg finder det uhørt skandaløst og forbryderisk, at et offentligt selskab kan opføre sig så uforskammet og inkompetent, siger John Reynolds, der har valgt at indgive politianmeldelse, da 'det alligevel ikke nytter noget at klage til DSB'.