Så begynder det jo at ligne noget ...
AMDs Athlon 64 vil fremover hovedsageligt komme med 512kB L2 cache frem for de 1024kB som de har nu. Skiftet til den nye kerne, Newcastle, anses af analytikere til at kunne sænke fejlraten af producerede CPU'er.
Som forbruger vil man ikke mærke meget til ændringen, da AMD kompenserer halveringen af cachen med en let øget hastighed på kernen. Således vil en Athlon 64 3200+ med Newcastle kerne arbejde med 2,2GHz, hvor den oprindelige Athlon 64 3200+ arbejder ved 2GHz.
Senere på året vil de begynde at benytte et nyt chiphus med 939 ben, der vil give plads til en 128 bit dual-channel hukommelses controller. Det skal sikre at ydelsen når op over 3800+. Senere vil AMD skifte til en 90nm produktionsproces, der yderligere vil øge ydelsen og sikkert garantere faldende priser.