[Efterlysning] Gratis flashprogram

  • Jeg arbejder pt. på en skole hvor jeg bl.a. står for alt hvad der har med SkoleIntra at gøre. Det giver en lang række udfordringer, og en af dem er, at jeg skal have en håndfuld billeder til at køre i en form for slideshow på skolens hjemmeside.


    Normalt ville man i min situation blot bruge den indbyggede funktion i SkoleIntra, men den er pt. deaktiveret og vil først blive aktiveret igen til januar. Så indtil da skal jeg have fundet en anden løsning.


    Der er dog mulighed for at tilføje en flashfil, så det er umiddelbart mit eget bud på en midlertidig løsning men jeg mangler et program der kan hjælpe med at fremstille filen. Jeg er godt klar over muligheden for at downloade en prøveudgave af Adobe Flash Professional CS5.5 men det virker som en smule overkill til at løse en ret simpel opgave.


    Så det store spørgsmål er - kender I et program der kan bruges til at løse opgaven? Programmet skal være gratis og ikke kræve at man linker til mærkelige hjemmesider eller lign. ligesom der selvfølgelig heller ikke skal tilføjes et vandmærke til billederne.


    Jeg har selvfølgelig selv været på Google, men jeg har hverken tid eller lyst til at installere 20 forskellige programmer for at afprøve dem, så det jeg søger er altså konkrete anbefalinger til et program I har erfaring med.


    På forhånd tak.

  • Har du udelukket alternativet at bruge noget html/javascript baseret? Hvis du selv kan lave lidt html, så kan du kigge på Lightbox.. Men der er garanteret også nogle out of the box løsninger, der bygger på lightbox

  • Jeg har ikke udelukket alternativet, men jeg er måske lidt begrænset af hvad jeg kan få lov til.


    Jeg har mulighed for at lave det SkoleSoft og Uni-C kalder for en indlejret webside. Dvs. en webside der bliver vist i en ramme på hjemmesidens forside.


    Men kan Lightbox bruges til det jeg ønsker? Jeg har primært rodet med det i forbindelse med Wordpress og mener ikke jeg er stødt på muligheden for at lave slideshows der selv skifter uden brugeren gør noget aktivt - men det kan være mig der tager fejl.

  • Quote

    Oprindeligt indlæg af Michael90
    Det skulle vel ikke være i stil med dette at du efterlyser?
    http://www.dynamicdrive.com/dynamicindex4/photoalbum.htm


    Desværre ikke. Der er allerede et eksisterende fotoalbum, så det resultat jeg skal ende ud med er en håndfuld billeder der kører i et slideshow der bliver vist igen og igen. Det skal selvfølgelig automatisk starte når folk besøger hjemmesiden.


    Som nævnt er der faktisk en funktion i SkoleIntra der burde kunne gøre det, men der skifter billederne i øjeblikket først når folk trykker på billedet, og det bliver først lavet om til januar. Så lang tid kan min chef ikke vente ;)


    Som sagt, så ved jeg, at det kan laves med en prøveudgave af Adobe Flash Professional CS5.5, men så har jeg problemet igen om 30 dage når billederne skal skiftes.


    Jeg ved, at der findes små programmer der kan gøre det, men jeg har kun haft held med at finde nogen der smider et vandmærke på billederne medmindre man vil betale - og det er en gratis løsning jeg efterspørger. Hvis det da i det hele taget findes.

  • Hvis du kan lave det med Flash selv, så ville jeg da anbefale dig bare at lave det "dynamisk", så flash-filen henter fra en bestemt mappe.. Så behøver du ikke lave det om hver gang der kommer nye billeder


    Ved ikke selv hvordan man gør det, men ved da at det kan lade sig gøre

  • Quote

    Oprindeligt indlæg af Karga
    Hvis du kan lave det med Flash selv, så ville jeg da anbefale dig bare at lave det "dynamisk", så flash-filen henter fra en bestemt mappe.. Så behøver du ikke lave det om hver gang der kommer nye billeder


    Ved ikke selv hvordan man gør det, men ved da at det kan lade sig gøre


    God idé.


    Det må jeg hellere lige læse op på hvordan man gør og så få kigget nærmere på hvad systemet siger til den løsning. Det er noget tid siden jeg sidst har arbejdet med flash, men så får jeg også lejlighed til at blive klogere :D

  • Ja det er nok det bedste bud - få den til at "hente" billederne fra en undermappe (eller samme) efter navn. f.eks. slide1.jpg, slide2.jpg osv..


    Så slipper du ihvertfald for at skulle gen-installere din 30 dages prøve på en anden computer.

    Cyberduck
    | Lian Li PC-O11DXL | ASRock PG Velocita B550 | Ryzen 5600X | 4x8GB TridentZ Royal RGB @3600 Mhz | RTX 3080 | Seasonic Platinum 750W | 4T NVME, 1TB NVME | 6TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK |

  • Quote

    Oprindeligt indlæg af HerrMansen
    Ja det er nok det bedste bud - få den til at "hente" billederne fra en undermappe (eller samme) efter navn. f.eks. slide1.jpg, slide2.jpg osv..


    Er det en opgave du har prøvet før og i så fald kender du en fornuftig tutorial til hvordan jeg får det lavet?


    Det kan være, at mine google-skills er blevet ringere de sidste par år, men jeg har lidt svært ved at finde noget jeg er 100% sikker på jeg kan bruge til noget.

  • Quote

    Oprindeligt indlæg af nitan
    Der må det være muligt at lave noget automatisk billed skift - Men er ikke lige en haj til det der Actionscript programmering :)


    Det er der helt sikkert også, jeg skal bare lige have fundet ud af hvordan. Det er godt nok længe siden jeg sidst rodede med flash, og det var heller ikke min favorit-beskæftigelse dengang.


    Men alternativt så ved jeg, at jeg kan lave det uden at billederne skal hentes fra en mappe, så det kan også være det ender med, at jeg vælger den løsning og så må jeg leve med de begrænsninger det giver. Vi har da computere nok hvor jeg arbejder :))