Jeg har et Gigabyte GA-P35-DS3 bundkort og en Intel E2160 CPU. Den kører 8x 200 MHz (1,6 GHz;-)). Jeg har uden problemer kørt den clocket 9x 335, eller omkring 3 GHz. Men efter at have bøvlet lidt med at installere Windows fra min SATA-brænder, fik jeg det endelig til at køre.
Men nu starter min PC op i 8x200 MHz tilstand. Når jeg går ind i BIOS og overclocker som sædvanlig (hvad enten det er lidt eller meget), så sker der ikke noget. BIOS påstår at jeg overclocker (de rigtige settings etc.), men når man starter op er den som sagt IKKE overclocket. Windows siger ligeledes at den ikke er overclocket.
Kort og godt - hvordan kan jeg få den til at overclocke igen? Det er også ligesom om, at computeren 'starter to gange', når man resetter. Er det derfor? Men hvorfor skulle den pludselig gøre det?