Jeg er døbt og konfirmeret kristen, men jeg tror ikke en skid på det jesus halløj. Det er blevet mere en tradition fordi hele min familie er kristen og min morfar var provst. Derfor går jeg også kun i kirke en gang om året, nemlig juleaften. Udelukkende fordi det gør vi hver juleaften, alle andre dage (minus begravelser/bryllup) er jeg aldrig i kirken. Jeg sidder konstant og tænker sikker da noget sludder når præsten snakker om jesus. Religion blev opfundet som en magtfaktor, en vej at få fårene til at hoppe over hegnet nemmere :$...
Desuden skal jeg begraves (når jeg engang er død) på en kirkegård. Dette er udelukkende tradition igen. Jeg tror ikke på at der er noget efter livet, og hvordan skulle jeg nogensinde finde ud af det i tide? Men jeg vil da gerne have, at dem jeg efterlader har et sted hvor de kan mindes mig.
Jeg tror på der findes en "gud", altså ikke nogen person der sidder på en sky og kigge ned på os. Men nogen eller noget der har skabt os. Der må være en grund til det. Men jeg tænker aldrig rigtigt videre over det, og hvorfor skulle jeg? Man kan jo spekulere hele livet og aldrig finde løsningen.
