Jeg var hjemme ved min mor i dag, og sad og bladrede lidt i Ude & Hjemme, da jeg faldt over deres sider "Råd til Forbrug" hvor de bl.a. tester produkter, hjælper folk med deres rettigheder og omtaler dele af købeloven .. I bladet fra denne uge havde de dog også en anbefaling af Open Source software, som så ud som følgende:
QuoteKilde: Ude & Hjemme, uge 41
Hvis du skal bruge f.eks. et tekstbehandlingsprogram, regneark og et billedredigeringsprogram, så kan du spare 10.000 kr. ved at vælge Open Source som er gratis. Forskellen til Microsoft, og andre kommercielle programmer er minimal. På nordicos.org kan man gratis downloade f.eks. Mozilla FireFox, styresystemet Linux og tekstbehandlingsprogrammet Open Office. Programmerne er gratis både at downloade, bruge og opdatere!
Jeg synes det er fedt, at de kommer med sådanne anbefalinger, da det nok er den rigtige vej at gå, hvis man ønsker nye brugere der ikke aner noget om alternativer til de ellers dyre programmer. Og når så Ude & Hjemme anbefaler det, vil det for deres målgruppe være noget mere troværdigt end naboen's 15 årige knægt ..
Men hvad synes I?
Edit: Det skal naturligvis ikke være en flamewar mellem MS og Open Source tilhængere - så er det hvad I har lyst til, bedes I gå et andet sted hen ..