Hej alle
Sad lige og så programmet 'Arbejdsliv' på DR1, som handlede om natarbejde, og bivirkningerne af det.
Jeg havde godt nok ikke troet at det stod så slemt til, mht. farer og skader, der hører til at man har natarbejde. Det viser sig at 50% af alle natarbejdere, døjer med maveproblemer af forskellige grader.
Dertil er helbredet generelt mere ustabilt, og det kan føre til gener som bl.a.:
- Irritabilitet
- Angst
- Rastløshed
- Nervøsitet
- Dårligere arbejdspræstation
Med sidstnævnte skal det tilføjes at reaktionsevnen er nedsat så kraftigt, at det svarer til at man går rundt med en alkoholpromille på 0,8!
Det hører også til almindeligheden at folkl med natarbejde generelt spiser usundere og har sværere ved at sove. Visse får endda tømmermændslignende effekter, når de så vågner.
Herudover er der adskillige helbredsmæssige risico, såsom:
- Forhøjet blodtryk
- Forøget produktion af stresshormoner
- Mave-tarmproblemer
- Forøget risiko for depression
- Forøget risiko for hjerte-karsygdomme
- Forøget risiko for kræft
Man regner med at det tager ca. 3 uger at vænne kroppen til at arbejde om natten, men kroppens egen naturlige døgnrytme kan dog aldrig vænnes helt til det. Faktisk bliver det sværere jo ældre man bliver.
Så jeg vil såmænd bare råde jer til, så vidt muligt, at holde jer fra natarbejde, også selvom det måske giver økonomiske tilskud. Det er helbredet det gælder!
Det gælder også jer som sidder ved pc'en til langt ud på natten - det forstyrer kroppens døgnrytme, og giver forstyrelser på længere sigt.
Mere kan evt. læses på DR.DK - Arbejdsliv
- Bare et godt råd og nu vil jeg selv i seng, og forsøge at få genoptaget en sundere døgnrytme. Godnat