Retrocomputere Del 3: Amiga

  • Efter lidt ventetid er jeg igen tilbage med næste del af min serie om retrocomputere. Denne gang vil jeg fortælle lidt om Amiga-serien af computere og spillekonsoller. Samtidig vil jeg benytte tråden til at fortælle lidt om mit eget eventyr med min Amiga 500, og bruge den som eksempel.


    Amiga-serien består af følgende desktop modeller:

    • Amiga 1000
    • Amiga 2000
    • Amiga 3000 (fås også som tower)
    • Amiga 4000 (fås også som tower)


    Der findes her også nogle "opgraderede", men forholdsvis sjældne modeller, fx Amiga 1500


    Desuden er der følgende Keyboard- eller minicomputere, hvor maskinen er integreret i et lidt "forvokset" tastatur:

    • Amiga 500
    • Amiga 500+
    • Amiga 600
    • Amiga 1200


    Og til sidst er der to konsoller, som er baseret på Amiga-hardwaren. Fælles for begge er at de kan udvides til en fuldblodig Amiga computer.

    • Commodore CDTV (baseret på Amiga 500)
    • Commodore / Amiga CD32 (baseret på Amiga 1200, dog med en ekstra co-processor kaldet "Akiko")


    Der er mange gode grunde tilat samle på Amiga-hardware. Udover at være en god platform til spil, er deres elektronik ret simpelt opbygget hvilket gør dem nemme at reparere med loddeudstyr. Selve hardwaren i langt de fleste modeller er også meget fleksibel, og de kan opgraderes rigtig meget.En Amiga 1200 eller 4000 kan fx. opgraderes med acceleratorkort til at blive ca. lige så kraftig som en computer fra starten til midt 2000'erne. Desuden har Commodore 64- og Amiga-verdenen stadig et meget stærkt community, som stadig laver ny hardware og software til platformen, på trods af at Commodore gik konkurs i 1994.


    Amiga-serien af computere var meget populær i 1990'erne, og var Commodore's bud på en serie af 16- og 32-bit eferfølgere til deres meget populære Commodore 64 og 128 maskiner.
    Amigaen er et godt eksempel på en PC med lidt anderledes hardware end vi kender den fra Intel/IBM-verdenen, hvis arkitektur stadig bruges i moderne computere.


    Hvorfor Amiga?
    Selv i dag er Amigaen nyttig på mange områder, og større modeller kan, med ekstra hardware, komme op og matche en computer fra midt-2000'erne i ydelse. Vil du spille, er der et kæmpe bibliotek af kommercielle og gratis spil.
    Grundet sin popularitet i Danmark, er der også en del interessant dansk spilhistorie at udforske, bl.a. i form af spillene "Guldkorn-ekspressen" og "Oswald på tynd is".


    Er du hardware-nørd vil det unikke hardware-design formentlig være interessant for dig. Computerne er meget nemme at arbejde med og vedligeholde, selv hvis du er relativ ny til lodning og elektronik. Desuden er det stadig muligt at få dele, fx. hulprint til Zorro-porte.


    For programmører har Amigaen indgange til mange forskellige programmeringssprog, inklusive nogle mere moderne sprog som fx. Python. Med deres begrænsede hardware (7-14MHz CPU og ofte under 8 MB RAM), er hardwaren en prima øvelse i optimering og i at presse så meget funktionalitet ned på så lidt hardware som muligt.


    For musikere har Amigaen et væld af programmer og god MIDI-funktionalitet, samt som mange af tidens computere og lydkort, en lidt unik klang.


    Selve Amiga-verdenen giver også et godt indblik i en anderledes software- og hardware-platform end hvad vi ellers er vant til i dag. Mange af Amiga's koncepter er siden blevet anvendt i andre slags computere fremadrettet, herunder dele af Workbench-styresystemet.

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

  • Hardwaren
    Amiga hardware er bygget på Motorola 68000-serien af processorer, der også bl.a. er blevet brugt i tidens Apple Macintosh computere, og stadig bruges bl.a i nogle embedded systemer og lommeregnere (fx. Texas Instrument's TI-89-serie graflommeregnere). Hardwaren er meget fleksibel og kan udbygges rigtig meget (En Amiga 1200 eller 4000 kan fx. opgraderes til en PowerPC processor op til 300MHz med et acceleratorkort).


    Hardwaren opererer normalt på to forskellige busser, chipset bussen, der håndterer kommunikationen mellem CPUen og resten af chipsettet. CPUens egen bus, også kaldet "Fast bus" kommunikerer med den interne RAM, Kickstart ROM'en og udvidelseskort. CPU-bussen er normalt hurtigere end chipset-bussen, og kan også udvides med såkaldte "bridgeboards" der gør det muligt at bruge ISA og PCI-kort frem for Amigaens normale Zorro porte. Fx. RAM-udvidelser findes også derfor i to udgaver; "Fast RAM" som kobles til CPU-bussen, og "Chip RAM" som kører på chipset bussen.


    Med sin rige mulighed for udvidelse og forholdsvis kraftige hardware, blev Amigaen bl.a. brugt som en billig videoredigeringspult til mindre TV-stationer og visse TV-serier. For eksempel er computereffekterne i de første sæsoner af serien Babylon 5 lavet på en stak Amiga 2000'ere med et Video Toaster kort installeret. TV-stationer har også brugt dem til simple effekter til fx. nyhedsudsendelser, hvor de blev brugt til at lave og vise titelkort (striben med navn og titel i interviews), samt dobbeltbillede hvor man ser speakeren snakke med en udsendt journalist.


    Originalt Amiga hardware findes som udgangspunkt i 3 generationer, med hvert deres feature-sæt:


    Original Chip Set (OCS) som er den første generation af Amiga chipsettet. Chipsættet kan håndtere op til 1 MB "Chip RAM" (via MMU-chippen "Agnus"), har en grafik-chip ("Denise") der kan vise et billede på op til 640x256 pixels med 32 farver ud af en palette med 4096 farver, samt en lydchip ("Paula") der har 4 uafhængige 8-bit PCM lydkanaler og kan outputte lyd i stereo.
    OCS blev brugt i Amiga 500, 1000, 2000 og CDTV.


    Enhanced Chip Set (ECS) er en direkte opgradering af OCS, hvor "Agnus" kan tage op til 2MB RAM, og grafikchippen "Denise" har fået et par ekstra muligheder for opløsning: Productivity Mode på 640x480p og SuperHiRes på op til 1280x256 med 4 farver. ECS systemer kan dog også tilpasses til flere opløsninger, fx. dem der bruges i VGA-standarder som fx. 640x480 og 800x600.
    ECS blev brugt i senere udgaver af Amiga 500, 500+, 3000 , CDTV og Amiga 600.


    Advanced Graphics Architecture (AGA) er en større opgradering af OCS og ECS, og udvider grafikkens farvepalette til 16,8 millioner farver. Chipsæt-bussens båndbredde blev udvidet fra 16 til 32 bits og clockhastigheden på denne fordoblet. AGA er som udgangspunkt kun en opgradering af grafik-delen, lyden fx. håndteres stadig af "Paula"-chippen.
    AGA-chipsettet blev brugt i Amiga 1200, 4000 og CD32-konsollen.


    Nyere generationer er for langt det meste bagudkompatible med ældre chipsets. En AGA-maskine kan således fint køre software der er bygget til OCS og ECS. Der er dog et meget lille fåtal af programmer der kun fungerer på bestemte chipsets eller med en bestemt Kickstart ROM.


    Efter Commodores konkurs har andre producenter lavet nyere Amiga-kompatible maskiner, enten lavet på FPGA-versioner af chipsettet, eller baseret på PowerPC 603 og 604 CPUerne. Apple G3-G5 Macintoshes kan også moddes til at være Amiga-kompatible via MorphOS.

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

  • Til at loade data ind på de oprindelige maskiner, bruges som regel et 720KB 3,5'' floppydrev; dog anvender Amigaen en særlig controller til at presse 880KB ned på en 720KB diskette. Amigaer er dog stadig i stand til at læse 720KB disketter der er formateret af DOS (via CrossDOS der følger med Workbench 2.0 og fremefter) men det modsatte er ikke tilfældet uden særlig hardware. Der er dog løsninger på at få software over på Amigaen via fx. en seriel forbindelse, hvilket jeg vil komme ind på senere i guiden.
    Nogle Amigaer, bl.a. 2000,3000,4000,CDTV og CD32 kan også indlæse data via et CD-ROM-drev. Dog kræver CDTV en særlig "caddy" som CD'en sættes i.


    Alle amigaer, på nær de første udgaver af Amiga 1000 indeholder en eller to "Kickstart"-ROM chips, der modsvarer BIOS i en PC. På tidlige Amiga 1000'ere booter man dog Kickstart fra en floppydisk; dog er det muligt på alle amigaer med floppydrev midlertidigt at opgradere eller nedgradere sin Kickstart ved at boote med en floppy-version.


    Amigaer er normalt ikke "født" med en harddisk (på nær dem mærket med "HD" i modelnavnet), men kan udstyres med harddiske på forskellige måder. På Amiga 1000 og 500, kan man tilkøbe særige harddiske eller få et PATA/IDE interface via et accelerator- eller controllerkort. Nogle nyere acceleratorkort har også et interface til SD- eller CF-kort indbygget. Nyere amigaer (bl.a. 600, 1200, 3000 og 4000) har en PATA/IDE controller på bundkortet hvor man kan tilslutte en 2.5'' harddisk eller en adapter til hukommelseskort.


    Til restaureringsformål er Amigaernes hardware forholdsvis nem at reparere på med en god loddekolbe. De vigtige chips (CPU og Kickstart ROM) er også placeret i sokler for nem udskiftning. Elektronikken er through-hole, og kan ofte udskiftes billigt med matchende komponenter.
    Amigaer bruger ofte ret få elektrolyt-kondensatorer til fordel for keramiske kondensatorer, og disse holder ofte endnu. Dog kan "recap-kits" købes til langt de fleste modeller. ^^


    I denne guide vil jeg vise min egen Amiga 500 frem, som jeg selv har restaureret over en årrække:


    CPU: Motorola 68000 på 7,1 MHz
    RAM: 512 Kb "Fast"-RAM på bundkortet og 512 KB "Chip"-RAM udvidelse
    Bundkort: Amiga 500+ bundkort med ECS chipset
    Kickstart: Version 3.1


    Min Amiga var oprindeligt "reddet" fra en genbrugsplads som et lille weekendprojekt for mange år siden da jeg var på ferie hos min farmor og hendes daværende mand. Sammen med maskinen fik vi nogle kasser fulde af disketter og en lille stak joysticks.
    Da vi ikke kunne få den til at virke, havde den siden stået en årrække på min farmors loft, og jeg har siden arvet Amigaen efter hendes mand døde.
    Siden har jeg lavet følgende ved den:


    • De to porte til joysticks/mus var ødelagte og pins var brækket ud af dem, så disse blev skiftet ud med nye stik.
    • tilkøbt en original strømforsyning. (den oprindelige var til en Amiga 6
    • "Ny" original mus, inkl. udskiftning af microswitches på den.
    • Nyt internt diskettedrev og nye kabler hertil.
    • Ny 512k "chip"-RAM-udvidelse da RTC-batteriet på det gamle havde ætset printet.
    • Kickstart opgraderet fra 1.3 til 3.1.
    • Nye Workbench 1.3 og 2.1 disketter købt ind.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/prR8rhtc/IMG-20190510-151614.jpg]
    Overblik af min Amiga. Alle Amigaer, navnligt bordmodellerne, kan blive slemt gule med tiden.
    Min er dog ikke så gul som billedet antyder, lyset på billedet narrer lidt :)


    De to lamper på oversiden er hhv. til "power" og en indikator til diskettedrevet. Amiga 600 og 1200 har en ekstra lampe til harddisken.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/R0Q9LNtz/IMG-20190510-151430.jpg]
    På venstre side sidder udvidelsesporten, og er normalt gemt af en klap. Porten beregnet til forskelligt tilbehør og er et direkte Zorro II-interface til CPUen. Her kan installeres fx. ekstra "Fast"-RAM (Op til 8 MB), harddiske eller acceleratorer. Alternativt kan Amigaen dockes til særlige kabinetter der giver mulighed for ekstra udvidelsesporte; oftest ekstra Zorro-porte eller ISA-porte.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/QKG89KyN/IMG-20190510-151512.jpg]
    Klik på billedet for at forstørre


    Bagsiden indeholder alle tilslutningerne. Fra venstre har vi:


    • To porte til joysticks og/eller mus (man kan faktisk sætte to mus til, hvilket bruges i nogle spil).
    • Phono-stik til hhv. højre og venstre højttaler.
    • Disketteport til eksterne diskettedrev. Op til 3 ekstra diskettedrev (eller floppy-emulatorer) kan kædes på porten.
    • RS232-kompatibel serielport.
    • Parallel/LPT port.
    • Strømstik.
    • Analog RGB port. Porten kan også sende et 15,7Khz VGA signal, men er dog ikke kompatibel med de fleste VGA skærme. Med en "Genlock" kan porten moddes til "ægte" VGA. Bruges ofte med en A520 RF adapter til output til TV'ets antennestik eller composite. Alternativt kan man også købe en SCART adapter eller bruge en original skærm.
    • Monokrom (sort/hvid) composite udgang.


    Desuden er der en udvidelsesport der kan tilgås fra bunden af Amigaen, den såkaldte "trapdoor". Heri kan man oftest installere RAM-udvidelser og/eller kredsløb til et internt ur. Almindelige Amiga 500'ere har ikke et indbygget Real Time Clock-kredsløb.


    På højre side er der et hul til det interne diskettedrev og dens "eject" knap.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/4KsCHkZc/IMG-20190302-085627.jpg]
    Klik på billedet for at forstørre
    På billedet er diskettedrevet fjernet for at man kan se hele bundkortet. De ekstra 512KB "Trapdoor"-RAM kan også ses på billedet. Silkeprintet på bundkortet viser hvilke chips der sidder i soklerne. Fun fact: Alle Amigaers kodenavne er opkaldt efter en sang af bandet B52s, her "Rock Lobster" :D


    Backup og overførsel af software
    Med software på diskette er det ikke bare en god idé at tage backup af original-disketter, men ofte bliver man også opfordret til det både af community, samt manualer fra spil og software, da disketter slides med tiden. Køber man software i dag kan man godt risikere at disketterne ikke længere virker, enten på grund af at filtpuden inde i disketten er smuldret eller fordi overfladen på mediet i disketten er "rådnet" og ikke kan holde et magnetfelt længere.
    Desuden er læsehovedet i kontakt med diskettemediet mens disketten bruges i maskinen, og det slider selvsagt på diskettens overflade.


    Der er stadig nogle butikker (bl.a. Conrad og wtsretro.dk) der sælger pakker med nye 1.44MB disketter.
    "Små" Amigaer som 500, 600 og 1200 holder normalt ikke øje med diskettens format, men ved større Amigaer som 3000 og 4000 skal man til tider "snyde" diskettedrevet til at tro at disketten er en 720KB/880KB diskette; dette gøres ved at tape det ekstra hul (hullet uden den lille skyder) til på disketten med lidt sort tape.

    Backup fra diskette til diskette, navligt af spil, udføres bedst med et "nibble copy"-program som fx XCopy. Fordelen med X-Copy er at man kan lave en nøjagtig 1:1 kopi af originaldisketten. Disketter kan også kopieres via Workbench, men afhængigt om og hvordan disketten er kopibeskyttet, kan Workbench ikke kopiere alt.


    Software kan også backuppes til en PC, og omvendt skrives tilbage til Amiga-diskette eller harddisk, via en seriel- eller parallel-forbindelse i et null-modem setup. Man kan også koble nogle amigaer til Ethernet, og via en ethernet=>wifi bro eller en router i relay-mode kobles på trådløse netværk.


    Da Amigaens diskette-controller er skruet lidt anderledes sammen end på en PC, kan du ikke direkte lave disketter fra en PC uden særlig hardware.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/bspFR04X/IMG-20190510-162918.jpg]
    Klik på billedet for at forstørre
    Den løsning jeg bruger, er et serielt null-modem mellem dockingstationen til min Thinkpad X60s og Amigaen. På laptoppen bruges programmet Amiga Explorer. Amigaen kører Workbench 2.1, en udgave af det grafiske styresystem der normalt følger med Amigaer.


    Det særlige null-modem kabel kan enten tilkøbes, eller du kan lave et selv. (Link)


    Amiga Explorer gør det bl.a. muligt at eksportere disketter fra Amigaen som .ADF filer, og omvendt giver det mulighed for at skrive .ADF filer og individuelle filer til amigaens diskettedrev. Desuden giver det mulighed for at formatere disketter i Amigaens drev, uden at skulle skrive en lang kommando i Workbench's kommandoprompt. Har du en harddisk eller lignende i Amigaen, vil du også kunne overføre direkte til og fra denne.


    Seriel overførsel er dog ikke særlig hurtig (5-10 minutter for et 880KB floppy image), så hvis du har mulighed for at koble din Amiga på LAN'et, så er det klart at foretrække. :rolleyes:


    Styresystemer
    De originale Amigaer brugersom regel deres eget styresystem, Workbench. Workbench skiftede navn til AmigaOS i version 3.5. Der kan dog fås andre styresystemer til Amiga, inklusive udgaver af Unix og Linux til platformen.


    AmigaOS er siden blevet videreudviklet og er på version 4.1, der kan køre på moderne hardware med PowerPC arkitekturen. Dog er kun særlig hardware, som AmigaOne computerne fuldt understøttet.

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

  • Hvor kan jeg købe dele?
    Komplette maskiner kan findes mange steder, bl.a. på Gul & Gratis, DBA, i Facebook-grupper samt visse retroshops som Bozz.dk og wtsretro.dk. Dette gælder også det mest basale tilbehør som joysticks og forskellig software.


    Amigastore.eu er en god kilde til ny hardware, acceleratorkort og forskellige adaptere, samt kabler. De sælger også nye Kickstart ROMs og Workbench-disketter, hvis du har problemer med at skaffe disse.

    Amigakit
    er en anden god butik, igen mest fokuseret på hardware. Her kan man også bestille en komplet amiga- og AmigaOS 4-kompatibel computer bygget på moderne hardware; AmigaOne X5000.


    Cloanto, som stadig laver nye Kickstart ROMs og Workbench-disketter, har også Amiga Forever. Sitet giver mulighed for at købe en software-pakke til PC med Amiga software, spil og emulatorer. Amiga Forever-pakken kan således enten bruges på PC, eller filerne kan kopieres over på ægte hardware. Her kan man også købe og hente Amiga Explorer til null-modem eller netværksoverførsel til den ægte hardware.
    Har man købt en Amiga Forever pakke, følger der også en licens med til Amiga Explorer.
    Sitet har også links til flere sites, hvor man bl.a. kan købe og downloade floppy-images lovligt.


    Aminet er et kæmpe arkiv med meget forskelligt software til alle afskygninger af Amigaer. Softwaren er enten freeware eller Open Source. De fleste filer ligger som .LHA eller .UHA format, som er et komprimeringsformat (a la ZIP-filer) til Workbench og AmigaOS.


    Nyttige links
    AmigaOS Wiki: Wiki der dækker og giver tips om alt omkring AmigaOS og Workbench. Den dækker meget nyttigt for almindelige brugere og folk der vil prøve att programmere på Amiga. De har også en fuld guide til hvordan du bruger Workbench.


    Kommando reference til Workbench's kommandoprompt; Amiga Shell.


    Classic Amiga byder på mange spil, demoer og programmer til de klassiske amigaer.


    Classic Amiga Wiki bl.a. med tips til troubleshooting og råd om hardwaren.

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

  • Tips & Tricks


    Emulering
    Amigaen kan i sig selv også køre emulatorer til andre computere. ShapeShifter, Fusion og Basilisk II er populære Macintosh emulatorer til Motorola 680x0-baserede Macs, som kan køre på de oprindelige Amigaer. Dengang blev Amiga 1200 og 4000 ofte omtalt som at være "En bedre Mac end en Mac", navnligt hvis disse var udstyret med en Motorola 68060 CPU. Disse maskiner kunne, selv under programmernes virtuelle maskine, ofte overhale tidens Macs i rå ydelse.


    Der findes også Commodore 64 emulatorer (bl.a. VICE) og Atari ST emulatorer.


    MS-DOS og Windows kan også emuleres på Amiga med bl.a. PCTask. Dog gav PC-emulering ofte en del ydelsestab. Derimod var det også muligt at købe "sidecars" og bridgeboards der kunne udstyres med op til en Intel 486 processor. Disse sidecars gjorde det muligt at køre DOS eller Windows side om side med Workbench. Hardwaren til dette er dog meget sjælden nu om dage. :(


    Programmering
    Amigaen er en rigtig god maskine at lære at programmere på, og giver adgang til et hav af forskellige programmeringssprog, fx. Assembler, AmigaBASIC, REXX (i form af AREXX), C og C++, AMOS, Python og mange flere


    Andre maskiner der kan "Amiga-ificeres"
    På ældre Macs der kører med PowerPC G4 og G5 processorer, kan man installere MorphOS og dermed "konvertere" dem til Amigaer. Styresystemet er fuldt kompatibelt med programmer der kører på de oprindelige Amigaer med Motorola 680x0 processor.


    Adgang til drev
    Amigaer bruger ikke drevbogstaver som i Windows. Floppydrev tælles fra DF0 til DF3, og harddiske kaldes DH0 eller DH1 (og opefter). Workbench mounter dog både floppydrev og harddiske automatisk, men det er stadig nyttigt hvis man arbejder fra Amigaens shell (kommandoprompt). Nogle kommandoer minder om DOS, fx. DIR og CD-kommandoerne.


    Workbench og Kickstart
    Workbench og kickstart-versionen skal som god fingerregel matche hinanden. Workbench 2.1 kræver fx. en Kickstart 2.1 ROM i maskinen.
    Er Kickstart ROM'en nyere end Workbench-versionen, vil dette fint kunne lade sig gøre, fx. Workbench 1.3 på en Kickstart 3.1 ROM.


    Mere Kickstart og reset af maskinen
    Kickstarts fra version 2.1 har en indbygget menu (a la BIOS), og kræver at en mus er sat til computeren.
    Hold begge musetaster inde mens du tænder Amigaen for at tilgå menuen. Der er bl.a. mulighed for at indstille boot-drev og om maskinen skal køre i PAL- eller NTSC-mode.


    For at resette en Amiga fra ethvert stykke software, holdes Ctrl og de to Amiga-taster nede.


    Tjek og redning af spil- og programdisketter
    Ikke alle 3.5'' disketter er bygget lige godt, og mange medier går desværre tabt med tiden.


    Prøv både at starte disketten ved at boote amigaen med disketten i drevet og ved at indlæse den under Workbench. Oftest er spil og programmer lavet til at blive bootet med maskinen, og alligevel har mange "bootables" en lille "light"-udgave af Workbench på sig. Disse disketter med "light"-udgaven af Workbench kan ofte også startes i en fuld Workbench.


    Der findes en del "Disk doctors" og andre programmer der kan hjælpe med at "redde" en diskette midlertidigt. Amigaens filsystemer til disketter (både Original File System og Fast File System) gør brug af et checksum-system for redundans. XCopy kan fx. også rette fejl "on the fly" mens du kopierer en diskette til et friskt medie.


    Hvis din Amiga har virkeligt svært ved at læse disketter, kan det betale sig at investere i et nyt diskettedrev fra fx. AmigaStore, da disse ofte er refurbished eller er "new old stock". Især ældre Amiga 500'ere kommer med et diskettedrev af mærket Chinon, der langtfra altid er lige modstandsdygtige over for tidens tand.


    Mit floppydrev larmer
    Det er helt normalt at det interne floppydrev/DF0 brummer kort hver 4-5 sekunder hvis der ikke er en diskette i. Dette er en metode til at autodetecte om der er en diskette i drevet.
    Dog på modeller uden harddisk (fx. Amiga 500) har man meget ofte en diskette i DF0.


    Skift af diskettedrev
    Det er muligt at bruge "uoriginale" diskettedrev til Amigaer, dog skal det være såkaldte "universelle" diskettedrev som bl.a. en del af Sonys modeller var. Disse har som regel en jumper eller loddeklat tæt ved datastikket hvor man kan vælge "DS0" eller "DS1".
    "Universelle" diskettedrev er i modsætning til "IBM"-diskettedrev, der forventer et kabel med en lille sektion der er vendt om (ses med det klassiske "twist" i datakablet) til at kortlægge A: og B: i DOS og Windows.


    Til skift af det interne drev i "bordmodellerne" som Amiga 500 og 1200, tages frontplastikket af, og eject-knappen kan skiftes ud med en 3D-printet udgave du laver selv, eller kan købes billigt på fx. AmigaStore.


    Diskettedrev kan også frit skiftes ud med floppyemulatorer der kan tage USB-sticks eller SD-kort, inklusive det interne drev.


    Disk-swapping
    Langt de fleste spil og programmer bliver leveret på flere disketter. Det er muligt at bytte disketterne ud mens spillet loader, men det er mere praktisk at investere i et eksternt floppydrev. De fleste spil kan tjekke samtlige drev efter mere data, så der kan du fx. sætte diskette 1 i DF0 (det interne drev) og diskette 2 i et eksternt drev.


    Rækkefølgen er ofte irrelevant, men nogle spil forlanger at boote med første diskette i DF0.


    Rul din egen Workbench
    Hvis du kun har Workbench 1.3 (der normalt ikke kan lægges på en harddisk uden omveje) eller ikke har mulighed for at installere en harddisk (fx. i en Amiga 500), er det meget normalt at lave sin egen Workbench-diskette med de ting man bruger mest.
    Workbench-disketterne, navnligt dem der er "bootable", har ofte en smule plads tilovers til formålet.


    Workbench 1.3 kommer på to disketter, og 2.1 kommer på hele 5 disketter, så der kan være en fordel at lave sin "egen" Workbench. Derudover kommer man ikke til at rode med default-indstillingerne på originalerne, og du "slider" heller ikke på originaldisketterne.


    Fx. for at få Amiga Explorer til at virke på Workbench 2.1, skal man bytte diskette 3-4 gange; først for at sætte serielforbindelsen op (indstillingerne ligger ikke på boot-disketten), og derefter et par gange for at kunne starte Amiga Explorer, fordi der skal indlæses flere ting der ligger på hhv. Workbench disk 2 og 3.


    Der findes mange fremgangsmåder at gøre dette, men jeg foretrækker at bruge XCopy til at lave nye Workbench disketter, og manuelt kopiere det jeg skal bruge via Amiga Shell's COPY-kommando


    Boot-fejl
    Amigaen bruger ikke bip-koder som normale PC'ere hvis der er problemer under boot, men viser i stedet en farve på skærmen:


    • Rød - Fejl i Kickstart ROM.
    • Grøn - Fejl i "chip" RAM.
    • Blå - Fejl i chipsettet.
    • Gul - Processoren har opfanget en fejl før systemets fejlhåndtering er bootet.
    • Sort - Systemet kan ikke opfange CPUen. Ofte er det fordi CPUen ikke sidder ordentligt i soklen, eller fordi chippen er brændt af.
    • Grå - CPUen har passeret opstarts-testen... Amigaens skærm er ofte grå et kort øjeblik indtil boot-billedet kommer op.
    • Hvid - CPU fejl.


    Efter boot kan du også få en "Guru meditation" fejl, som modsvarer en Blue Screen of Death i Windows eller en Kernel Panic på Linux. Guru meditations kendetegnes ved en rød kasse på skærmen med en relevant RAM-adresse og CPU-instruks skrevet i hexadecimal, og "Power"-lampen på tastaturet vil blinke.


    Derudover viser Amigaer også nogle fejl via Power-lampen på tastaturet:

    • Ét blink - Fejl i ROMens checksum.
    • To blink - Fejl i RAM-testen.
    • Tre blink - Fejl i Watchdog timeren (tyder ofte på et problem i CPUen.)

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

  • Udskiftning af Microswitches på musen:
    Originale Amiga mus bruger standard 6x6x4.3mm microswitches, som også findes i meget andet elektronik. Disse er normalt rated til ca. 250.000 tryk. Dog bliver disse gerne slidt efter 20-25 års brug, især hvis musen har været brugt meget. Mange timers Railroad Tycoon, Dungeon Master, Sim Earth og andre "musetunge" spil kan hurtigt få de 250.000 tryk brugt op.
    Symptomer er bl.a. at museknappen virker "svampet" når man klikker og den har problemer med at registere trykket.


    Er knapperne på din originale Amiga mus ved at gå fløjten, har du tre valgmuligheder. For det første kan du modde din Amiga mus om til en optisk mus med et board der kan købes hos bl.a. Amigakit.eu. Her skifter du blot det eksisterende board i musen ud med det nye optiske board.


    Det er også muligt at få en adapter til PS/2 eller USB-mus, så du kan bruge en moderne mus på Amigaen...


    Det billigste valg er dog at skifte selve microswitchene ud, det kræver dog loddeudstyr, men er et ret nemt indgreb, selv for begyndere.


    Du skal bruge:


    • Loddekolbe eller loddestation (til board-arbejde er det altid bedst med en loddestation hvor man kan justere temperaturen)
    • Loddetin (loddetin med bly er nemmest at lodde med, især for begyndere.)
    • To 6x6x4.3mm microswitches med 1 eller 1.5 Newton trykkraft (originaltasterne er 1N, så det vil føles en lille smule hårdere at klikke med 1.5N)
    • Sugetråd eller tinsuger
    • Evt. fluxvæske (hjælper loddetin med at flyde ud, beskytter boardet, hjælper med at give pæne lodninger, og gør det nemmere at bruge sugetråd.)
    • Evt. en "3. hånd" (Hvis du ikke ved hvad det er, klik på linket... de gør det meget nemmere ^^ )
    • evt. en spidstang eller en lille flad skruetrækker til at lirke de gamle microswitches fri
    • en lille stjerneskruetrækker


    I mit tilfælde har jeg valgt disse Omron-taster som er 1.5N switches. De er forholdsvist dyre microswitches (ca. 1-1,50 kr dyrere per styk end de billige), men de er også rated til 1 million tryk, mod normalt 250.000-300.000 tryk. Conrad har dog ikke 1N versionen, men de har databladet hvor varenummeret til 1N modellen står i.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/2jsykYVN/IMG-20190423-133637.jpg]
    Før-billede med de gamle microswitches


    Fremgangsmåde:


    • Tag kuglen ud af musen ved at dreje den lille klap i bunden af musen 45 grader (fra "C" til "O")
    • Fjern de to skruer, og vip forsigtigt toppen af musen af
    • Fjern de to skruer på den sorte ramme der holder kuglen (se på "før"-billedet ovenfor). Nu kan du tage hele boardet ud af musen
    • Tag evt. stikket ud til ledningen, så du har lidt bedre plads at arbejde med. Ledningen vil dog stadig sidde fast på boardet, da dens jord-ledning er loddet fast. Det er op til dig om du vil fjerne ledningen helt, det er dog ikke nødvendigt.
    • Fjern loddetin fra de 8 loddepunkter, markeret i ringe på billedet herunder, med tinsuger eller sugetråd:
      [Blocked Image: https://i.postimg.cc/tCsw91Y2/IMG-20190423-135722.jpg]
    • Lirk forsigtigt de gamle microswitches fri, brug evt. loddekolben til at varme smårester af loddetin som stadig hænger fast.
    • Rengør gerne loddefelterne med lidt flux og sugetråd
    • De nye kontakter "klikkes" i (deres ben er bøjede på en måde så de kan holde sig selv fast), sørg for at microswitchene lægger sig helt ned på boardet... de må ikke "svæve".
    • Pensl evt. lidt flux på benene og boardet og lod de nye switches fast.
    • Tjek at switches stadig lægger sig helt ned på boardet og tjek at lodningerne er fine (de skal se nogenlunde ud som billedet i pkt. 5). Rens evt. overskydende flux væk med en tandbørste der er dyppet i 99% sprit eller isopropylakohol.
    • Stikket til ledningen sættes i igen, og du kan nu samle musen og teste.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/QCvHvByH/IMG-20190423-135739.jpg]
    Efter-billede, med de nye switches

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

    Rettet en gang, sidst af Foxx ().

  • Mange år siden jeg har spillet på en ægte Amiga - Men jeg har godt nok brugt mange timer i Amiga emulators over årene :D

    Cyberduck
    | Lian Li PC-O11DXL | ASRock PG Velocita B550 | Ryzen 5600X | 4x8GB TridentZ Royal RGB @3600 Mhz | RTX 3080 | Seasonic Platinum 750W | 4T NVME, 1TB NVME | 6TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK |

  • Super fed artikel omkring en del af Commodores maskinhistorie, du kan evt. tilføje noget om de forskellige teknologier der blev benyttet dengang af Amiga/Apple og Intel/Cyrix/AMD med forskellen på de forskellige cpu'er og RISC/CISC.

  • Super fed artikel omkring en del af Commodores maskinhistorie, du kan evt. tilføje noget om de forskellige teknologier der blev benyttet dengang af Amiga/Apple og Intel/Cyrix/AMD med forskellen på de forskellige cpu'er og RISC/CISC.


    Lyder som en fremragende ide. ^^ Kunne godt finde på at lave noget der forklarer mere om CPU'ere, RISC/CISC og andet der hænger sammen med det... endianness for eksempel :)


    Btw. Jeg har lokket mig selv lidt i fordærv, så har endnu en gang bestilt lidt hardware hjem fra Amigakit :clap: .... Hvad det er vil jeg ikke fortælle endnu, men jeg regner med at det lander engang i næste uge. Det bliver nok lidt en blanding af et review og en guide... så der er kommer lidt til en "del 3.1" :whistling:


    Del 4 er undervejs også, men vil gerne lave noget ekstra ud af det som kræver en smule læsning, programmering og debugging ^^

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200