Akasa Cobra 650 watt PSU

  • De fleste kender til producenten Akasa som fremstiller en bred vifte af forskellige produkter, når vi snakker køling og tilbehør til computere. Min kollega Kenneth Sørensen har tidligere i år kigget på blandt andet en docking station og lidt andre ting fra Akasa, men i dag skal vi kigge på noget lidt andet, som undertegnede faktisk ikke engang var klar over at Akasa producerede.

    Vi har fået tilsendt Akasa Cobra, som er en 650 watt modulær strømforsyning med et stilrent ydre. Der er tale om en strømforsyning med et semi-modulært design, 80 Plus certificering og et kæmpe plus – HELT sorte kabler, hvilket vil se hammer godt ud i enhver computer. Men skal vi ikke bare gå i krig, og kaste et blik på hvad vi finder i kassen?


    [Blocked Image: http://www.tweak.dk/images/201…asa_Cobra_650_watt_37.JPG]


    Læs testen

  • Hej Tweak.
    Jeg har flere gange undret mig over nogle af jeres test. Tag nu fx denne. Hvori består testen? For mig at se er der ikke tale om en test, men blot en beskrivelse. "Testen" handler stort set ikke om andet end at beskrive udseende af kabler, strømforsyningen og indholdet i den mv.. Tag et kig på Test/Benchmark delen af denne "test" og vær objektiv. Ville i selv være tilfredse med hvad der står her, hvis i skulle ud at undersøge hvilket hardware i skulle købe? I kommer ikke med kommentarer, kritik eller forklaringer til produktet overhovedet. Hvordan er varmeudvikling, lydniveau, stabilitet mv.?
    Jeg må ærlig indrømme at jeg ikke kan bruge testen til noget. Jeg er ikke super edb haj, men blot casual gamer når tiden er til det, så jeg sætter min lid til anmeldelser når jeg køber hardware. Derfor er det vigtigt at tests og anmeldelser kommer bredt omkring et produkt og ikke blot beskriver det. Det kan jeg jo fint læse på producentens hjemmeside.
    Nu går jeg ud fra at skribenterne ikke er lønnede, andet end at de måske kan beholde produktet og sælge det bagefter, men jeg forventer altså mere end det der er leveret her og også i nogle andre tests fra jer. Ellers bliver det nok ikke til lige så mange besøg fremover, hvilket jeg synes ville være synd. Jeg håber i vil tage kritikken til efterretning. :)

  • Hej


    Nu er det mig der har skrevet testen og kan ikke helt se hvad du mener... Meningen er at vi skriver så hr. og fru. danmark også skal kunne være med. Vi/jeg gennemgår produktet og tager et kig på kvaltieten...


    Der er da en testdel? Nu er du som vi siger ulønnede og har ikke testgrej til mange tusind kroner som de større sider, og må derfor nøjes med hvad vi har. Jeg ligger mit eget strømsultre system til hver gang, for at belaste strømforsyningerne så godt som vi nu kan. Ud fra det måler vi de forskellige rails og ser om der er noget der tyder på at strømforsyningen ikke kan klare mosten...


    Jeg kan personligt ikke se hvordan vi skal kunne gøre dette anderledes, med de midler vi har til rådighed, men kom endelig med bud.


    Hvad angår støj står det også i konklusionen, under positive ting, hvilket jeg gør hver gang hvis det er relevant.


    /Jan B
    Tweak.dk editor

  • Jeg har tidligere været kritisk omkring en del af jeres anmeldelser af strømforsyninger, men jeg synes faktisk den her er udmærket. I hvert fald efter omstændighederne, når nu man ikke har en dyr load-tester eller oscilloskop til at kigge på ripple osv.


    Det er f.eks. godt at oplysningerne om den primære kondensator kommer med. Su'scon er i den ikke så gode ende. Det kunne måske spille ind på ripple osv. men spiller nok især ind på hvor længe strømforsyningen overlever.
    Det hjælper heller ikke at strømforsyningen kun er beskyttet af et tyndt lag bobleplast. Skum eller i det mindste lidt flere lag bobleplast ville have været bedre, så man ikke risikerer at modtage en død strømforsyning pga. transporten.


    I ser i øvrigt ud til at være de første på internettet med en anmeldelse, så det er ikke helt tosset.


    PS: Strømforsyningen er IKKE 80 Plus-certificeret, og de siger ikke noget om Haswell-kompatibilitet. Så det lugter alligevel lidt af discount.

  • Hej Jan.
    Nu håber jeg ikke du ser det som et personligt angreb, men nogle af de tests der er skrevet på tweak.dk har bare undret og irriteret mig en smule, og så er det helt tilfældigt at jeg lige har tiden til at kommenterer nu grundet ferie. Så jeg bruger din test som eksempel og det håber jeg er ok.
    I nævner at i forsøger at skrive så Hr. og fru Danmark også kan forstå det, men hvordan skal jeg som læser vide dette? Hvor står det henne? Det kunne man måske skrive lidt om i indledningen til testen, eller tweak.dk kunne måske have en beskrivelse af jeres mål, formål, strategi, vision og hvad de smarte business begreber ellers går ud på. :-)
    Hvis vi skal tage lidt fat i selve testen og indholdet og nogle af de ting som undre mig eller jeg gerne ville se mere af, så var det måske lidt mere indhold i indledningen. Det kunne fx. være som her http://hexus.net/tech/reviews/…quiet-pure-power-l8-500w/ hvor man skriver lidt om hvad der forventes i en gaming pc kontra almindelig pc eller lignende. Hvor stor en del af budgettet man bør afsætte til PSU, GPU eller hvad det nu er der bliver testet. Det gør ikke noget at man i sine tests har nogle faste afsnit hvor der står det samme, men så bliver tilrettet i forhold til det enkelte produkt. Skriv også gerne lidt mere om producenten og måske hvilke andre modeller af PSU'en der er mulig at købe. Fås den i 800 watt, 400 watt, etc.?
    Man kunne også overveje at skrive hvad modulær vs. ikke modulær betyder (for dem som ikke lige kan regne ud, ud fra billeder, at kablerne er løse i en modulær :D ) Skriv lidt om fordele og ulemper ved hver "teknologi".
    Endnu mere specifikt så er der her et quote: "Vi finder faktisk kun 24-pin, samt et 4+4-pin stik monteret fast på selve strømforsyningen. Vi finder det en smule underligt at der kun er monteret to 6+2-pin PCI-Express stik på en 650 watt PSU?"
    Kablerne bliver gennemgået og vi kommer så til denne forundring? Jeg er Hr. og fru Danmark, men ved ikke hvorfor i synes det er underligt at der er to 6+2-pin PCI-Express stik på en 650 watt PSU. Jeg venter stadig spændt på afsløringen, for jeg ved ikke hvad det betyder eller har af konsekvenser? :?:
    Hvordan er kabel længderne iøvrigt?
    Endnu et quote: "Blæseren der er benyttet er en af Akasa´s egne, og har modelnavnet: DFS1352512H."
    Ok, den blæser? Hvad er der godt eller skidt ved den? Kunne man finde mere information omkring den og skrive det i testen?
    Quote: "Ud over den aktive 135mm blæser, finder vi også tre aluminiums køleprofiler som skal holde drift temperaturerne på et fornuftigt niveau."
    Igen bliver der ikke kommenteret yderligere på det, hvilket jeg synes er synd, men her er årsagen nok det manglende testudstyr til temperaturmåling? :(
    På test/benchmark siden skriver i nogle spændingsværdier. Hvad er det? Hvilken betydning har de? Hvad bør den have og hvordan er den sammenlignet med andre PSU'er? (Benchmark hedder dette afsnit jo :) )
    Jeg håber ovenstående giver mening og at det kan bruges til noget. Jo flere og bedre danske hardware sites vi har, jo bedre. :D
    mvh.
    Michael