Antec Twelve Hundred v3

  • Hej alle,


    Jeg håber der sidder én derude, som kan hjælpe mig.
    Jeg har et Antec Twelve Hundred v3 kabinet - i det sidder i øjeblikket et ASUS Sabertooth P67 - det er et standard ATX format.


    Jeg har så besluttet mig for at udskifte bundkortet, som et led i en større ombytning af komponenter.
    Det bundkort jeg har besluttet mig for er også fra ASUS - Maximus V Formula


    http://www.asus.com/dk/Motherb…V_FORMULA/#specifications


    Her står, at det er e-ATX størrelse, men sammenligner jeg målene fra mit Sabertooth P67 og så målene på ovenstående, så er det blot 1.3 cm bredere.
    Såfremt jeg kan få det til at passe i mit kabinet, så vil det betyde, at jeg mister nogle af kabelførings-hullerne - fred være med det.
    Men hvordan er mounting hullerne på bundkortet - altså sidder de huller man monterer bundkortet i kabinettet med på samme måde, som ATX?
    Er der nogle som har erfaringer fra en lignende problemstilling - kan jeg trygt købe bundkortet, og klaske det i mit kabinet, eller er det helt ad helv...s til?


    Jeg håber I kan hjælpe.

  • Du render ind i lidt problemer med bredden på dit nye bundkort og så vil hullerne på højre side( samme side som SATA stik) ikke komme til at passe med afstandsstykkerne, som sidder i dit kabinet.


    Jeg fandt lige målene på wiki, link


    Er du heldig, vil det vise sig, at du kun skal flytte 3 afstandsholdere til dit bundkort, for at få det til at sidde stabilt og rigtigt.
    Det er en forholdsvis simpel ting at gøre selv hvis du får taget målene rigtigt og burde ikke tage mere end 15 minutter hvis dine hænder er skruet rigtigt på.


    Mvh
    Sam

    AMD 2600X Ryzen, MSI X470 gaming plus, 16GB G.Skill 24ooMhz DDR4 ram, Noctua NH-U12S, Sapphire RX Vega 56 Pulse ,Crucial MX100 512GB SSD(OS), Crucial MX500 2TB SSD,2 WD 1.5TB Black Caviar, 4TB WD Red HD, Thermaltake thoughpower DPS G 1050 wattPSU,Lian-LI PC-011 Dynamic white, Iiyama 27" IPS skærm. Logitech Z213 højtalersæt, Win 10 pro 64 bit.

  • Hej Sam
    Mange tak for dit svar.
    Jeg er ikke synderligt bekymret for afstandsstykkerne, spørgsmålet er om de kan flyttes lidt til højre - altså om hullerne er der til det i selve kabinettet.
    Sidder hullerne i e-ATX og standard ATX ikke ens?
    For hvis det er tilfældes så er der umiddelbart ikke de store problemer nemlig.


    Jeg er glad for dit svar, men jeg er stadig lidt spørge de omkring "vil det passe".


    Mvh
    Ren

  • Dit kabinet understøtter ikke e-atx som standard, det var derfor at jeg sagde du skal selv flytte(bore) nye huller til de 3 yderste afstandsstykker på højre side.


    Mvh
    Sam

    AMD 2600X Ryzen, MSI X470 gaming plus, 16GB G.Skill 24ooMhz DDR4 ram, Noctua NH-U12S, Sapphire RX Vega 56 Pulse ,Crucial MX100 512GB SSD(OS), Crucial MX500 2TB SSD,2 WD 1.5TB Black Caviar, 4TB WD Red HD, Thermaltake thoughpower DPS G 1050 wattPSU,Lian-LI PC-011 Dynamic white, Iiyama 27" IPS skærm. Logitech Z213 højtalersæt, Win 10 pro 64 bit.

  • Aahh forstået...
    De resterende af hullerne skulle så passe til e-ATX, som jeg forstår dig.


    Tak for dit svar - Sorry jeg lige blev spørge-Jørgen for et øjeblik, men det ville være tåbeligt at brænde nallerne fordi man ikke lige har undersøgt tingene til bunds.

  • Hej "Sakkura"


    Det drejer sig blot om disse 2 bundkort:
    http://www.asus.com/dk/ROG_ROG…V_FORMULA/#specifications
    Det er 30,5 x 25,7 cm


    Mit nuværende er:
    http://www.asus.com/Motherboar…TOOTH_P67/#specifications
    Det er 30,5 x 24,4 cm


    Umiddelbart virker Maximus V Formula ikke som et "fullblown" e-ATX bundkort, men blot en mellemting mellem et eller andet, og noget andet.
    Så det jeg læser er, at jeg trygt kan bestille Maximus V Formula bundkortet?


    Mange tak for begge jeres svar.

  • Bundkortet vil bare hænge halvanden centimeter længere ud fra rækken af monteringshuller i højre side. Det sker der ikke noget ved. Mja, måske er det en ide at være lidt mere forsigtig når du skubber 24-pin ATX-strømstikket i, så bundkortet ikke bøjer for meget. Det stik kan godt være ret stramt.