Delidding/IHS Removal, hvordan?

  • Hej alle.


    Har nogen en nem/sikker måde at delidde ivy/haswell på eget ansvar- men med nogle anbefalinger hvad angår værktøj? 8|


    Har set masser af videoer på youtube af andre der har gjort det samme.


    Jeg har nu prøvet 3 helt nye hobbyknive, nogle nye barberblade fra Gilette Premium.


    Barberblade og hobbyknive går bare aldrig helt under chippen, det er skide irriterende. :cursing:


    Har ingen drejebænk, men har forsøgt med træ og skruetvinger (det duer bare ikke og er ikke anbefalesværdigt) ...


    Så er lidt tom for ideer, men min lider også under ekstreme varmeproblemer.


    På stock køler kunne den ikke engang køre Prime95 eller få andre tests uden at overophede. :what:


    Har købt en ny Phanteks TC14PE, men gider sgu ikke montere den hvis ikke forudsætningerne for god køling er der.

  • Almindelige hobbyknive er for tykke, jeg har brugt sådan en her:
    [Blocked Image: http://www.hydroponi.no/users/hydroponi_mystore_no/images/30126_Barberblad_kniver__5_stk_1.jpg]
    det kan man holde ordenligt fast i.


    Bladet er 0.2mm tyk, men der skal stadig bruges nogle krafter for at få bladet igennem gummikanten, mener lidt sæbe på barberbladet kan få det til at glide lidt nemmere.

  • Ved ikke hvordan det er idag med intel cpu'erne, men jeg har førhen brugt en hårdtørre til lige at varme den lidt op, var som om at "limen" var lettere at komme igennem så.


    Men det var på P4 cpuer.


    Noxon, er det en skraber til keramiske komfur det der eller en slags barberblad?

    If you make it idiotproof then some will just make a better idiot.. =P


    Asus Maximus III Gene
    I7 - 860@4Ghz Corsair H70
    Gainward GTX470
    Corsair Dominator GT PC17066 4 x 2GB
    Creative SB X-Fi XtremeMusic
    OCZ Vertes 3 + Intel x-25 m80 2.Gen Triple boot: Lion, W7,Ubuntu
    Dell U2711 + vertical Samsung SyncMaster 226BW

  • Ved ikke hvordan det er idag med intel cpu'erne, men jeg har førhen brugt en hårdtørre til lige at varme den lidt op, var som om at "limen" var lettere at komme igennem så.


    Men det var på P4 cpuer.


    Noxon, er det en skraber til keramiske komfur det der eller en slags barberblad?


    Den kan bruges til glaskeramisk komfur, der jeg har min fra. Bruger den dog mest til at smøre kølepasta ud :)

  • http://www.harald-nyborg.dk/p5…tra-klinger-10-stk-t-5118


    Ok lignede også den slags, smider lige et link til hvor de burde være til at skaffe til en rimelig pris, men aner ikke lige om de er lige så tynde som den du bruger =)

    If you make it idiotproof then some will just make a better idiot.. =P


    Asus Maximus III Gene
    I7 - 860@4Ghz Corsair H70
    Gainward GTX470
    Corsair Dominator GT PC17066 4 x 2GB
    Creative SB X-Fi XtremeMusic
    OCZ Vertes 3 + Intel x-25 m80 2.Gen Triple boot: Lion, W7,Ubuntu
    Dell U2711 + vertical Samsung SyncMaster 226BW

  • Tror sgu jeg har bricked den.


    Og ville nok ikke anbefale skarpe genstande på noget andet tidspunkt til delid.


    Det er sgu for ustyrligt med lange hobbyknive hele vejen rundt om chippen- chancen for at du fucker den op i 2 hjørner mindst er der stor sandsynlighed for.


    På YouTube og i massere af guides er der mange af dem der måske "går lidt let" henover delen med at ridse PCB'en ..


    Det viser sig at det nok er den største synder for bricked delid.


  • Er den bricked? :pinch: Brugte selv i mangel af bedre et sløvt brugt stanley barberblad som Noxn linker til. tror det er vejen frem da man ikke har brug for noget der er superskarpt, bare tyndt. Det er rimelig blødt gummi lim du skal skære igennem og ikke sten. Synes det var nemt at få den igennem hvis man lirkede lidt frem og tilbage. Samtidig er det vigtigt at man vinkler bladet lidt op imod ihs og ikke pcb. Er glad for at jeg har deliddet, har virkelig været besværet og nervøsiteten værd. Det er samtidig vigtigt at man bruger liquid ultra eller pro for at få et optimalt resultat.

  • Det tog mig ca. 10 minutter at delid min CPU med et skruestik. Har set et par steder hvor folk har kommet til at ridse deres chip med barberbladsmetoden som fuldstændigt ødelægger den. Har ikke hørt dårligt om struestik metoden og jeg ledte i et godt stykke tid før jeg bestemte mig.


    Det er en god ide at bruge nogle ordentlige tykke gummi handsker eller et anti-statisk armbånd så man ikke indeholder for meget statisk elektricitet, uanset hvilket metode man bruger til at delid.

  • Nu har jeg efterhånden fjernet IHS fra 40+ Ivy og 10+ Haswells - Den *ENESTE* metode jeg nogensinde vil rekommendere er brug af en skruetvinge.


    Få adgang til en hvor der *INGEN* riller er - Skulle uheldet være ude og i står med ét stk. IHS hvor man kan se aftryk fra skruetvinge - Så skal der plan-slibes. Find allerhelst en skruetvinge der er beregnet til elektronik brug - Den jeg har derhjemme er monteret med hårde gummi i stedet for det traditionelle stål, og efterlader ingen mærker af nogen art.


    Find dig et godt stykke træ (Og her menes selvfølgelig ét stk. planke - Ikke noget der har lagt ude i haven og blevet godt vredet pga. vind og vejr) - Det behøver ikke være langt, bare nok til at man føler man kan styre det.



    Monter CPU i skruetvingen - PCB delen opad - IHS delen nedad - Altså chippen skal vende på hovedet. Sørg for at chippen sidder *FAST* - Giv den et godt tryk, den skal IKKE kunne give sig.


    Læg et håndklæde ud i slag-retning - Skulle din chip beslutte sig for at tage en lille flyvetur så lander den i det mindste blødt - Enhver flyvetur skyldes ene og alene for mange krafter bag slagene.


    Læg nu dit træ *TÆT* ind til PCB delen - Og her mener jeg vitterlig helt ind til PCB - Du må på ingen måder holde den skævt - Vi ønsker at kraften fra slag skal brede sig og ikke ramme et enkelt punkt og højst sandsynligt ødelægge din chip.


    Og nu til en af de øjeblikke i dit liv hvor du højst sandsynligt vil tænke "Hvad i helvede er det jeg gør!?" - Grib en hammer og med SMÅ og LETTE bank, slår du på træet - kraften fra dine slag vil plante dig i PCB og ganske LANGSOMT vriste IHS og PCB fra hinanden.


    Find et gammelt bibliotekskort og fjern nu den sorte lim på både IHS og PCB - Tag din tid, der er ingen grund til at skynde dig og du kan ligeså godt gøre arbejdet ordentligt.


    Fjern derefter den grå TIM som INTEL har brugt - Erstat den med noget Coollaboratory Pro eller Ultra - Bare for at få det bedste resultat.


    Monter PCB i bundkort - Monter IHS ovenpå PCB - Lås nu CPU fast, et lille hint er at bruge en finger på siden af CPU mens du låser, da IHS godt kan finde på at glide et par mm ned med låse-retning.


    Påfør TIM som ved normalt brug på IHS - Monter ønsket køling - Voila.



    OBS OBS OBS:


    Haswell har FIVR på selve PCB, lige ved siden af Die - Jeg anbefaler STÆRKT at du isolerer disse, eventuelt med et par lag klar neglelak - hvis du bruger Coollaboratory. Skulle man være så sindsyg uheldig at få en Pump-out effekt og din CL rammer FIVR så kortslutter du din CPU - Og vi ved allesammen man ikke skal lukke røgen ud af maskinen.

    SYSTEM:
    CASELABS S3 M. PEDESTAL -ASUS ROG IMPACT - 4770K - 8 GB CORSAIR PLATINUM 2666MHZ CL11 - HD7990.


    KØLING:
    3 X ALPHACOOL 240MM UT60 RADIATORER - SWIFTECH EXTREME DUAL PUMP MCP35X2 - EK CPU BLOK M. DIRECT ON DIE KIT - EK GPU BLOK - LUND RESERVOIR - GENTLE TYPHOON 1850RPM FANS - HEATMASTER II.

  • Flet det ned på skrift, og tag billeder, så publiserer vi sgu en artikel om det :-)

    Er i kontakt med "forfatteren" til en guide på OCN - Har bedt om tilladelse til at bruge hans billeder. Vil for alt i verdenen undgå at "hapse" billeder uden at have fået lov - Og har desværre ikke pt. en Haswell/Ivy på værkstedet - Med mindre der self. sidder en sjæl derude der gerne vil have det gjort for sig (En service jeg yder ganske gratis, og har gjort mange gange - Dog uden garanti).


    Du hører fra mig når arbejdet er gået igang - Tager ikke mere end en lille aften og et par kopper kaffer at skrue sammen.

    SYSTEM:
    CASELABS S3 M. PEDESTAL -ASUS ROG IMPACT - 4770K - 8 GB CORSAIR PLATINUM 2666MHZ CL11 - HD7990.


    KØLING:
    3 X ALPHACOOL 240MM UT60 RADIATORER - SWIFTECH EXTREME DUAL PUMP MCP35X2 - EK CPU BLOK M. DIRECT ON DIE KIT - EK GPU BLOK - LUND RESERVOIR - GENTLE TYPHOON 1850RPM FANS - HEATMASTER II.

  • DE-LID DIN IVY/HASWELL:

    Skrevet af Gomi (Sjoerslev @ Tweak) - Tusind tak til KuuFA @ OCN for lån af billeder



    SKRUETVINGE VERSION.



    Lidt om fænomenet.


    At fjerne IHS (Integrated Heat Spreader - ) er efterhånden blevet en normal procedure når man har erhvervet sig en Ivybridge- eller Haswell-CPU. I denne lille guide vil vi lave et spadestik og grave lidt dybere i hvorfor og hvordan man fjerner sin IHS.


    Da Ivybridge kom på markedet, var en af de ting der først blev lagt mærke til den enorme mængde varme CPUen genererede - Pludselig skulle der større (dyrere) køleløsninger til at opnå en OC i nærheden af 5Ghz - En OC som med Sandybridge kunne opnås med luftkøling.


    Der var i et stykke tid spekulationer omkring den pludselige temperatur stigning på Ivybridge under load - Lige indtil det bliv opdaget at til forskel fra Sandybridge, hvor IHS var monteret ved at "lodde" IHS fast til Die, var Ivybridge (Og senere hen Haswell) monteret med lim og en ganske ordinær TIM mellem Die og IHS.


    Dette ledte til de allerførste tilfælde hvor modige sjæle, ved hjælp af barberblade, fjernede IHS for at udskifte den TIM som Intel havde brugt. Forskellen var enorm - Og der blev rapporteret temperatur fald på helt op til 20C. I lang tid var "Barberblads-metoden" den gængse metode at fjerne IHS på - Der var dog en del folk der simpelthen ødelagde deres CPU i processen - Det skyldtes at der ikke skal meget mere til end en ridse i PCB på CPU og man har skadet den ved at separere de kobberbaner der går inde i PCB.


    Så i Marts, 2013, kom brugeren KuuFA (fra OCN) frem med en ny metode - En metode der i første omgang virkede som galskab, men senere hen er blevet den foretrukne måde at fjerne IHS, da denne metode minimerer chancerne for at ødelægge sin CPU under processen. Processen er simpel og tager ikke mere end 2 minutter - Der kræves dog lidt mere klargøring end den simple barberblads-metode.


    Det skal du bruge.



    En skruetvinge.

    - Et par tips er følgende:

    • Sørg for at det er en skruetvinge af GOD kvalitet - Den skal være stabil og fastgjort på dit arbejdsbord så den ikke bevæger sig når du går igang med at fjerne IHS.


    • En elektronik skruetvinge er foretrukken - Men absolut ikke nødvendigt - Jeg har selv en elektronik skruetvinge - Forskellen er at hvor en normal skruetvinge har metalnæb, så er en elektronik skruetvinge udstyret med udskiftelige gummi/plast-næb.


    • Har du ikke adgang til en skruetvinge kan du, takket være dansk købelov, smutte ned i din lokale håndværker forretning og erhverve dig en - Fjerne din IHS og derefter aflevere skruetvingen igen (Dog i samme stand som du købte den i).





    [Blocked Image: http://i.imgur.com/V9TzWSu.jpg]


    En hammer.




    [Blocked Image: http://i.imgur.com/3F3lHrm.jpg

    Et stykke træ.


    Ikke for stort og ikke for småt - Den eneste regel er at den skal være fuldstændig plan - Enden som holdes på PCB skal desuden være plan og flad, da man ellers ikke vil fordele kraften fra de slag man foretager.


    [Blocked Image: http://alohaeco.com/sites/default/files/imagecache/product_full/bath-towel.jpg]


    Et håndklæde eller anden materiale (Papkasse - Bobbelplast - Etc.).


    Dette lægges bag skruetvingen - I det tilfælde at PCB beslutter sig for at tage en lille flyvetur vil det lande blødt og sikkert.



    Proceduren.


    Monter CPU i skruetvingen - Den skal vende som de ses på billedet, altså med PCB øverst. Dette er det sværeste ved hele processen - Du ønsker at CPU skal sidde fast, men heller ikke mere end at du slipper for "tand mærker" fra din skruetvinge.


    Skulle uheldet være ude, og du står tilbage med en IHS der er mærker på så er det en simpel planslibning der skal til - værre er det ikke.



    Når du er sikker på at CPU sidder i skruetvingen som den skal er det tid til at fjerne IHS - Hold dit stykke træ helt op af PCB i en vandret stilling - Vi ønsker at fordele HELE kraften fra slag til den side af PCB som træet rører ved - Hvis dit træ ikke er plan og lige risikerer du at lave mærker i selve PCB - I værste tilfælde risikerer du at ødelægge din CPU.


    Du slår nu, med LETTE slag i den anden ende af dit træ - Vi er på ingen måder igang med at lege Katten i Tønden - Der skal slås varsomt. Sørg for at dit træ ligger ind til PCB efter hvert slag - Øg LANGSOMT styrken bag dine slag, indtil IHS falder af - Men bliver altid overrasket over hvor lidt der egentlig skal til for at løsne IHS.



    Du skulle nu gerne stå med en PCB i hånden og IHS stadig monteret i skruetvingen - Så begynder klargøring på TIM skift. For at fjerne den sorte lim fra PCB samt IHS kan man benytte sig af et gammelt biblioteks kort eller lignende - Skrab forsigtigt limen af, tag din tid og gør arbejdet ordentligt så PCB samt IHS bliver nydelige at se på.


    Du er nu klar til at påføre din TIM på Die - Jeg foretrækker selv at bruge Coollaboratory Ultra eller Pro - Ultra er lidt lettere at påføre, så nybegyndere burde gå efter Ultra hos deres lokale PC pusher.


    TIPS OG TRICKS.


    1.



    Ved montering af CPU kan IHS godt finde på at glide lidt når du låser den fast til motherboard - Dette problem løses ved at holde fast, med en enkelt finger, på CPU mens der låses.



    Dette er selvfølgelig
    forårsaget af at vi har fjernet lim mellem IHS og PCB.


    2.


     [Blocked Image: http://i.imgur.com/3aNd0gE.jpg


    Haswell benytter sig af FIVR (Fully Integrated Voltage Regulators) - Kort sagt, volt regulering (Vcore, Vgpu, VCCSA, VCCIO, og PLL) styres nu af CPU hvilket tillader fin tuning as Power States. Det betyder også at der er et par trin mere ved påføring af TIM, hvis man benytter sig af elektrisk ledende TIM - Såsom Coollaboratory Pro/Ultra.


    For at undgå en kortslutning ved en såkaldt "Pump out"-effekt *SKAL* FIVR dækkes - Man kan benytte en ikke elektrisk ledende TIM (Der er et hav at vælge imellem - Det er den standard TIM man normalt vil bruge) eller simpelthen give FIVR et par lag neglelag - Så kan man med sindsro installere sin Haswell CPU.


    "Pump-out"-effekt - Sjælden, dog eksisterende. Ved hurtig temperatur veksling kan TIM trække sig tilbage og ekspandere - Denne ekspansion kan få overskydende TIM til at sprede sig.


    SYSTEM:
    CASELABS S3 M. PEDESTAL -ASUS ROG IMPACT - 4770K - 8 GB CORSAIR PLATINUM 2666MHZ CL11 - HD7990.


    KØLING:
    3 X ALPHACOOL 240MM UT60 RADIATORER - SWIFTECH EXTREME DUAL PUMP MCP35X2 - EK CPU BLOK M. DIRECT ON DIE KIT - EK GPU BLOK - LUND RESERVOIR - GENTLE TYPHOON 1850RPM FANS - HEATMASTER II.

  • Send den til mig på min mail - Lars@tweak.dk og med billeder, så smider jeg den på forsiden

    Den er skrevet direkte her i tråden min ven - Jeg skal forsøge.


    Der er dog hverken korrektur læst eller andet - Så er du advaret *g*.

    SYSTEM:
    CASELABS S3 M. PEDESTAL -ASUS ROG IMPACT - 4770K - 8 GB CORSAIR PLATINUM 2666MHZ CL11 - HD7990.


    KØLING:
    3 X ALPHACOOL 240MM UT60 RADIATORER - SWIFTECH EXTREME DUAL PUMP MCP35X2 - EK CPU BLOK M. DIRECT ON DIE KIT - EK GPU BLOK - LUND RESERVOIR - GENTLE TYPHOON 1850RPM FANS - HEATMASTER II.