Synes lige jeg ville dele dette med jer, nu hvor en del nok skal ud og rejse i de næste måneder.
QuoteDisplay More
Valutafidus gør dit Visa-kort dyrere
Pas på, du ikke bliver fuppet, når du bruger betalingskort på ferien, advarer PBS. Butikker og restauranter tager overpris på visa- og mastercard
Bankerne har lært os, at vi ved at bruge Visa-dankort altid får de bedste valutakurser, når vi er på ferie. Men det er slut nu.
Specielt i Spanien og andre steder i Sydeuropa udnytter butikker, restauranter og banker nemlig en ny fidus, som betyder, at du risikerer at betale overkurs på 1-2 procent for din valuta. Eller du risikerer at betale 70-80 procent mere for at hæve dine penge i pengeautomater.
Du skal derfor se dig rigtig godt for, når du anvender dit Visa-dankort, MasterCard eller andre betalingskort i udlandet. Ellers kan du i løbet af en ferie nemt hælde hundredvis af kroner ud ad vinduet, advarer Pengeinstitutternes Betalings Service (PBS).
- Vi ser, at det kommer bag på folk, at de hæver til overkurs i forretninger og restauranter. Det seneste års tid har vi fået flere henvendelser om problemet. Så der er brug for noget forbrugeroplysning, siger informationschef Søren Winge fra PBS.
Klag til din bank
Tidligere kunne du ved at bruge Visa-dankort i butikker og restauranter altid være sikker på en attraktiv vekselkurs. Nemlig Nationalbankens såkaldte middelkurs tillagt én procent.
I dag bestemmer forretningerne og butikkerne selv kursen, hvis de på notaen omregner prisen til danske kroner. Men som forbruger kan du forlange at betale i den lokale valuta f.eks. euro - problemet er bare, at mange forretninger og restauranter ikke informerer om den mulighed.
- Hvis du vil være sikker på at få den bedste kurs, skal du insistere på, at beløbet skal være i den lokale valuta og ikke i danske kroner. Får du ikke valget, så klag til din bank, når du kommer hjem, siger Søren Winge.