Irriterende virus

  • Hej Tweakers


    En af mine veninder var dum nok til at modtage en virus over msn. Den har den irriterende egenskab at så snart man logger på sin coputer logger den af igen. Man når altså at være logget ind i ½ sekund før man er logget af igen.


    Det er ligemeget hvordan jeg starter wndows, altså fejlsikret osv. det gør ingen forskel. Kender i en løsning? eller er det bare format c: ?


    Der ligger en masse vigtige skole dokumenter så hvis der findes en "nem" løsning så glæder jeg mig til at høre :)

  • Heh ok.. Ja så dur det jo ikke..
    Med mindre han køber sådan en box til den,
    så han kan sætte den til en stationær..


    Men ellers...
    Har han andre "brugere" på den, som han evt. kunne
    prøve at logge ind med..
    Kan jo være de ikke er inficerede..

  • Quote

    Oprindeligt indlæg af Pejsen
    Det er ligemeget hvordan jeg starter wndows, altså fejlsikret osv. det gør ingen forskel. Kender i en løsning? eller er det bare format c: ?


    Boot maskinen på en CD. Så kan du redde de vigtige dokumenter ud på en anden harddisk, en anden partition, et USB-drev eller hvad der nu er mulighed for, inden du formaterer igen. Eller du kan køre en virusscanner fra boot-CD'en.


    Gode CD'er at boote fra:
    BartPE
    Windows boot-cd med en del værktøjer. Antivirus kan installeres som tillægsmodul.


    UBCD4Win
    En BartPE på anabolske steroider. Indeholder antivirus.


    Knoppix
    Linux boot-CD. Kan downloade og køre antivirus fra Internettet efter boot. Kan læse og skrive FAT32. Kan læse NTFS, mens skrivning til NTFS kræver adgang til nogle Windows-systemfiler.


    Alle er gratis og lovlige. BartPE og UBCD4Win kræver dog, at du er i besiddelse af en engelsk installations-CD til Windows XP, hvorfra nogle nødvendige filer kan hentes. En dansk installations-CD kan til nød bruges, men så vil nogle programmer blive forvirrede over, at Desktop hedder Skrivebord osv.

  • Quote

    Oprindeligt indlæg af Bubbi
    Har han andre "brugere" på den, som han evt. kunne
    prøve at logge ind med..
    Kan jo være de ikke er inficerede..


    Min kyniske side fortæller mig, at han (Edit: hun) garanteret har begået den klassiske dumhed at køre med administratorrettigheder, og dermed har virussen haft adgang til at inficere samtlige konti. Men man kan jo håbe, at den ikke har udnyttet denne adgang.


    Men ellers stemmer jeg for dit forslag vedr. en box. Jeg har selv et Argosy USB-kabinet til knap 250,-. Det er praktisk til mange andre ting end diskredning. Man kan jo f.eks. smide en gammel disk i det og bruge det til regelmæssig backup fra den bærbare. (Bruger jeg selv på ferieture, hvor jeg gerne vil have en sikkerhedskopi af mine fotos).