Hej Tweakerz!
I andelsforeningen har vi netop fået lagt fibernet, og jeg skal sende min gamle router tilbage til Telia (tidl. udbyder), så derfor står jeg og mangler en ny. Det er ingen skam, for den gamle kunne ikke hamle med hastigheden af internettet, så den fungerede som en flaskehals på forbindelsen og skulle af den grund udskiftes alligevel.
Men det leder mig til mit spørgsmål.
Hvad skal man kigge efter, når man vil anskaffe sig en router?
Vi har en garanteret hastighed på 200/200Mb, og når jeg kabler har jeg op mod 950/950Mbit. Med den gamle router opnår jeg kun cirka 25/25Mb eller noget i den retning, dvs. væsentligt lavere.
Dyrere er ofte bedre, men mit budget er ikke ubegrænset, så jeg så gerne, jeg kunne finde et kompromis. Er der nogen, der kunne forklare mig, hvad man skal kigge efter? Det er til hjemmebrug: gaming, streaming, downloads med et par enheder på ad gangen. Bor alene, men kunne tænke mig at holde LAN en gang i mellem. Der er rigtig mange routere i området (etageejendom), så det kræver muligvis også en stærk signalstyrke.
Hvis nogen kunne hjælpe mig, ville jeg sætte rigtig stor pris på det!
God dag til jer derude!
Christoffer.