Har du overvejet en stol fra Secretlab?
Jeg har selv deres Titan stol. Den ligner ganske vist lidt et racersæde, som du helst ikke ønskede - og det var også grunden til, at jeg tøvede med at købe den.
Men jeg købte den med gråt stofbetræk og synes faktisk ikke, det ser for 'gamer-agtigt' ud.
Men vigtigst af alt er det suverænt den bedste kontorstol jeg har haft - og prøvet. Den kan indstille på tusind måder, er enormt behagelig og meget robust. Og så koster den ikke alverden. Jeg mener, den koster 400 britiske pund - og deres valuta er lav for tiden.
Jeg kan virkelig ikke anbefale den nok. Jeg var endda i en situation, hvor jeg kunne få en hvilken som helst stol, jeg ville have, gratis. Jeg valgte den, og jeg har bestemt ikke fortrudt det siden.