Logitech G35 anmeldelse

  • Jeg har netop erhvervet mig et par Logitech G35


    [Blocked Image: http://www.everythingusb.com/images/list/logitech-g35-both-sides.jpg]


    Jeg har længe gået og kigget efter nyt headset til min PC. Først var jeg ude i at købe trådløst, men da jeg har fået en skærm med USB hub, og der samtidig er i mit tastatur, så så jeg ingen grund til at gå uden ledning. Ideen om at løbe tør og så alligevel skulle side med ledning, gjorde at den ide døde lidt for mig.


    Jeg kiggede utallige reviews igennem først, og læste masser af bruger anmeldelser osv. osv. - mit valgt faldt som sagt i sidste ende på G35'erne.


    ... og hold da op et headset!


    Virkelig utrolig dejlig pasform, lyden er kniv skarp, og bassen er ikke for tung, men lige tilpas til spil som Battlefield og Titanfall. Selve mikrofonen er spot on, og er af en af de bedre lydkvaliteter jeg længe har haft.


    G35'erne koster omkring 500,- hvor den trådløse version koster omkring 1.000,- så der er mange penge at spare. Ligeledes kan man erhverve G430 som i bund og grund er samme headset, bare uden G knapper og volume samt mute knapper, hvilket i min optik er rigtig rart at have. G430'erne koster også omkring 500,- og G230'erne som i bund og grund er samme headset, bare i en lidt ældre model og en anden farve.


    Tilbage til G35'erne.


    De har super god pasform, og man bliver ikke træt af at have dem på i længere tid, man vænner sig hurtigt til det.
    Det eneste minus ved pasformen efter min mening, er den fake læder som sidder på ørerne. Det kan godt blive ubehageligt hvis man spiller gennem længere tid, men til gengæld har de super god støjdæmpning, så man kan nærmest ikke engang høre sig selv snakke, når man har dem på. Men det er der heldigvis råd for!


    Jeg valgte at undersøge nettet, og fandt til intet mindre end 80,- et par splinter nye "ear cups", som passer til et par Tritton AX Pro, i stof.


    [Blocked Image: http://i.ebayimg.com/t/Tritton-Ear-Pad-Cushion-Set-For-Ax-Pro-720-51-360-PS3-/00/s/NTcxWDc1MA==/z/FZkAAMXQaA1R5J2N/%24%28KGrHqJ,!pIFHHNp9SnWBR5J2MRwy!~~60_35.JPG]


    De er super nemme at skifte ud, og de fikser lige det "største" problem, jeg havde med dette headset. De er købt på eBay i Kina, og havde en leveringstid på ca. 20 dage. Man slipper for told og moms da prisen er akkurat under 80,- :)


    En anden lille ting jeg vil sige om dette headset, er den "braided" ledning som sidder på. Stoffet er simpelthen for stift, og det gør at det kan være lidt bøvlet at rode med, hvis man har tendens til at lade sine kabler ligge og flyde. Heldigvis har mit G710+ keyboard den funktion, at man kan ligge ledningen ind under det, og det hjælper gevaldigt. Ligeledes har jeg en stander til headsettet, som gør at jeg ikke rykker alt for meget rundt på ledningen. Jeg ved at på lillebrødrene G430 og G230 er ledningen tyndere og af et andet materiale, stadig "braided", men de har ikke tendens til at vikle sig ind i sig selv.


    Tilslutningsmulighederne er udelukkende USB på G35'eren, hvilket nogen muligvis ikke vil synes godt om, da man derved ikke har mulighed for at bruge sit eget lydkort, men derimod det indbyggede som dog har Dolby Surround med sig. Giver alt i alt en super god lydoplevelse, selv i musik, dog kunne den godt bruge 1-2 takker mere på volumen, da det ikke er det højest spillende headset jeg har haft. Men med lidt finger færdigheder i equalizeren, kan man udligne den manglende volumen.


    Hvad mere kan jeg sige, andet end at det er et super godt headset der stadig er meget konkurrence dygtigt selv den dag i dag, selvom det efterhånden er et par år gammelt.


    Jeg fik lige lyst til at skrive et fyldestgørende review, da jeg ikke har fundet mange af dem på dansk, og samtidig give et par tips til dem af jer der allerede ejer dette headset.

  • Har haft 2 stks G35 og 1 g930 i løbet af 3 år (hvor jeg fik byttet mit g35 til et g930 ved logitech efter nummer 2 g35 gik til). Vil give ret i at det er et rigtig lækkert headset dog syns jeg ikke selv at det var et problem med det fake læder på ørekopperne og syns hellere ikke at ledningen var et problem, syns faktisk det var rart med en dejlig solid ledning som ikke knækker (alle mine tidligere headset har knækket i den ledningen op til headsettet).
    Nå men efter 10-12 måneders brug af g35 så har de begge præsteret at knække den indvendige ledning i headsettet som går ud til mikrofonen og så er plastikken ved de 4 skruer som holder sammen i siderne begyndt og flække og det samme begyndt mit G930 også at gøre. I vil nok med det samme sige at jeg så smider med mit headset, men dette er desværre ikke tilfældet. Mit G35 er røget på gulvet en gang uden at plasikken begyndet at revne.



    Så mine erfaringer med G35/G930 har været at det er et rigtig godt headset at bruge lige indtil man har brugt det i et års tid.

    Asus Maximus V Gene - Intel i5 2500k @ 4,5GHz + Corsair H150i
    Corsair Vengeance 4 x 4 GB (16GB) - Gigabyte geforce GTX970 G1 4GB
    750GB Samsung Spinpoint f2 - Corsair hx620
    3TB Seagate barracuda - 250GB Samsung 840 pro
    Fractal Design Define R5 Black
    Logitech G502 og G710+
    2x Dell u2713hm

  • Jeg har desværre også læste at de er en smule skrøbelige, og at holdbarheden ikke er helt godkendt. Gør alt hvad jeg kan for at være forsigtig med mine, har endda stander til dem og det hele.


    Desuden har Logitech en udvidet 3-års garanti på både G35'erne og G930'erne. Så det er positivt nok, at skulle der gå noget galt, så kan man hurtigt få et nyt.

  • De knækker i plastikken. Men der er ingen problemer med at få dem byttet. Har hørt flere som har kontaktet logitech og bare fået en ny. Det er hvad man kalder service. Dog ønsker jeg snart at de laver en ny model. Jeg har prøvet nogen af de andre muligheder som er på market og jeg synes ikke de er helt så gode. Dog tænker jeg kun trådløs.



    Til op. har du et link til de puder? jeg har altid været lidt træt af læder. Det må og være mere behagelig?

  • http://www.ebay.com/itm/321283975017


    Her er puderne.


    De er en del mere behagelige at have på, hvis man sidder med headsettet gennem længere tid. Man mister dog lidt af den "støjdæmpning" som de lukkede læder modeller giver, men det har nu ikke været noget problem overhovedet for mig.


    De er som sagt lige til at sætte på.

  • Jeg har haft mit G35 i snart 2 år nu, og det funker stadig som det var helt nydt :)
    Bedste headset jeg har haft...

    [align=center]
    I7 6700K @4800

    4x4 GB Corsair memory
    MSI GEFORCE RTX 2080 VENTUS 8G OC Vandkølet
    [size=10][color=#990099]
    Creative X-Fi

  • G35 er... udmærkede. Men kors hvor har jeg måttet få dem byttet mange gange efterhånden. Tror vi er oppe på nr. 7 eller 8.


    Der har været problemer med alt lige fra hylen i mikrofonen til knækket plastik og senest "læder" der gør i stykker. Udover den meget svingende byggekvalitet, så er dens største problem Surround systemet. Der er konstant problemer med at du ikke kan slå over på Stereo (Rigtig stereo) i visse spil.


    Witcher 2 virkede ikke med dem i 2? måneder medmindre man brugte 3'parts værktøjer til at tvinge lyden over i Stereo, og Tropico 4 virker den dag i dag ikke ordentligt med dem. :huh:


    Så hvis det ikke var fordi at de går i stykker hele tiden indenfor reklamationstiden, så ville jeg personligt lede efter noget andet. ^^

    Cyberduck
    | Lian Li PC-O11DXL | ASRock PG Velocita B550 | Ryzen 5600X | 4x8GB TridentZ Royal RGB @3600 Mhz | RTX 3080 | Seasonic Platinum 750W | 4T NVME, 1TB NVME | 6TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK |

    Rettet en gang, sidst af HerrMansen ().

  • Quote

    De er en del mere behagelige at have på, hvis man sidder med headsettet gennem længere tid. Man mister dog lidt af den "støjdæmpning" som de lukkede læder modeller giver, men det har nu ikke været noget problem overhovedet for mig.

    noget af det som jeg hader er nemlig er det "støjdæmpning" faktisk har jeg oftes kun en pude på også er det meget bedre med stof :)