Bærbaren bliver stadigt mere og mere indflydelsesrig i dagligdagen. Med design og mobilitet, som stadig er vigtige funktioner, bliver Ultrabooks mere interessante at kigge på. Med et lækkert design, en god funktionalitet, og en lav vægt, er de ideelle, som både arbejdsheste såvel som rejsecomputere.
ASUS er blevet en ægte supermagt i computerverdenens atomkrig. Med konkurrencedygtige priser på deres modeller, samt kvalitet og holdbarhed som kærneværdier, er ASUS hurtigt blevet en af de store favoritter indenfor hardware.
Men ASUS laver ikke kun hardware, de kommer skam også med nogle yderst kampdygtige computer serier, som kan give smæk for skillingen. I dag er det netop en af deres computer serier, vi skal tage et kig på.
ASUS ZenBook U500VZ CN046H, der er ASUS’ high-end ultrabook serie, tager punkt i idealer om kvalitet, design og holdbarhed. Med en vægt på 2,06kg, et aluminiums-fullbody kabinet, såvel som SSD harddisk i RAID0, et GTX650M og 8GB RAM bygget op over en i7-3612QM processor, tegner det jo godt. Skærmen, som er en Anti-Glare skærm, leverer en opløsning på 1920x1080p, og er selvfølgelig med IPS panel. Noget helt specielt er lyden i ZenBooken, som er designet af Bang & Olufsen, og har en ekstern subwoofer med til af ASUS’ egen brand SonicMaster.
Men nok om det – lad os tage et nærmere kig på denne kriger.
[Blocked Image: http://www.tweak.dk/images/201…asus_zenbook_u500vz_1.jpg]