Det er over et år siden, at de første rygter omkring en smartphone baseret på Facebooks services var på vej. Dengang blev snakken manet til jorden og hurtig glemt, da HTC udgav to telefoner, som havde specifikke Facebook-knapper, hvilket forklarede rygterne for de fleste.
Helt så lidt skulle der dog ikke til, for rygterne er nu tilbage og siger med fornyet styrke, at Facebook og HTC er gået sammen om at lave en dedikeret Facebook-telefon, som vil have en meget mere omfattende integration med Facebook, end det tidligere er set i andre smartphones. [Blocked Image: http://www.uklv.info/g.gif]
Telefonen vil blive baseret på Android, men i stedet for at komme med HTC's brugerflade eller være baseret omkring Googles services, bliver det i stedet Facebook, der kommer til at stå for udviklingen af disse komponenter.
Hverken HTC eller Facebook har villet kommentere på rygterne.
Officiel Facebook-telefon på vej?
-
-
Flyttet.
-
-
Det bliver i hvert fald interessant, dog tror jeg at den telefon meget nemt falder ind i et nichemarkede, da folk jo uden problemer kan tilgå facebook på alle måder med almindelige smartphones. Det er en telefon som kun vil blive købt af folk der har problemer med at leve uden facebook for mere end 10 minutter af gangen. Hvis den skal blive en success, er de i mine øjne nød til at gøre mere end at integrere facebook i den.
Hvis vi tager et kig på HTC's egen "facebook telefon" nemlig HTC ChaCha'en, så kan det ses at den ikke har nydt særligt meget success. Hvis facebook vil lave en telefon som rent faktisk får success, så tror jeg at de er nød til at fokusere på den overordnede oplevelse, for eksempel ved at sørge for at der sidder noget hardware i telefonen der kan køre den uden de mindste problemer (ChaCha havde for eksempel en relativt langsom CPU hvilket er noget af et turnoff), ikke så meget fordi at det er noget som folk der ville købe denne telefon ville kigge på, men mere fordi at vi i dag er vant til at alt kører flydende, så om vi ved hvorfor eller ej er ikke relevant for ejerne af en telefon, og det ville uden tvivl kunne mærkes hvis det ikke var tilfældet.