hjælp til køb af router

  • Hej


    Jeg er ved at være godt træt at den trådløse router vi har fra stofa, da forbindelsen ryger næsten konstant hvilket jeg er ved at blive en del irreteret over, så har overvejet at købe en selv som er kraftigere end den fra stofa.


    Så ville hører om der er nogle herinde som kan anbefale en stabil og kraftig router?



    Mvh Michael

  • Nu kan der være mange årsager til at din forbindelse er ustabil på det trådløse, så inden du går ud i at købe noget nyt kan det være en ide at prøve at se om problemet kan løses, derudover er der nogle ting du bør vide inden du går ud og køber en ny router på må og få.


    For det første, skal du med din eksisterende løsning være sikker på at det kun er det trådløse der er problemer med, dette gøres nemmest ved at forbinde en computer med kabel til den enhed og teste forbindelsen.


    Hvis du har bekræftet at der er problemer, kan du prøve at se om du kan gøre noget for at forbedre signal styrken, det kan hjælpe at flytte routeren op ad og væk fra væggen, evt. prøve at "pejle" lidt med routeren og se hvad der hjælper.
    Det samme gør sig gældende for computeren i den anden ende, i sær stationære computere med PCI netkort der har en antenne der stikker ud på bagsiden af et stål kabinet har problemet at det også er et elendigt sted at have en antenne, hvis det er en stationær kan det være en ide at få fat i en antenne med forlængerledning på, så man igen kan "pejle" sig til et bedre signal, med en trådløs USB nøgle netkort, kan man typisk smide en USB forlænger ledning i mellem den og computeren.


    Hvis det ikke virker, kan du prøve at benytte en anden trådløs radio kanal, som standard bruges ofte kanal nr. 6, der er få kanaler til rådighed i alt og hvis der er en del andre netværk i nærheden kan det give interferens.


    Det der forårsager dit problem kan også være nogle inkompatibiliteter mellem det chipsæt dit trådløse netkort har og det routeren har, der kan det være en ide at prøve at se om man kan opdatere drivere til det trådløse netkort i computeren (gerne med det nyeste fra fabrikanten af det chipsæt netkortet benytter) og at opdatere firmware på den trådløse router.
    Fabrikanterne bruger meget tid på at forbedre kompatibilitet med andre mærker så det er meget muligt at det kan hjælpe.


    Hvis du virkelig ikke kan få noget af det til at virke, så skal du være klar over at forbindelsen fra din router til din computer kun er så god som det svageste led, det vil sige at det kan tænkes at forbindelsen fra din router til din computer egentligt er fin nok (altså radiosignalet fint kan nå computeren) men det radiosignal der bliver sendt fra din computer ikke er stærkt nok til at routeren kan fange det, i sådan en situation vil en ny router ikke nødvendigvis løse problemet.


    Hvis du stadigvæk er interesseret i en router med extra kraftigt output, så har fabrikanten Buffalo lavet en serie af routere med Extra fokus på kraftig trådløst signal (til rimelige penge naturligvis), det kunne være en ide.


    Det er naturligvis muligt at det bare ikke kan lade sig gøre at få et ordentligt signal på din bopæl, så er der naturligvis også alternativer, f.eks. netværk via el ledningerne (som også har sine begrænsninger) eller at tage skridtet fuldt ud og få trukket netværksledninger (det eneste der virkelig holder).


    Det blev en længere roman, jeg håber du kan bære over med det ;)

    Husk at tænke dig om inden du poster, underbyg gerne svar med argumenter baseret på fakta og husk kilder.