Så vi er to gutter på vores tredje år som HHX studerende og vi er i den sammenhæng i gang med et innovationsprojekt som skal lede op til vores eksamen i innovation.
Vores idé er som følgende: Vi vil kombinere en gamer mus med den kinetiske teknologi patenteret af Seiko http://www.seiko.dk/technology/kinetic/kinetic_dd.html da vi mener der er et behov blandt gamere for en mus som ikke løber tør for strøm og som samtidig ikke har en ledning der kan genere.
Ideen er at musen skal oplade sig selv via bevægelse, og vil have et indbygget batteri, som vil lagre den overskydende energi. Selvfølgelig vil musen indeholde laser teknologi etc. så den kan fungerer som en rigtig "gamer" mus.
Grunden til at vi laver en tråd her på Tweak er fordi vi gerne vil have feedback fra andre med den viden vi behøver. Det skal her nævnes at det blot er et skoleprojekt som ikke vil blive brugt til andet end vores kommende eksamen. Det hele er rent hypotetisk, og vil forblive en idé.
Vi er klar over at Seiko har fuld patent på den kinetiske teknologi vi vil bruge i gamermusen, men vi skal nu alligevel udarbejde projektet som om vi selv skulle markedsføre det som en virksomhed.
På forhånd tak for svarene.