Hjælp til Søgning af uddannelse.

  • Nu er tiden ved at være der hvor man skal vælge en uddannelse, hvis man vil studere til sommer.


    Jeg har den seneste uge prøvet at skrive og ringe til uddannelse vejledere, uden at komme igennem! - de holder sku nok ferie, men det hjælper jo ikke lige frem mig.


    Jeg er lidt i tvilv om hvilken uddannelse jeg skal søge ind på og hvilken kvote jeg skal søge, så jeg håber at i kære tweakere kan hjælpe mig lidt på vej.


    Angående Kvoter:
    Kvote 2 er her den d. 15 mart, og der bliver man vurderet på kvalifikationer ud over sit eksamensbevis. samt automatisk vurderet i kvote 1.
    1. Men hvad er kvalifikationer udover?


    - Jeg har været på arbejdsmarket siden jeg var 14-15, hvor jeg har haft alt muligt lorte arbejde, så har jeg taget en 2-årig fuld HF og været i Hæren nogle år.


    2: Er det andre kvalifikationer, eller skal det være inde for det område man søger? (altså f.eks man søger pædagog, og har tidligere været medhjælper, så tæller det som kvalifikationer, eller er det alt der tæller?)


    Personlig var drømmen Pilot, men der er ingen banker der vil låne mig pengene!
    Så kom jeg på at jeg ville være Ingeniør, men der mangler jeg Matematik på A-niveau og fysik på B. (Har kun matematik på B og har ikke haft fysisk siden folkeskolen, så det betyder at jeg skulle læse 2 år med enkelfag, inden jeg kunne starte på ingeniør uddannelsen, og det er simpelhen for lang tid for mig. - er 22 år nu, så vil gerne igang med en reel uddannelse inden jeg bliver for gammel)


    Så har jeg tænkt på:
    En 3-årig HA. (fordi jeg er god til tal, og jeg opfylder adgangskravne)
    Multimedie-designer (tager 2 år, og jeg er har tænkt på det da jeg er forholdsvis god til photoshop og god kan lide at designe)


    MEN jeg er meget i tvilv!!!!!


    Er der nogen der evt. kunne komme med nogle gode ideer, eller har nogle erfaringer der kan hjælpe mig lidt på vej?


    Er mest interesseret i uddannelser der har noget at gøre meget teknik, computere, IT, matematik, design og opbygning af ting. - og selvfølgelig uddannelser der er fremtid og gode penge i :D Har haft så meget lorte arbejde at jeg nu er helt 100 på at jeg skal igang med noget, da jeg ikke vil være på et lager resten af mine dage til 104kr i timen :D


    Hvad valgte i? Og hvad ville i satse på idag? - Det kan være jeg kan få nogle gode ideer.

  • Vil bare lige informere dig om at der findes noget som hedder adgangskurser hvor du kan læse 1 eller flere fag på samme tid, hvilket betyder du kan godt nøjes med 1 år og så få mat A og fysik B og så udbyder nogle Uni'r og højskoler også sommerkurser hvis du fx kun mangler 1 fag så kan du tage et 6 ugers kursus..


    Altså det med at ville læse HA fordi du opfylder kravene, har et par af mine venner også gjord og den ene klarede det med et super resultat og har et godt job idag, 3 andre droppede ud pga de bare ikke brændte nok for det..


    Mit råd er kan du se dig selv lave det om 40 år?


    Men ellers hvis du kan li teknik og udvikling var det måske noget med noget lignede det som hedder BDE Business Development Engineer, evt svagstrømsingeniør hvis du ikk føler det er for nørdet, ellers kig på noget med robotter, eller andet udvikling eller designstudier.. =)

    If you make it idiotproof then some will just make a better idiot.. =P


    Asus Maximus III Gene
    I7 - 860@4Ghz Corsair H70
    Gainward GTX470
    Corsair Dominator GT PC17066 4 x 2GB
    Creative SB X-Fi XtremeMusic
    OCZ Vertes 3 + Intel x-25 m80 2.Gen Triple boot: Lion, W7,Ubuntu
    Dell U2711 + vertical Samsung SyncMaster 226BW

  • Ved jeg at DTU holder nogle speedup/Turbo kurser hver sommerferie hvor man gå fra B-A niveau og C-B niveau i de fag man mangler. Dog er det nok et lille problem at du ikke har haft fysik ;)


    Men ang fysik så kan du nok godt nå at tage det på b-niveau som enkelt fag inden studiestart efter sommerferien. Så der burde ikke være nogen hindring for at komme ind på ing studiet (som jeg varmt kan anbefale).


    Som det måske fremgår valgte jeg at læse til ing på DTU i lyngby er nu på min kandidat overbygning så hvis du har nogle spørgsmål om DTU og de forskellige retninger siger du bare til :D



    Mvh Stubkier

  • PsyCho: Okay var ikke klar over at der var de her kursuser. - det er også irriterende at jeg ikke kan få kontakt til en vejleder.


    Nu tror jeg godt at en HA kunne være noget for mig, da både matematik og samfundfag (som de lægger stor vægt på) er noget der generelt interessere mig.
    Og HA var også en mulighed af den grund, at der skulle være gode muligheder for udbygning og specialisering inde for forskellige fagområder.
    Men jeg ved ikke 100% hvad det er man går ind til, og jeg kan jo ikke på nuværende tidspunkt sige om det er noget jeg kommer til at brænde for, men jeg gennemføre som regl altid det jeg går igang med.


    Det er også meget svært at sige hvad man ser sig selv lave om 40 år, der kan ske så meget på 40 år at jeg ingen ide har om det :D :crazyeyes:


    Tak for rådet om BDE, det vil jeg se lidt nærmere på, her i weekenden!


    Stubkier: Nu var jeg lige hurtigt inde på DTU's side, og jeg kan se at de kræver Matematik A, fysisk B og Kemi c, altsammen noget jeg ikke har, og jeg tror simpelhen ikke det er muligt at hæve så mange niveauer på bare en sommerferie :boxed:


    Men ellers ser DTU da meget fornuftigt ud, det er dog en anelse svært for mig at se hvordan det skulle kunne lykkes når jeg ikke opfylder tingne på forhånd.




    Er der forresten nogen der kan sige noget om de kvorter der, som jeg har stillet spørgsmål til.


    Tak for jeres hjælp so far :rules:


  • Altså nu læser jeg selv HA på 4. semester og burde kunne svare på langt det meste om den uddannelse - samt de fleste andre økonomiske uddannelser ;)


    Din forestilling om matematik og samfundsfag er efter min mening ikke helt korrekt og noget upræcis set fra min synsvinkel :)


    Selve det samfundsmæssige i uddannelsen er faktisk ret begrænset. De fleste steder er det begrænset til man har introdukserende kendskab til Mikro, makro og samfundsøkonomi. Hvorefter man faktisk stortset ikke har mere (man kan dog som regel tage nogle valgfag).


    Matematik har man ikke specielt meget af - typisk ligger 1 og 2. semester (nogle har kun på 1 semester) og er begrænset til (lidt) lineær algebra og differential regning. - Ok vi anvender matematik til diverse udregninger, men ret beseret kan man argumentere for HA uddannelsen har for lidt matematik - specielt hvis man vælger at læse finansiering på kandidaten (de fleste andre retninger er den matematik man har mere end nok).


    ca. halvdelen af fagene på HA er meget "snakkefag", har tænker jeg i marketing og organisation specielt, disse fag har du stortset ingen tal.


    Hvis du drømmer om et studie med matematik og samfundsfag vil jeg klart anbefale oecon de har en del mere deciderede "tal" fag og uddannelsen er generelt mere teoretisk anlagt Og nej du kan som oecon ikke kun arbejde i det offentlige, det er en gammel skrøne!


    Personligt ville jeg idag vælge matematik-økonomi, eller Oecon, hvis jeg skulle vælge om da snakkefagene (marketing og organisation) ikke passer mig ret godt.


    Hvis du har mere specifikke spørgsmål om HA, eller andre økonomi uddannelser skal du være velkommen til at skrive her, eller over PM også svarer jeg efter bedste evne.


    Her er desuden et par andre bud på uddannelser, som måske kunne interessere dig:
    Eksport ingeniør
    Global management and manufacturing


    Det er ingeniør uddannelser med lidt samfundsmæssig og økonomisk toning.


    Angående opfyldning af adgangskravene:
    Jeg ved SDU fx kører nogle diplomingeniør retninger, hvor udannelsen tager 4,5 år i stedet for 3,5. Det første år bruges så på at få matematik og fyisk på det krævede niveau. De er godt nok primært tiltænkt håndværkere, som vil læse videre, men det var måske en mulighed?


    Angående kvote skal du generelt søge kvote 1 medmindre du søger et studie, hvor adgangskvotienten plejer at være højere end dit gennemsnit.


    Du skal altid have de specifikke adgangskrav selvom du søger kvote 2 så vidt jeg ved.


    Ting der hjælper på kvote 2 er primært studierelevante ting, fx hvis du vil læse medicin og har passet syge handicappede børn på grøndland kan det give lidt ponit, eller hvis du vil være pædagog og har været pædagog medhjælper.

  • Jeg har gået på adgangskursus på ingeniørhøjskolen i Århus på 1 år. Nu er jeg på 4 semester bygningsteknik


    Du kan lige se lidt her:


    http://www.iha.dk/Adgangskursus-1-%C3%A5r-1480.aspx


    Hvis det er ingeniør du vil være så synes jeg klart du skal gå den vej. Så får du også genopfrisket. 1 år er altså ikke meget af dit liv, og da diplom ingeniør kun er 3½ år, så er du færdig om 4½ år. Det er da til at overskue.


    Nu kan jeg så se du bor på Sjælland, og som en anden siger er der også adgangskurser på dtu og sikkert også på ingeniørhøjskolen i København


    Ellers kan du jo altid flytte til Århus :dance: :clap:

  • Hej Staack


    Edit: It og elektronikteknolog vil opfylde alle dine krav. "teknik, computere, IT, matematik, design og opbygning af ting."


    Jeg kan hjælpe dig godt sku jeg mene :) Jeg har selv prøvet at være på en del forskellige uddannelser uden rigtig at blive tilfreds. Nu har jeg dog fundet det perfekte, og jeg glæder mig til skole hver dag...


    Som det skete for mig:


    Jeg valgte udfra uddannelsens bredde og kvalitet at læse til maskinmester, men det handlede kun om læse fysik, matematik og lære "for mit vedkommende" om kedelige ting. Jeg skiftede derefter til lære hvorefter jeg skiftede tilbage til maskinmester igen og gav den en skalle. Nu har jeg endeligt skiftet til it og elektronikteknolog som er perfekt til mig. I modsætning til maskinmesteren er det ikke krævet at man skal studere 3 timer hver dag efter skole (for det skal man i maskinmesteren) medmindre man har fantastisk flair for matematik, fysik, elektronik, hydrodynamik, termodynamik mm.


    Jeg har altid kendt til it og elektronik teknolog uddannelsen, men har fravalgt den pga den ikke var en bachelor. Jeg har dog fine muligheder for at læse videre til bachelor bagefter.


    Min pointe er, at du skal vælge noget DU VED vil interessere dig, det er det alle vigtigste. Og ud fra det du skriver kan it og elektronikteknolog uddannelsen måske passe dig. Vi roder med programmering, elektronik og konstruerer ting som forstærkere, elektronik og programmering til styring af solpaneler, eller GPS, gyrometer osv. Stort set alt hvad du overhovedet kan komme på af styring, robotteknologi og udvikling af nyt.


    Eksempler på projekter vi kan have kørende:
    -solpanel styring (med interface)
    -dørtæller der sender info over gps
    -accelerometer som måler opbremsning af bil så havarilys automatisk starter og sender hjælp over gps til falck
    -alt du akn komme på
    -vejrstation der måler vind, vand, varme, tryk, højde og evt lægger alle informationer på nettet
    osv osv osv der er stort set ingen begrænsning.


    Mindesteløn= 32000kr som startløn
    2 års udd
    mulighed for at læse videre til diplomingeniør med 1-1½ års merit

  • TAK for jeres fantastiske indlæg og tilbagemeldinger :rules:


    Jeg bruge lidt til på at skrive jeres forslag og ideer ned, og undersøge lidt mere omkring de forskellige uddannelser.


    Nu hvor jeg så ikke skal søge kvote 2, - da jeg ikke har nogen erhvervsmæssige erfaringer inden for de områder. Så har jeg også lidt mere tid til at beslutte mig/ansøge/ evt. tage højre niveauer.


    Jeg vender nok tilbage med spørgsmål, specielt til jer der (har) studere inde for de foreslået områder. - Hvis det er i orden? :D


    Men ellers er flere forslag eller erfaringer meget velkommen. Tak skal i have, det har virkeligt givet mig noget at tænke over. :D

  • Quote

    Oprindeligt indlæg af S.STAACK
    TAK for jeres fantastiske indlæg og tilbagemeldinger :rules:
    Nu hvor jeg så ikke skal søge kvote 2, - da jeg ikke har nogen erhvervsmæssige erfaringer inden for de områder. Så har jeg også lidt mere tid til at beslutte mig/ansøge/ evt. tage højre niveauer.


    Jeg vender nok tilbage med spørgsmål, specielt til jer der (har) studere inde for de foreslået områder. - Hvis det er i orden? :D


    Men ellers er flere forslag eller erfaringer meget velkommen. Tak skal i have, det har virkeligt givet mig noget at tænke over. :D


    Med hensyn til kvote to er systemet ikke så enkelt, at du pga. manglende erhverserfaringer ikke kan have fordel af kvote to systemet..


    Kvote to systemet er ikke standardiseret; dvs. nogle uddannelse lægger vægt på erhverserfaringer, mens andre laver et nyt gennemsnit ud fra de karakterer du har fået i de fag, der er relevante for uddannelsen. Med andre ord er der værd at undersøge netop den uddannelse, du kunne tænke dig, med hensyn til deres kvote to system, såfremt dit gennemsnit er for lavt til at blive optaget.


    Med hensyn til selve uddannelsesvalget vil jeg sige som de andre; tag det DU VIL. Lad ikke ting som praktiske hensyn, estimeret startløn og et ekstra år til at hæve fag slå dig ud af kurs. Du skal lave det, du uddanner dig til, resten af livet - så om du bruger et ekstra år på at finde det rigtige, så er tiden givet godt ud.


    Med hensyn til dine krav, lyder det til, at du befinder dig i den naturvidenskabelige fakultet. Herudover sigter du meget bredt. Ud over de uddannelser, der er nævnt, kommer jeg også til at tænke på produkt- og designpsykologi uddannelsen. Hvis du er meget hooked på det produktorienterede aspekt, så kunne dette også være en mulighed for dig. Uddannelsen er en blanding af elektronik, programmering, statistisk og kognitiv psykologi, der sammen gør op i en højere enhed med netop produktudvikling for øje.


    Men uanset, hvad du vælger, så held og lykke med det - hvis du har flere spørgsmål, skal jeg gerne forsøge, om jeg kan hjælpe med at kaste lys over sagerne :)

    [ - EOS 400D - ] - [ - HP EliteBook - ] - [ - iPhone 5 - ] - [ - Thinkpad X430s - ]


    [ - AMD PII 545 - 4 GB RAM - M4A78-EM - 10TB - ][/size]