Chipset temp

  • Hej Tweakere.


    Jeg er ved at overclocke min Core 2 Duo E6750, som sidder på et Asus P5K-E/WiFi-AP med et P35 chipset.


    Jeg holder selvfølgelig øje med temperaturerne i programmet Hardware Monitor, og på processoren har der ikke været problemer.
    Der er en temperatur, der kaldes SYSTIN, og den har ligget mellem 36 og 48. Jeg har gættet på, at det er temperaturen på chipsettet, men da den ikke rigtig ændrede sig, blev jeg lidt skeptisk. Nu følte jeg så lige på heatsinken på nordbroen, og den var brændvarm. I hvert fald varm nok til at jeg ikke kan lade min fingre være på den. Av, av.


    Mit spørgsmål er så, om det er normalt, når man overclocker, at nordbroen bliver så varm?


    Det skal lige siges, at det er klart nok, at temperaturen er højere end normal. Jeg kører lige nu med 1,55 V på nordbroen mod standard 1,25 V, ved en FSB på 435 MHz.

  • Den har kørt et par timer nu med Prime95.


    Jeg kører ved en FSB på 435 MHz, hvilket giver en hastighed på 3480 MHz.
    CPU VCore er sat til 1,5 V og Northbridge voltage er sat til 1,55 V.
    Vælger jeg en lavere VCore eller Northbridge voltage får jeg BSOD, når jeg tester i Prime95. Det samme sker, hvis jeg øjer FSB'en til 440 MHz.
    CPU'en er omkring 65 grader.


    Jeg synes selv, at min CPU burde kunne komme højere op uden at skulle have så meget strøm. Kan det skyldes den relativt høje temperatur (som dog ikke er kritisabel), nogle forkerte indstillinger i BIOS eller bare en dårlig CPU?

  • Ja, det er rigtigt. Jeg har desværre DDR-800. Men! Jeg har testet dem med Memtest86+, og de kan godt køre DDR-900 med lidt ekstra strøm og løsere timings. De er desuden sat til at køre 1:1.
    Så jeg tror/håber ikke, at problemet ligger der.


    Nye RAM er dog bestilt. :) DDR-1000.
    Men det er også lige så meget fordi jeg er træt af kun at have 2 GB.

  • Målt med et stegetermometer er heatsinken 58 grader varm. Yderst uvidenskabelig måling. Men selve chippen må jo være varmere så. Men hvor varm, og hvor varm kan den tåle at være...