Hej alle på tweak.dk
Jeg har i øjeblikket en kæmpe frustration over min stationære computer, grundet dens evne til at opretholde trådløs internetforbindelse. Der, hvor jeg opdager det mest, er når jeg spiller online spil som Call of Duty 4 og World of Warcraft. Det pudsige er, at nogle gange vil den gerne lade mig spille upåklageligt i i lang tid (det vil sige op til 4-5 timer), men så efter computeren måske har stået tændt eller været brugt jævnligt så begynder den at droppe forbindelsen og disconnecte mig i WoW. Jeg kan ikke forstå hvordan computeren på nogle tidspunkter fungerer og på andre tidspunkter er direkte årsag til kæmpe frustration. Det skal hertil siges at min laptop, der står på bordet lige ved siden af min stationære ikke har problemer med at holde forbindelsen.
Er der nogen som har en ide til hvor problemet eventuelt ligger henne?
Kan det have noget at gøre med, at det strømstik jeg har i computeren ikke har et jordstik?
Jeg prøvede at købe et nyt trådløst netværkskort til computeren, men det løste heller ikke problemet.
På forhånd tak
/Brandt