Advarsel! Perspektiv Bredbånd

  • Vær utrolig varsom ved valg af dem som leverandør. Der er utroligt mange skjulte priser. Eks. skal du selv købe ip-telefoniadapter for at få deres "gratis" telefoni - det samme med deres "gratis" tv. Deres medfølgende router er konfigureret som bridge hvilket betyder at du har svært ved at lave internt netværk, da hver pc får hver deres vidt forskellige ip. Max 5 pc'er. Det værste er dog deres tilfredshedsgaranti, der er en klar overtrædelse af markedsføringsloven. På hjemmesiden er angivet:


    Vi hjælper dig med at skifte udbyder og giver dig tilfredshedsgaranti


    Hos Perspektiv Bredband ved vi, at det kan være besværligt og føles usikkert at skifte bredbåndoperatør. Derfor tager vi hånd om hele overdragelsen af dit bredbåndsabonnement fra din nuværende udbyder over til Perspektiv Bredband. Og vi giver samtidig en tilfredshedsgaranti. Det eneste du behøver at gøre, er at bestille dit nye bredbånd hos os, så tager vi os af opsigelsen og flytningen af dit bredbåndsabonnement. Vi er så sikre på, at du bliver tilfreds med dit abonnement, at vi tilbyder tilfredshedsgaranti, når du opretter et abonnement hos Perspektiv Bredband. Er du ikke tilfreds med dit abonnement efter en måned fra installationsdatoen, så kan du kvit og frit opsige dit abonnement uden bindingsperiode


    I praksis er der intet af det, der gælder ovenstående tekst refererer til følgende i betingelserne:


    2.9 Tilfredshedsgarantien
    Tilfredshedsgarantien gælder nyoprettelser af ADSL abonnement fra Perspektiv Bredband i en måned fra installationsdatoen. Garantien forudsætter, at Perspektiv Bredband kontaktes ved eventuelle fejl eller utilfredshed, og at Kunden giver Perspektiv Bredband mulighed for at løse problemet indenfor rimelighedens grænser. Garantien gælder dog ikke såfremt fejl eller begrænsninger i Tjenesten skyldes fejl eller begrænsninger i telefonforbindelsen og/eller fejl eller begrænsninger i Kundens udstyr. Garantien kan påråbes i de tilfælde, hvor Tjenesten ikke opfylder kravene i henhold til aftalevilkårene og de almene vilkår



    Kort fortalt betyder det at du ingen tilfredshedsgaranti har, og det er alene på deres vurdering af tilfredshed at du kan sige op inden for den første måned.


    Derudover er der som regel 15 mins ventetid på tlf.


    Betal de få kr. ekstra og snup en fullrate forbindelse i stedet.