Halløjsa alle TWEAK'ere,
Jeg har et "lille" problem, som jeg håber nogen kan hjælpe med.
I onsdags døde min arbejds PC (den var ikke engang 1 ½ år), hvor jeg bla. havde nogle private filer i en mappe. Alle mine arbejdsfiler er synkroniseret med OneDrive, men alle filerne i min private mappe havde jeg ikke fået taget backup af endnu.
No worries, jeg pillede M.2 SSD disken ud (M.2 2280 - 512 GB), og bestilte et StarTech USB case til den, så kunne jeg da trække filerne ud dén vej… MEN, når jeg kobler M.2 disken til en anden PC via USB adapteren, er enheden ukendt, og jeg kan ikke tilgå den, andet end at jeg får fejlbeskeden ”Indsæt en disk i USB-drev”.
Jeg har Googlet lortet ud af det i to dage, men ikke fundet nogle brugbare metoder endnu, hvor jeg kan få adgang til disken uden at miste filerne. Jeg har prøvet at skifte drevbogstav, slette driveren, prøvet alle USB porte på to forskellige computere, samt et hav af partitions- og recover programmer... Men enten har det ingen effekt, eller også kan programmerne ikke se disken. De få programmer der kunne se disken, kunne så ikke interagere med den...
Gode forslag og råd modtages med kyshånd, på forhånd tak.