Indlæg af Foxx

Stories Untold er nu gratis via Epic klienten

reserveret til tilføjelser og faqs

Nyttige links
Hobbes er nok det største software-arkiv til OS/2 pt. Der kan findes alt fra drivere til særligt hardware til spil og programer som kan køre native på OS/2

NetLabs WarpIN installeren er et lille projekt for at lave en simpel installer til OS/2. WarpIN fungerer meget som løsninger som InstallShield og Wise Installer til Windows. Netlabs hoster også Odin-projektet der gør det muligt at køre nogle 32-bit Windows 9x programmer på OS/2.

Tips & Tricks:

DOS-kommandoprompt
DOS-kommnadoprompten fungerer ligesom gamle udgaver af DOS og ikke som i Windows. Det er fx. ikke muligt at bladre gennem kommandoer med piletasterne. Desuden, i modsætning til Windows, har DOS-prompten ikke mulighed for at liste filer der har længere navne end hvad der falder ind 8.3 formatet.

8.3 formatet er en klassisk begrænsning af FAT16 og DOS, samt Windows-udgaver op til Windows 3.11, hvor filnavne er på max. 8 tegn, plus 3 tegn til en filendelse.
Dog hvor kommandoprompten (fx. med DIR-kommandoen) i Windows kan forkorte filnavne (fx. bliver "tweakersfiler.txt" forkortet til "TWEAKE~1.TXT", vil DOS under OS/2 blot ignorere at liste disse. Skal du bruge DOS til nogle af disse programmer, sørg for at de overholder 8.3 formatet.

Ikke alle programmer fungerer under en "Windowed" DOS-prompt, men skal køre i en "Fullscreen"-prompt. Dette gælder ofte ældre DOS spil.

Config.sys
Nogle programmer og spil til DOS og Windows 3.1 kan kræve forskellige indstillinger i filen Config.sys. Filen ligger i roden på C-drevet og kan modificeres med kommandoen "e c:\config.sys".
Søger du på Google efter et givent spil på OS/2, kan du enten finde ports (som fx. OpenTyrian/Tyrian2000, Doom og OpenJazz til Jazz Jackrabbit), eller config.sys-indstillinger der kan forbedre ydelsen eller kompatibiliteten med givne spil. Originale udgaver af fx. Elder Scrolls: Arena kan også kræve at RAM tildeles på en særlig måde (her i form af paged EMS-hukommelse).
Der findes en del lister til forskellige spil.

Nogle moderne DOSBox-tilpassede spil (fx. Elder Scrolls: Arena fra Betheda's site) er "pakket om" til 32-bit installers og virker ikke altid med OS/2's DOS, selvom originalen gjorde. Dog kan man hente ældre udgaver af DOSBox til OS/2 hvis man har særligt problematiske spil

Pakkemanagers
RPM/Yum pakkemanageren fra bl.a. Fedora Linux findes også til OS/2 og senere udgaver af styresystemet som eComStation.

Odin
Odin kan køre nogle 32-bit programmer til Windows9x-styresystemerne. Igen kan nogle tweaks til Odin og Config.sys være nødvendige.
Odin kræver nogle andre programmer på forhånd, og bør sættes op med WarpIN-installeren, linket ovenfor.
Odin er, som sagt, langt fra kompatibelt med al software og hardware. Fx hvor andre har kunne få Fallout 2 til at virke, har det indtil videre ikke lykkedes mig at få spillet til at fungere (musen stopper med at virke i installeren).

Et program køres igennem Odin via OS/2 kommandoprompten ved at navigere til det givne program og bruge kommandoerne "pe <programnavn>" eller "pec <programnavn>".

USB
Indtil videre har jeg ikke kunne få USB til at virke, udover til tastaturer og mus. Der findes mange forskellige løsninger til bl.a. USB-sticks, men OS/2 har ikke medfødt support, heller ikke i den sidste Warp 4.52.

IBM har haft en officiel driver til USB-medier liggende, men har nu om dage helt lukket deres software-arkiv til OS/2 Siden har en del brugere lavet deres egne løsninger, men disse har ingen garanti for at de virker.
Selv har jeg ikke kunne få min 8 GB stick til at virke endnu, men det kan også være manglen på medfødt FAT32-understøttelse.

Dog, i stedet for at bruge USB-penne til at føre software frem og tilbage til Thinkpad'en, har jeg brugt DVD-RW skiver indtil der var mulighed for at få maskinen på ethernet.

Filsystem
Som udgangspunkt får man valget mellem FAT 16 og OS/2s eget High Performance File System (HPFS) under installationen. FAT16 kan kun fungere på partitioner under 2 GB, og tillader kun 8.3-filnavne. Desuden kræver en del nyere programmer HPFS pga. dette.
Til kompatibilitet til gamle DOS- og Windows spil, kan det dog betale sig at lave en lille FAT-16-partition inden man installerer OS/2, fx. med gParted.

Under Warp 4.52 kan en HPFS partition desuden kun være på max 64 GB, en begrænsning der siden er blevet løftet i eComStation og ArcaOS.

HPFS kan i teorien håndtere partitioner op til 2 TB, og den maksimale filstørrelse er 7,68 GB

OS/2, eComStation og ArcaOS-partitioner kan efter installation konverteres til "Journaling File System" eller JFS, som i opbygning minder om ext3 og ext4 til Linux og NTFS til Windows. JFS kan dog bruge mange ressourcer på ældre hardware.
HPFS var på mange måder direkte inspiration til NTFS, og de to filsystemer var designede til at løse mange af de samme problemer fra FAT. HPFS og NTFS deler samme identifikationskode (07) til deres partitioner. Fx. Selvom Windows 9x kan læse HPFS partitioner over netværk, vil Windows 9x identificere HPFS-partitioner som NTFS af denne årsag.

For bedre ydelse på HPFS, kan man tilføje og bruge HPFS386-driveren der bl.a. leveres med nogle server-udgaver af OS/2. Modsat standard-driveren er HPFS386 en fuld 32-bit "ring 0" driver, der kan kommunikere direkte med styresystemet og hardwaren.

Internet
OS/2 Warp 4.52 kommer med Netscape Navigator og en browser fra IBM. Dog er der nyere browsere der er blevet ported til styresystemet. Firefox (I sig selv en efterfølger til Netscape browseren) version 45 er indtil videre den nyeste port jeg har set, men bør kunne klare langt det meste af det moderne internet.

Emulering
Selvom OS/2-supporten til forskellige emulatorer fordet meste er standset, er det stadig muligt bl.a. at få ældre udgaver af DOSBox og konsol-emulatorer til styresystemet.

Som Gæst på virtuelle maskiner
OS/2s opbygning kræver en del flere adgange til x86-instruktionssættet end fx Windows, og gør god brug af privilegie-ringe (url: https://en.wikipedia.org/wiki/Protection_ring) for OSets sikkerhed. VMware virtuelle maskiner kan som udgangspunkt ikke hoste OS/2. Derimod kan OS/2 køres igennem andre løsninger som QEMU, Bochs, VirtualBox og VirtualPC. Dog kan OS/2 stadig være svær at få til at fungere på virtuelle maskiner, og der kan opstår problemer med instruktionssæt beregnet til formålet (AMD-V og Intel VT-x).

Problemer med at virtualisere OS/2 har altid været der, og var bl.a. med til at skabe firmaet Parallels, der bl.a. har stået for Parallels Desktop og porting af mange spil og programmer til Mac OS og Linux.

Vira
OS/2, har som alle andre styresystemer forskellige vira der kan angribe styresystemet. Dog, mest på grund af sin plads i nichen og på trods af det har været brugt i mange banksystemer, er der ikke skrevet særlig mange virusser til OS/2 alene. Dog skal man være opmærksom på at DOS- og Win-OS2-delene stadig er sårbar overfor visse vira. Antivirusprogrammer er derfor mere gearede efter at holde øje med vira der trænger igennem OS/2 til DOS og WinOS2-sessioner. Dog overordnet gør det selv en gammel version af OS/2 til et ret sikkert styresystem, selv på det moderne internet.

På opdagelse i OS/2-land
Det tager lidt tid som inkarneret Windows og Linux-bruger at finde rundt i OS/2, og at bruge fx. skrivebordet. Brugerfladen er ikke helt så poleret som Windows og de fleste Linux Window Managers. For eksempel gøres alt drag & drop med højre musetast, og nye filer og mapper oprettes ikke ved at højreklikke, men i stedet gennem "Templates", der ligger samlet i en mappe for sig. Skal du lave en ny mappe eller fil, dragges den blot ud af "templates" mappen og lægges hvor du skal bruge den, hvorefter du kan give den navn og evt. et nyt ikon.
Flytning og kopiering af filer og mapper kan ikke gøres med tastaturgenveje (ctrl+x, ctrl+c og ctrl+v) som i Windows og Linux, men gøres i stedet ved at højreklikke.

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/87k3zTpC/IMG-20190509-175306.jpg]
OS/2 default-desktoppet, klik på billedet for at forstørre

Desuden er der to forskellige kommandoprompte som hhv. kan åbnes som vindue eller i fuld skærm. Den første kommandoprompt er fuldt ud til OS/2, med ekstra kommandoer til styresystemet. Den anden kommandoprompt er til DOS-programmer, med samme begrænsninger som DOS, herunder 8.3 filnavne.
Inde i mappen med kommandoprompte finder man også WIN-OS2, som er en modificeret udgave af Windows 3.1 med nogle af programmerne der fulgte med der. Bl.a. har vi uret, lommeregneren og den klassiske udgave af Paint. WIN-OS2 kan ligeledes køres enten som vinduer eller i fuld skærm.

https://i.postimg.cc/BnF1gxqN/IMG-20190509-165845.jpg
Paint og Windows 3.1-uret igennem WIN-OS2

En god sjat DOS og Windows 3.11 spil kan køres gennem OS/2. Dog er der ved nogle spil lidt problemer med kompatibiliteten, hvilket enten kan løses ved at ændre filen Config.sys eller via programmer der kan hjælpe med at porte nogle DOS og Windows-programmer til OS/2. Hobbes i linket ovenfor har nogle portede spil i sit arkiv, bl.a. en Doom-klient med shareware-versionen og en port af OpenTyrian.
Nogle problemer med DOS programmer og spil kan bl.a. løses ved at installere kompatibilitetsløsninger som vCompat og GOSiERRA.

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/4d0JqSPc/IMG-20190509-175510.jpg]
Doom-klient fra Hobbes til OS/2 med shareware versionen

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/PJNMrP1c/IMG-20190509-175643.jpg]
OpenTyrian's demo mode

Nogle spil og programmer til nyere windows-udgaver (Windows 9x eller NT) kan også køres på OS/2, ofte igennem Odin, som er et kompatibilitetslag a la WINE til Linux: Odin kan bl.a. rekompilere programmer til OS/2's .exe format. Eksempler på spil der kan virke igennem Odin er bla. Fallout 1 og 2, samt Quake 3.

Mit indtryk
OS/2 virker for mig lidt som at dykke ned i et parallelunivers. Du har et styresystem som er bygget på det samme understel som Windows (DOS), men alligevel er der rigtig mange ting der er anderledes implementeret. Man kan på mange områder godt ane Microsoft-rødderne og trække nogle sammenligninger med Windows NT-serien (Som selv Windows 10 er bygget på). Windows NT er i sig selv udsprunget fra ophøret af samarbejdet mellem IBM og Microsoft.

Ressource-mæssigt tager OS/2 ikke meget. Inklusive drivere og ekstra funktioner, tager OS/2 lidt mere end en gigabyte (mod 4-5 GB for Windows XP), og er ret sparsom med RAM-forbruget (ca. 20-30 MB idle). Bedst af det hele, er OS/2 ikke så slem til at "hakke" på harddisken med fx. baggrundsopgaver, hvilket tydeligt mærkes på laptoppens langsomme 4200rpm harddisk. I forhold til Windows XP, føles maskinen meget hurtigere, selv ved opgaver der kræver filadgang og copy/paste opgaver.

Window-layout og nogle brugerflade-elementer er bygget ret anderledes op. Fx tog det mig en del tid at finde ud af at dragge og droppe filer, samt at installere drivere.
Installationsprocessen af drivere og programmer er ikke helt så finpoleret som på Windows, og ofte er der et par gærder der skal springes over for at man kan få fat i de rette filer. Dog er README-filer til en hel del af programmerne og driverne velformulerede, og det er forholdsvis nemt for en begynder at sætte sig ind i processen.
Med drivere er der heller ingen fast installationsvej. Der er en hardwareliste a la "Enhedshåndtering" på Windows, men der er ikke mulighed for at installere drivere herfra eller via .inf filer. I stedet er der en separat hardware-installer, som man nogle gange skal igennem, udover at køre en installer der følger med nogle drivere.

Nogle drivere forventer ligeledes et floppy-drev, som med lyddriveren til min Thinkpad, og det kan være svært at finde driverne i det rette format.

Nogle brugerflade-elementer som fil-manageren er heller ikke så finpoleret som i Windows. Alle mapper kan vises som hhv. "Icon view", "Tree view" (som kun viser mapper), eller "List view". Rødderne til drev (fx. C:) vises som default som "Tree view", hvilket kan være lidt besværligt at sætte sig ind i.

På lydsiden kan OS/2 godt blive ret irriterende; der er bl.a. lyde der spilles når vinduer åbnes og lukkes som default. Hver lyd kan dog ændres eller slås fra i kontrolpanelet.

Hvs man er god til at bruge DOS-prompten fra DOS og Windows, vil man have en god fordel i OS/2. OS/2's egen kommandoprompt er kraftigt bygget på DOS, og mange af de basale kommandoer (CD, DIR, eksekvering af programmer osv.) er meget ens. Kender man lidt til Windows før Windows 9x, er WIN-OS2 funktionen også meget sjov at udforske, og giver god mulighed for at lege med Windows 3.1 på moderne hardware, der ellers har lidt problemer med år efter år 2000, mere end 64 MB RAM og anden nyere hardware.

OS/2 "låner" eller er stamfader til en del brugerfladeelementer fra Windows, Mac OS og Linux. I Warp 4 er der fx. en Windows 9x-agtig start menu, og proceslinjen er fyldt med en del genveje og stats (fx. CPU-brug og harddisk-plads), frem for en liste af aktive eller minimerede programmer.
Menuer og filnavigation har lidt en "eftersmag" af Mac OS 8 og 9. GUI-Fontene og de afrundede kanter har lidt det samme indtryk. Warp 4.52 har også en "Toolbar" med sig der kan slås til, og minder lidt om Docken fra Mac OS 8, 9 og X i funktion.
OS/2 trækker nogle rødder til Linux i og med at styresystemet er ret fleksibelt og kan konfigureres grundigt. OS/2s kommandoprompt, omend den er bygget på DOS og DOS-koncepter, er meget magtfuld i de rette hænder. Ligesom Linux, er OS/2 også bygget hen mod at henvende sig meget til programmører og udviklere, og i tilfælde af Warp 4.52, kommer leveret med mulighed for at programmere i bl.a. Java og REXX, og der findes mange compilere til andre sprog, samt værktøjer til bl.a. at porte .exe filer til og fra Windows.

Der er også nogle gode sikkerheds-features med i styresystemet; bl.a. mulighed for at låse CD-ROM-drevet.

Slutteligt låner OS/2 også nogle fine idéer fra Amiga Workbench/AmigaOS. Bl.a. en indbygget mulighed for at tegne sine egne fil-ikoner. Begge styresystemer har bl.a. også scriptsproget REXX til fælles som mulighed for at lave batch-scripts og fulde programmer.

Hvad jeg ikke har fået til at virke endnu, og andre bugs:

• USB-understøttelse udover tastatur, mus og joysticks. Genkendelse af USB-medier som eksterne harddiske, DVD-drev og USB-sticks er ikke medfødt i OS/2. Der findes forskellige udvidelser, men harendnu ikke fundet nogle der virker.
• CD/DVD-drev bliver nogle gange mounted og genkendt som en fast harddisk; det er ikke muligt at "unlocke" DVD-drevet uden at genstarte. Dette sker ofte hvis der er et medie i drevet under boot.
• Nogle gange kommer der tilfældige bip fra BIOS-højttaleren.
• OpenTyrian har nogle gange lidt keyboard lag, og bipper hvis man trykker for længe på Space, som er skydetasten i spillet.
• Odin, i de par programmer jeg kunne få til at virke, får musens cursor til at forsvinde, og jeg kan ikke klikke i Odin-vinduer. Bl.a. gør det installationen af Fallout 2 umulig for mig, da jeg ikke kan bruge menuen.
• OpenGL og 3D. Selvom der er OpenGL-demoer med, kan jeg ikke få det til at virke. Om det er mangel på libraries eller grafikdriveren, kan jeg pt. ikke finde ud af.

Rejsen til OS/2-land
Versionen af OS/2 jeg installerer her er version 4.52, den sidste og mest opdaterede version som er udgivet af IBM.

Der skal enten bootes fra en boot-cd eller en floppy-disk. Da laptoppen ikke har et diskettedrev, er jeg nød til at lave en boot-cd.
Boot-cd'en indlæser en række drivere til at installationen kan fortsætte. Efter disse drivere er indlæst, beder installeren brugeren om at lave en trefinger-salut (ctrl-alt-del). Herefter er det tid til at installere styresystemet. Boot CD'en indeholder også ekstra features man kan vælge efter installationen. bl.a. Java.

Er der flere harddiske eller partitioner på computeren, kan man vælge harddisk eller partition. Installeren forklarer ret grundigt hvad termerne betyder:
[Blocked Image: https://i.postimg.cc/1fmkdR1H/IMG-20190509-024329.jpg]
Klik på billedet for at forstørre

Først skal harddisken formateres med et filsystem. Under installationen kan man vælge mellem FAT16 eller OS/2's eget High Performance File System. Da harddisken er over 2 GB, kan jeg kun vælge HPFS. Der er mulighed for en "quick" og fuld formatering.

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/GHSbJTTY/IMG-20190509-024348.jpg]
Klik på billedet for at forstørre

Efter formateringen og en genstart, starter næste del af installationen med at man kan vælge land, tastaturlayout og sætte hardware op:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/2LLN02ZZ/IMG-20190509-025420.jpg]
Klik på billedet for at forstørre

Og man får, meget som på Windows, mulighed for at vælge hvilke komponenter man vil installere, bl.a. fonte, værktøjer og WIN-OS/2 support:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/5HJv1r9f/IMG-20190509-025552.jpg]
Klik på billedet for at forstørre

Man skal også vælge fx. om man vil have fildeling, browser og TCP/IP stack installeret:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/VrdNc9tY/IMG-20190509-025646.jpg]
Klik på billedet for at forstørre

Efter bl.a. valg af brugernavn og password, går installationen igang, og OS/2 lægges på harddisken. Computeren vil genstarte et par gange under installationen, som tager ca. 1½ times tid:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/1tNsZzbR/IMG-20190509-030204.jpg]

Velkommen til OS/2-land
Ved første boot, får man mulighed for at vælge en stak ekstra programmer og tilføjelser man kan installere. Der er bl.a. nogle gamle udgaver af Java, en web browser fra IBM, et developer toolkit og den allerførste udgave af Flash Player ^^.

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/MXfLrsT9/IMG-20190509-032518.jpg]
Klik på billedet for at forstørre

Man kan se at java-installationen er gammel, for den kører igennem Netscape browseren. De første udgaver af Java var nemlig beregnet til at man kunne køre programmer gennem sin browser, lidt som en "oldefar" til koncepter som ChromeOS, hvor OSet er bygget på en browser, og alt køres igennem den.

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/jw3LwxN4/IMG-20190509-033006.jpg]
Klik på billedet for at forstørre

Developer Toolkittet indeholder bl.a. programmer til at udvikle i sproget REXX, som også blev brugt meget på IBM system/3x mainframes samt Amiga (siden Workbench 2.0).

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/ZKqjYDJg/IMG-20190509-034630.jpg]

Efter installationen af tilbehør, bliver man opfordret til at genstarte; og ved næste boot kan vi begynde at installere drivere og sætte systemet op

Så skulle der installeres drivere til resten af hardwaren, det var bl.a. grafikkort, lyd og netkortet der skulle sættes op... Wifi er desværre no-go på OS/2, men wifi-kortet kan kun forbinde til access points der er krypteret med WEP, så det kan jeg leve foruden.
Driverne kom som .exe filer, og kunne ikke køres direkte på OS/2 og deres README filer havde ikke noget om hvordan man fik .exe filerne til at virke igennem OS/2; filerne war Windows-executables, og ville ikke samarbejde med Windows 10 heller.
I stedet brugte jeg 7-Zip på min windows 10-laptop, og den kunne hive driverfilerne ud til grafikkortet og netkortet, som jeg brændte over på en DVD-RW. Herefter kunne jeg følge README filerne og få driverne installeret.
Driveren til lydkortet var en anden sag... dette var et OS/2 kommando-prompt program som forventede at jeg lavede en diskette med driveren. Da jeg ikke har et diskettedrev, var det no-go.
Heldigvis fandt jeg et arkiv på http://hobbes.nmsu.edu som havde filerne i udpakket form. Hobbes har også mange andre gode OS/2 ting i sit arkiv, som jeg skal have kigget igennem.

Efter endnu en genstart, som klares meget hurtigt med ctrl+alt+del, spillede OS/2 sin startlyd; lyden virkede fint, og jeg fandt hurtigt ud af hvor "støjende" OS/2 er. Når man lukker eller genstarter OS/2, gemmes alle ens vinduer... og OS/2 har en lyd for hver gang man åbner eller lukker et vindue.

Et lille sidespring til Del 1 og 2 i serien, hvor jeg tager et kig ned i Windows' historiske "bror". Artiklen handler mest om OS/2, men har også lidt hardware i sig

Jeg skrev sidst i Del 2 om mine to IBM thinkpads, en X60s og en T30.
På T30'eren havde jeg oprindeligt overvejet at bruge den som mobil Windows 98-maskine, både på grund af muligheden for bedre hardware-kompatibilitet og bedre driver-understøttelse.

Dog fandt jeg ud af at der også var udgivet drivere til OS/2, og det fik mig til at tænke at jeg aldrig har prøvet at lege med dette sagnomspundne styresystem, der startede som et samarbejde mellem Microsoft og IBM. Efter at have læst lidt om styresystemet og dens omtale, fik jeg lyst til at prøve hvad der ofte blev omtalt som "Et bedre DOS end DOS" og et bedre Windows end Windows.
OS/2 har været vidt brugt indtil ca. 2010 i mange billet- og banksystemer verden over. OS/2 Warp 4's support sluttede i 2006, men er siden blevet videreudviklet under navnet eComStation og siden 2015 under navnet ArcaOS. Seneste version af ArcaOS er 5.0.3 fra August 2018, og indeholder bl.a. kompatibilitet med UEFI og andet moderne hardware.

Jeg vil gerne se om rygterne taler sandt, og se om OS/2 kan være en mulighed for retro-gamere. Hardware-understøttelsen til OS/2 er dog ret begrænset, men uden at vide det har jeg haft denne skat af en laptop liggende, hvor de vigtigste drivere findes til OS/2

Hardwaren:
CPU: Intel Pentium 4-M 1.9 Ghz
RAM: 256 MB DDR PC2100
Bundkort med Intel 845MP chipset
HDD: 20 GB 4200 RPM
GPU: ATI Mobility Radeon 7500 med 16 MB grafik-RAM

IBM Thinkpad T30 udkom i Maj 2002, og var for sin tid tænkt som en desktop replacement maskine. T30'eren har også mulighed for at bytte DVD-drevet ud med bl.a. et floppydrev, en ekstra harddisk eller et ekstra batteri, og den kan sættes i en dockingstation.

Jeg fortalte sidst i Del 2 at computeren virkede ulideligt langsom; en 4200 RPM harddisk forklarer rigtig godt hvorfor. Efter at have været forkælet med SSD diske i et par år efterhånden, kan en 7200 RPM harddisk med rigelig cache lige gå an... men 4200 RPM skal min spolerede tålmodighed lige vænne sig til igen
Nyere Windows-udgaver inklusive XP er rigtig glade for hurtige harddiske, da de ofte pager og cacher til dem i baggrunden, så jeg håber at OS/2 er lidt bedre på det punkt.

En gennemgang af en række forskellige test (bl.a. PC_CHECK) fra Hirens Boot Disk, viste dog ikke tegn på at harddisken eller hardwaren havde lidt skade gennem computerens lange liv.

RAM-upgrade
For at offloade en del af arbeejdet fra den langsomme harddisk, tænkte jeg at sætte en ekstra stang RAM i maskinen. Heldigvis fik jeg for mange år siden en god stak 128 MB IBM DDR SO-DIMM stænger med kasser og det hele, sammen med en masse kabler og andet hardware.

Det er ofte ret nemt at opgradere RAM på en laptop, da der for det meste er direkte adgang til dem fra bunden.

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/nLXCCpNg/IMG-20190509-012042.jpg]
dækslet fjernes og RAM pakkes ud

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/kG4ZdY2Q/IMG-20190509-012324.jpg]
RAM lines op med soklen og sættes i på skrå

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/5tXSbcgN/IMG-20190509-012345.jpg]
Tryk derefter RAM'en forsigtigt ned, til den klikker på plads. For at tage RAM ud, skubbes de to paler i hver ende af RAM-klodsen forsigtigt udad indtil RAM-klodsen springer op fra sin sokkel.

Fremgangsmåden er den samme på langt de fleste laptops.

Herefter testes der om computeren vil boote med de ekstra RAM, nogle maskiner fra æraen vil kun have bestemte RAM og nægte at POSTe og boote med "fremmed" RAM. Da jeg bruger originaldele fra samme producent, er det dog meget sansynligt at maskinen vil boote.

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/nzCF32nW/IMG-20190509-012812.jpg]
Billede fra HwInfo på Hiren's boot disk, nu med 384 MB RAM

Reserveret til tips, tricks og faq

Tips & Tricks

Kan jeg selv reparere et batteri?
Først og fremmest: gør kun dette hvis du har god erfaring med at lodde... Ofte kan refurbished batterier findes til et par hundrede kroner på Ebay og ved visse forhandlere.

Det afhænger af mærke og model, samt hvordan batteriet er lavet. På Dell'en der er brugt som eksempel, kan det ikke lade sig gøre. Det var umuligt for mig at åbne batteri-pakken.
Batteriet kan være svejset eller limet sammen, hvilket gør processen umulig for de fleste. Ofte er batteriskallen blot to stykker plastik der er "snappet" sammen Disse kan åbnes forsigtigt med en skruetrækker. Pas på ikke at prikke hul på cellerne indeni.

Har computeren et Nikkel-Cadmium-batteri, er det desværre næsten umuligt at finde et nyt. Ni-Cd batterier er grundet det giftige Cadmium ofte forbudt at producere og transportere nu om dage, og det er kun tilladt at sælge dem i EU til bestemte formål, fx. til udskiftning af batterier i medicinsk udstyr eller alarmsystemer.

Bruger computeren Ni-MH batterier, er det ofte et A batteri, der er en lidt større udgave af AA batterier. Der kan af og til findes kits med adaptere fra AA til A-batterier. Vær blot sikker på at de genopladelige AA batterier er af Ni-MH typen

De fleste laptops med Lithium-Ion batteri bruger én af to typer celler.

• Flade celler: som typisk findes i en eller anden afskygning i tablets, mobiltelefoner og kompakte laptops. Dette er ofte en flad pakke, der er pakket ind i plastik. Det kan dog være svært at finde den rette størrelse og spænding, da disse ikke altid er standardiseret, modsat runde batterier
• Runde batterier: ligner et forvokset AA eller AAA batteri

Med runde Li-Ion-celler kan du finde den rette størrelse ved at måle diameteren og længden på cellen. Oftest bruges 18650-celler i laptops (gerne 4 eller 6 af slagsen), men der findes flere størrelser.
I runde Li-ion batterier er de første to cifre diameteren i mm, og ciffer 3 og 4 er længden; et 18650-batteri er således 18mm i diameter og 65 mm langt.
Er batteriet et par mm længere, er det ofte fordi det indeholder ekstra beskyttelseskredsløb; du kan derfor komme ud for et 18650-batteri der er 67mm langt.
18650-batterier leverer oftest 3.7V, men kapaciteten kan variere; mest fra 1800 mAh til 9600 mAh.

Bemærk og affotografér hvordan cellerne er forbundet med hinanden. Cellerne er oftest forbundet med små ledninger eller metal-strips der kan fjernes forsigtigt med en loddekolbe.
Når du lodder den nye batteripakke sammen, så pas på du ikke varmer cellen for meget op. Hav så lidt kontakt med loddekolben som muligt.

BIOS-batterier
De fleste laptops bruger, ligesom deres desktop-pendanter, et CR-2032 knap-batteri til at holde tiden og indstillingerne. Dog kan nogle laptops i stedet finde på at bruge en lille pakke af mindre knap-celler.

Dell-laptoppen ovenfor bruger fx. tre CR1130 knap-batterier der er forbundet med hinanden og pakket ind i plastic.
Ved at skære plastic'et væk med en lille kniv kan man finde ud af batteri-typen og hvordan de er forbundet med hinanden.
En ny "pakke" kan derefter nemt laves ud fra den gamle, og forsegles forsigtigt med krympeflex.
Knap-batterier kan ofte købes i udgaver der er egnet til lodning.

Værktøj
For at komme ind i en laptop, kan det være nødvendigt at købe nyt værktøj. Ofte kan du få skruetrækkersæt til elektronik, og bits-sæt der er egnet til det. Dog regn med at nogle bits-skruetrækkere kan have problemer med at komme ned i dybe skruehuller på laptoppen.
Hav gerne magnetiske skruetrækkere til formålet.

Laptop-skruer er meget små, og passer oftest med Phillips/stjerne bit størrelse 0 eller 00. Dog kan du komme ud for at nogle komponenter bruger små torx-skruer. Nogle komponenter kan være svære at komme til; det gælder ofte fx. CPU-køleren (hvis denne skal renses for støv), eller BIOS-batteriet.

Design-kvaliteten svinger kraftigt med laptops; hvor nogle kræver masser af tid og værktøj til at komme ind til vigtige dele, mens andre er bygget bedre, og fx. har adgang til harddisk, CPU-køler, RAM og wifi-kortet gennem låger i bunden.
Nogle laptops har tilmed et lille piktogram for komponenten som lågen dækker, trykt ind i plastic'et. Vakse producenter printer også piktogrammer ved bestemte skruer i bunden og skriver skruens type ved hullet; fx. skruer der holder tastaturet på plads.

Hvis du skiller en laptop ad, er det godt at have en servicemanual ved hånden. Alternativt kan der findes disassembly-guides til den pågældende model, der viser dig med billeder eller video hvordan du skiller laptoppen ad og samler den igen.

Worklog Del 4: Installation af Windows 98 SE.... og problemer
Jeg fik fat på en .iso - fil af en bootable version af Windows 98 SE, som jeg brændte til en DVD-RW.
DVD'en kunne fint boote til DOS, men efter computeren kom ind i denne udgave af DOS, kunne DOS omvendt ikke finde USB-DVD-drevet jeg havde sat til, så en anden mulighed var nødvendig.

Jeg havde en gammel udgave af Hiren's Boot Disk liggende, som også har en DOS-version med sig. Dog skete nogenlunde det samme; DOS kunne fint indlæse drivere til DVD-drevet, men når computeren skulle genstarte for at gøre installationen færdig, tabte Windows98 installeren igen forbindelsen til DVD-drevet.

På den gamle Hiren's Boot Disk, fulgte der en bootable "mini"-udgave af Windows XP med, som bl.a. kan bruges til diagnose og data backup. Så denne blev brugt til at formatere harddisken med FAT32 og kopiere Windows 98-CD'ens filer over på harddisken:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/m1DDnhfJ/IMG-20190506-170453.jpg]
Kopiering af filerne er i gang, klik for at forstørre

Herefter var det at bruge DOS versionen på boot-disken og starte installationen:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/TydX0FXH/IMG-20190506-172045.jpg]
Installeren startes fra DOS, klik for at forstørre

Første del af installationen gik fint, men da installeren genstartede computeren og skulle søge efter hardware, fik jeg en Blue Screen Of Death

Efter flere timer med at prøve at finde ud af hvad der var galt, fandt jeg ud af at noget af strømstyrings-hardwaren i laptoppen var grunden til at installerens hardware detection gik i smadder.
Løsningen var at starte Windows op i diagnose tilstand ved at trykke F8 under opstart. Herefter valgte jeg "Command Prompt" for at starte Windows i DOS-tilstand. Herefter navigerede jeg til C:\Windows\System og slettede ec.sys - filen der er ansvarlig for hardware detection i installeren.

Installeren vil spørge om Windows 98 SE disken for at finde ec.sys, her valgte jeg "skip file", og installeren fortsatte nu uden at crashe.

Da installeren var færdig, kunne computeren fint boote til Windows 98SE, men der var problemer:

• Windows 98 kunne ikke opfange Firewire-CD-ROM-drevet, men kunne opfange DVD-drevet over USB.
• Windows kunne ikke mounte USB-penne korrekt; Den kunne godt opfange min USB-pen med drivere, men skulle genstartes hver gang USB-pennen blev fjernet eller sat i.
• Flere drivere havde problemer med at installere, især driveren til grafikkortet og wifi-modulet
• Windows havde problemer med ACPI/strømstyrings-hardwaren, også efter drivere til dette var installeret
• Uden grafikkort-driver var jeg låst til 640x480 og 16 farver
• Lyd-driver ville ikke virke

Selv efter forsøg på at kopiere filer over (bl.a. til firewire) fra en fungerende Windows 98 SE installation på maskinen fra Del 1, var der intet held. Det var stadig umuligt at installere det meste hardware, og det eksterne firewire-CD-ROM drev nægtede at fungere.

Worklog del 5: Windows 2000

Efter fiaskoen med Windows 98, skulle jeg lige igennem de 5 faser af sorg; Faserne er:

• Benægtelse ("Det kan sgu da ikke passe!" og "Hvad nu hvis jeg gør sådan her?")
• Vrede ("FORPULEDE MØGLORT!!!!" )
• Forhandling ("Kom nuuuu, lille maskine, vil du ikke nok bare virke?" )
• Depression (*græder højlydt ned i en pude*)
• Accept ("Fuck it, så ryger der Windows 2000 på" )

Godt nok er laptoppen certificeret med fint klistermærke til Windows XP, men med alle service packs installeret er laptoppen dog en kende for sløv til XP. Desuden har jeg længe maskiner nok med XP (Mine 2 IBM Thinkpads), så vil gerne have noget andet.

På undersiden har laptoppen en licens til Windows 2000 Professional. Da jeg ikke har en Windows 2000-maskine, eller rigtig har brugt Windows 2000, var det for mig et optimalt valg.
Jeg fandt en .iso-fil med Windows 2000 Service Pack 4, og brændte denne til en DVD-RW ligesom ved Windows 98 SE.
Harddisken blev formateret med NTFS som vi kender det fra alle nyere Windows-udgaver

Installationen foregik uden problemer, og er meget lig de nyere udgaver af Windows:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/zH3rYcDX/IMG-20190508-140650.jpg]

Windows 2000's boot screen, klik på billedet for at forstørre

Windows 2000 opfangede også fint både det eksterne DVD-drev, USB-penne og CD-ROM-drevet.
Efter endt driverinstallation og en genstart, lød den dejlige klaverlyd som Windows 2000 spiller når den starter op, og var der kun to ting der ikke ville virke; 56k modemmet og en SMBus controller; det er dog ikke super vital hardware, så dem kan vi godt leve foruden.

...Og pludselig var der 3
[Blocked Image: https://i.postimg.cc/5Q3MhQC1/IMG-20190508-171316.jpg]
Klik på billedet for at forstørre

Dell-laptoppen joiner sine brødre fra IBM, og vil blive brugt til forskellige spil der stadig har brug for DOS, eller har problemer med at køre på nyere styresystemer eller hardware.

Laptoppen til venstre er en IBM Thinkpad X60s med dockingstation. Maskinen er af nyere dato og har en Intel Core Duo CPU, 2 GB RAM og en 64 GB SSD.
På trods af at den kører Windows XP, bruges den som en slags mægler mellem internettet og mine gamle maskiner. Dockingstationen har bl.a. Parallel- og seriel-port, og bliver bl.a. brugt til at forbinde med min Amiga 500. Hvordan det fungerer, vil jeg forklare i Del 3

Laptoppen til højre er en IBM Thinkpad T30, baseret på en Pentium 4; der lader til at være bedre hardware support til bl.a. Windows 98, så den kommer nok med i en sequel eller "del 2.5" til denne guide. Den kører godt nok XP på billedet, men er ufattelig langsom, så der skal nok tjekkes et par ting først

Laptop og work-log
Laptoppen i denne guide har ikke været brugt i en del år, så det giver mig mulighed for at lave en decideret work-log. Der har også været nogle pinsler med at få en del software til at virke.

Laptoppen er en Dell Latitude X200. Modellen udkom i 2001 og er en meget kompakt laptop. Jeg har samlet maskinen op fra en IT-skrotbunke på en tidligere arbejdsplads, sammen med et tilhørende eksternt 24x CD-ROM drev og en tilhørende Dell taske. Laptoppen har følgende specs:

CPU: Intel Pentium III-M 800 MHz
RAM: 384MB PC133 SD-RAM. 128 MB er loddet på bundkortet, og der er sat en ekstra SO-DIMM RAM blok i på 256 MB.
Bundkort: Specifikt til Dell Latitude X-serien, baseret på Intel 830MG-chipsettet
GPU: Onboard Intel Extreme Graphics 2 og integreret i chipsettet. Kan tildeles op til 48 MB RAM.
HDD: 20 GB Toshiba 2.5'' PATA/IDE harddisk.

Af tilbehør fik jeg, som sagt, en taske og et matchende eksternt 24x CD-ROM-drev til firewire port.

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/sBZ1pR6p/IMG-20190506-142807.jpg]
Laptoppen inden jeg startede, klik på billedet for at forstørre

Worklog Del 1: Test
Der er ikke så meget behov for at teste på forholdsvis moderne laptops, da de bl.a. ofte ikke bruge elektrolyt-kondensatorer. Det vigtigste er dog at teste eller efterse batteriet og strømforsyningen. Her kan det være en fordel at have et multimeter.

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/Yv4tVBcj/IMG-20190506-142839.jpg]
Batteriet til laptoppen, klik på billedet for at forstørre

Batteriet til laptoppen er i dette tilfælde ganske synligt kaput. På billedet ovenfor kan man se at batteriet buler en smule. Da batteriet er et Lithium-Ion batteri, kan det være decideret farligt at fortsætte med at bruge det. I værste fald kan batteriet eksplodere.

En anden måde at teste batterier på er ved at måle med et multimeter. Pin-out til batteriets terminaler kan sommetider findes i service-manualen til laptoppen. Hvis du sidder med et Li-Ion batteri og det måler 0V eller en meget lav spænding, er det ofte et symptom på at det er helt dødt. Jeg vil ikke anbefale at bruge et Li-Ion batteri efter der er målt 0V.

Ældre laptops bruger ofte Ni-MH (Nikkel-metalhydrid) batterier som kan lække. Er der tegn på læk, så lad være med at bruge dem, ellers er et dødt Ni-MH batteri forholdsvist harmløst.

Laptop-batterier kan normalt afskaffes på samme måde som almindelige batterier. Hvordan du gør dette, afhænger af din kommune.

Husk dog; ikke alle laptops kan tænde uden at have et batteri sat i. Hvis det er tilfældet, er du nødt til at lede efter et refurbished batteri på fx. Ebay. Det er dog langt oftest ikke tilfældet.

En strømforsyning til laptopskan ligeledes testes med et multimeter. Stikket til Dell-laptoppen har dog en anderledes udformning end de fleste, og dens pins er for små til at proberne fra mit multimeter passer. Så eksemplet her er med strømforsyningen til min IBM Thinkpad T30, som har en mere almindelig barrel-connector:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/7JypKj3G/IMG-20190506-143036.jpg]
Specs på strømforsyning, klik på billedet for at forstørre

Specs på strømforsyningen at bide mærke i, er spændingen, samt polariteten. Spændingen kan læses under "Output", og polariteten vises ved en lille tegning til højre for "Output". Tegningen af polariteten viser at midten af stikket er "+", og ydersiden er "-".

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/FkNhYYnB/IMG-20190506-143112.jpg]
IBM-strømforsyningen måler ud til ca. 16,4V - Lidt til den høje side, men stadig inden for +/- 5%, hvilket er fint. Klik på billedet for at forstørre

Dog hvis man ikke har mulighed for at måle, er der muligheden at sætte strøm til og bede til IT-guderne, hvilket jeg gjorde med Dell-PSUen

Worklog Del 2: Afklaring af muligheder
Laptoppen har nogle få begrænsninger, fx. kan computeren ikke boote fra en USB-pen. Dog kan den boote fra et CD- eller DVD- drev via USB eller Firewire. Alternativt kan computeren PXE-bootes, dvs. man kan boote og installere et styresystem over netværket. PXE-booting til ældre maskiner kan dog ofte være en stor udfordring at sætte korrekt op, så computerens BIOS kan få fat på PXE-serveren.

I første omgang har jeg forsøgt at installere Windows 98 SE på laptoppen. Windows 98-CD'en kan ikke boote af sig selv, så jeg måtte finde en løsning til at få startet DOS på computeren. Da Laptoppen ikke har noget diskettedrev, var en DOS-bootdiskette udelukket. I stedet kan man her bruge diagnose-CD-ere fx. Ultimate Boot CD eller Hiren's Boot Disk, som begge indeholder en form for DOS, der kan samarbejde med CD/DVD drev og USB/Firewire.

Diagnose-CD'ere har ofte også mulighed for at hjælpe med at finde ud af hvilket hardware der er i maskinen. Derfra kan man ofte notere det meste hardware og bruge det til når man skal finde drivere.

Worklog Del 3: Rengøring

Efter at have testet om alt virkede, fik laptop og tilbehør først en rengøring:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/p9dmG6Wd/IMG-20190506-144901.jpg]
Efter rengøring, Klik på billedet for at forstørre

Gummifødderne på CD-ROM-drevet var gået i opløsning, og var blevet smurt ud over hele laptoppen mens den lå i tasken i de mange år.
Til at fjerne pletterne og de sidste rester af gummifødderne, brugte jeg et par vatpinde og køkkenrulle vædet i lidt sprit. Desuden var et par små gummidutter på skærmen også gået i opløsning, så de fik samme behandling med en vatpind og sprit.

Så er ræven tilbage med næste del af min serie om retrocomputere. Hvis ikke du har læst Del 1 om Desktop PC'ere, kan du gøre det her

Del 1 indeholder nogle tips og tricks der også kan bruges på laptops.

Retrogaming på laptop? Hvorfor?
Retrogaming på laptops kan have sine fordele, men den primære fordel er nok at du har mulighed for at bruge legacy-programmer og -spil "on the go". Der er af og til LAN-parties, også i Danmark, hvor der fremvises og spilles på gammelt hardware. En anden fordel er at du får en plads- og strømbesparende maskine til hvis du vil opleve nostalgien.

Gamle laptops kan, ligesom desktops, ofte erhverves ganske billigt. Laptoppen i denne guide er en jeg har fået gratis fra "IT-skrotbunken" fra en tidligere arbejdsplads sammen med en tilhørende taske.

Ebay, Gul & Gratis, DBA osv. er gode markedspladser for komplette laptops; sørg dog for at de virker på forhånd, og især at du får en strømforsyning med.

Laptops er ofte, bl.a. grundet særlig hardware, en god udfordring i troubleshooting af software og hardware, som guiden vil levere et par eksempler på. Hardwaren i laptops er grundlæggende den samme som i desktop-PC'ere, men meget mere tætpakket og integreret. Der kan også være særlig hardware i laptoppen der har med batteri og strømstyring at gøre; navnligt i ældre laptops hvor strømstyringsfunktioner ikke er integreret i CPUen, GPUen eller chipsettet direkte.
På software-siden kan der også være forbehold og problemer med styresystemer, drivere og programmer.

Hvor kan jeg skaffe dele?
Til specifikke laptop-dele, er Ebay langt det bedste bud. Her kan du ofte søge på mærke og model og få fat på særlige dele hvis det er nødvendigt.

Batteriet i en bærbar computer er oftest det der går i stykker først, men det er ofte muligt at finde nye eller "refurbished" batterier via Ebay og lignende. Der findes også sider der specialiserer sig i dele til aflagte laptops.
Successraten med dele varierer dog. Det er nemmere at finde dele til fx. IBM, Dell eller HP laptops, frem for mere eksotiske mærker som fx Targa.
Virksomheder køber oftest ind fra disse og lignende mærker, hvilket også ofte gør det muligt at finde større partier af dele eller komplette maskiner.

Ligesom til Desktop PC'ere er det ofte muligt at skaffe adaptere og converters til forskellige formål. Fx. er det efterhånden svært at finde 2.5'' PATA/IDE harddiske, men muligheden er der for at bruge fx. et SD-kort som lagermedie:
[Blocked Image: https://i.postimg.cc/SRXrj2mP/ide-sd.jpg]
PATA/IDE til Micro-SD adapter

Hvor kan jeg skaffe manualer og dokumentation?
Det bedst er at bruge Google til at finde manualer og dokumentation.

Den almindelige manual til laptops er ofte ret simpel, og beskriver ofte blot hvordan man kommer hurtigt i gang. Hardwaren er dog sjældent godt beskrevet, langt mindre hvordan man udskifter komponenter

Ofte har laptops også en Service Manual, hvor der ofte står udførligt beskrevet hvordan man skiller computeren ad og samler den igen, samt hvilken hardware (og problemer dermed) der er i laptoppen. Der kan også være bedre beskrivelse af BIOS, samt evt. adgang til skjulte diagnose-funktioner.
Der er også mulighed for at finde ud af varenumre til forskellige dele, hvilket kan gøre det nemmere at finde dele og komponenter til sin retro-laptop, det gælder også ofte plastic-dele og låg til undersiden.

Opdateret "tips"-sektionen med info om "kondensator-plagen".
Desuden en liste over youtubere der kan hjælpe jer videre med særlige opgaver.

Citat fra Uber

Super post. Må vi lave dem som artikler

Selvfølgelig

Del 2 (Laptops) er i støbeskeen... mangler lige at få afklaret et par ting med hardwaren og fundet nogle drivere.

Jeg vil gerne lade OS'et på den være op til læserne... Windows 98, ME, 2000 eller alternativt en kompakt linux version?
Den er lidt i den sløve ende til XP med service packs

Citat fra Berleburg

Flot artikel. Er glad for shoutout til GulogGratis.dk da det er min arbejdsplads.

Der kommer nok flere når jeg begynder at snakke om Commodore

Reserveret til yderligere tips & tilføjelser
Kom frisk med spørgsmål eller tilføjelser, så lægger jeg dem evt. ind som en del af guiden.

Del 2: Laptops er ude nu, læs den her

Gode Youtubere der ofte snakker om hardware eller retro-spil

Lazy Game Reviews
LGR præsenterer mange forskellige retro-spil, men har også en serie af "Oddware" - Særligt hardware der har nyttige eller sjove funktioner. Herunder et backup-system der kan bruge VHS-videobånd og en mus der kan bruges som telefonrør

VWestlife
Ham her præsenterer også en hel del hardware og restaurations-projekter. Ikke kun inden for gamle computere, men også radioer og musikanlæg.
VWestlife har også sine egne "Oddware" episoder.

AkBKukU
Har sine egne hardware-eskapader og demonstrerer en del board-level hardware-reparation.

Druaga1
Demonstrerer mange forskellige retro-computing ting, alternative styresystemer. Han har mange nyttige guides, inkl. hvordan man opsætter netværk på Windows 3.11.

Andre tips:

KernelEx er et kompatibilietslag og et sæt patches til Windows 98 og Windows ME. KernelEx gør det bl.a. muligt at kunne starte og køre visse moderne programmer der er tiltænkt Windows XP og nyere udgaver. Dette inkluderer bl.a. nyere versioner af Firefox, Chrome og Office samt visse spil.
KernelEx giver også disse Windows-udgaver en "Kompatibiliet"-fane under filegenskaberne som på moderne Windows-udgaver, der kan bruges til at sætte profiler for hvert program, samt om KernelEx skal bruges til et givent program eller ej.

Den oprindelige KernelEx 4.5.2 installer kan hentes her
Projektet stoppede godt nok i 2011, men der er stadig nogle der laver nye patches. Seneste er 4.5.2019, som kan findes med instrukser her

Gamle Bundkort og CD-ROM-drev
Indtil ca. 1996-1997 kunne man ikke altid sætte CD-ROM og DVD-drev direkte til bundkortet. Dette er fordi ATA-standarden i disse bundkort ikke understøtter ATAPI-protokollen. (Parallel)ATA eller IDE var oprindeligt kun tiltænkt harddiske, men blev udvidet med ATAPI til også at kunne bruges med andre typer drev, herunder CD/DVD drev, ZIP-diske mv.

I stedet skulle man ofte koble CD-ROM-drevet igennem lydkortet, hvilket er grunden til at man kan finde PATA/IDE-stik på gamle lydkort. Nogle CD-ROM-drev bl.a. fra Creative, Panasonic og Hitachi havde deres egne stik, som bl.a. blev understøttet af SoundBlaster AWE32 kort.
Omvendt kunne visse CD-ROM-drev og computeren afspille CD'ere, nogen gange endda uden et styresystem installeret.

Gamle computere og DVD-drev
DVD-standarden udkom i 1997, og der har fra starten været mulighed for at afspille DVD'ere i computere.
Ældre hardware (med en CPU på under ca. 500MHz) kan ikke afspille fx. DVD-film alene, men kræver et MPEG2-dekoder/accelerator kort. Afhængigt af hardwaren, skal DVD-drevet kobles til MPEG2-kortet, og visse MPEG2-kort (fx. fra Matrox) skal også kobles til grafikkortet med et særligt kabel.

Andre MPEG2-kort kan have brug for BIOS-indstillingen "VGA Palette Snoop", en indstilling der stadig findes i en del moderne BIOSer/UEFI interfaces.

Pladsproblemer
Det har været set op igennem '00'erne og 2010'erne, at grafikkort blev for store til at kunne være i visse kabinetter.
Hvis du vil i gang med at sætte ældre hardware i et nyere kabinet, er det dog stadig en god idéat tage mål. Jeg vil lade billedet herunder tale for sig selv:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/HJBG6P7f/IMG-20190501-000431.jpg]
(klik for at forstørre)

Øverst på billedet er et forholdsvist moderne Radeon R9 270X grafikkort.
Nederst er et (ret eftertragtet) SoundBlaster AWE32 CT3900 - lydkort.
Det er ikke noget synsbedrag; det er vitterligt længere end de fleste moderne grafikkort... det skal siges at et AWE32-lydkort ikke er et full-length ISA-kort

Slot 1 og Slot A:
Omkring årtusindskiftet begyndte både Intel og AMD at sætte deres processorer på et lille printkort i stedet for at bruge en normal socket til CPUen. Kortet var beregnet til at huse processoren, samt dens L2 cache chips. Modsat i dag hvor vores processorer har flere MB L2 (og endda L3) cache indbygget i selve CPU-kernen, var en indbygget L2-cache dengang for dyr til normalt brug.

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/XZKwcjfj/IMG-20190430-230927.jpg]
Min egen Pentium III maskine fra specs ovenfor, klik for at forstørre

Intels Pentium II og III processorer (Slot 1), samt AMDs første generation af Athlon-processorer (Slot A) brugte denne metode, og endda samme komponent til selve slot'en. Forskellen på et Slot 1 og et Slot A-bundkort, var simpelthen at selve porten var vendt 180 grader.

Da begge slot-typer bruger samme komponent, er det også muligt, rent fysisk, at putte en Pentium i et AMD-bundkort og omvendt. Dog er de ikke kompatible rent elektrisk. Det betyder at en forkert processor i forkert socket, kan brænde CPUen af.

Har du et Slot 1 eller et Slot A bundkort du vil bruge til dit retro-build; husk at køleren skal vende mod RAM'ne og forenden af kabinettet som hovedregel, se evt. billedet af mit eget bundkort.

Både AMD og Intel er siden gået tilbage til traditionelle sockets, først fordi det blev billigt nok at integrere L2 cache i CPU-kernen, men også fordi Slot-designet gav problemer med at montere en stor nok køler til de kommende generationer af processorer.

Slockets
Til Slot 1 kan man også få fat på "slockets" ellet "slot-kets"; et slot-kort der laver slot-interfacet om til enten Socket 370 (til Pentium III) eller Socket 8 (Til Pentium Pro). På slocket'en kan der så monteres en køler.
Slockets fandtes ikke til Slot A/Socket A, da Socket A-arkitekturen bl.a. havde brug for mere strøm på 5V rail end hvad Slot A kunne levere.

[Blocked Image: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/43/Slocket_PCB_Slot_1_to_PGA370.jpg]
En Slocket til Socket 370, Credit: Wikipedia

Visse Slockets kan også moddes til at kunne køre med den sidste generation af Pentium III-processorer med Tualatin-kernen. Moddet virker ikke på alle bundkort, og kræver at bundkortet har et bestemt chipset. Derimod kan man bruge de "sene" Pentium III'ere på op til 1.4 GHz i et slot 1 bundkort der kan køremed 133 MHz FSB.

Slot A, Socket A og 5V
Til de fleste gamle ATX bundkort kan man stadig slippe afsted med at bruge en moderne ATX PSU. Mange af stikkene er stadig fuldt kompatible med hardwaren, og 24-pin stikket til bundkortet kan ofte stadig splittes op til et 20-pin+4-pin stik. Dette kan også væreen fordel hvis man vil bruge SATA-drev i sin gamle maskine.

Dog, på grund af designet i Slot A og Socket A, blev processoren forsynet fra 5V rail fra PSU'en, og det anbefales kun at bruge strømforsyninger der kan levere mere end 20 Ampere på 5V rail.
Da moderne PSUere og komponenter ofte "fodres" fra 12V-rail i moderne hardware, kan man godt løbe ind i moderne PSUere der er for svage på 5V.

På Pentium 4-boards er dette ikke noget problem. Det lille ekstra 4-pins stik man ofte sætter i bundkortet var Intels løsning på samme problem, nemlig at fodre processoren med strøm fra 12V-linjen. Dette stik kaldes derfor også ofte for et P4-stik. EPS-stikket med 6 eller 8 pins er en udvidelse af samme koncept til servere.

Vigtigt om billigt hardware fra 1999-2007
Finder du, især billigt, hardware fra perioden 1999-2007, skal du være opmærksom på "the capacitor plague", eller kondensator-plagen. En del billigt hardware fra denne tidsperiode er meget udsat for sprængte eller lækkende kondensatorer, især hvis disse kommer fra Taiwan og omegn.
Store mærker der var påvirkede af plagen var bl.a. Abit, HP, IBM og Apple

Kondensator-plagen opstod bl.a. på baggrund af et læk af en ny opskrift på elektrolyt-væske, dog kan denne væske, uden en vigtig ingrediens, gøre at kondensatoren under sin levetid begynder at producere brint.

Det er vigtigt at du aldrig tænder op for hardware med kondensatorer der buler eller lækker. kondensatoren kan sprænge, kortslutte og der kan gå ild i væsken.

Mere om kondensator-plagen på Wikipedia

Kondensatorer der ikke er omfattet af plagen og ellers er af god kvalitet, kan ofte holde 20-30 år eller mere, især hvis hardwaren bruges regelmæssigt.

Nyttige links:
Winhistory.de er en tysk side der kommer rigtigt godt omkring alt fra DOS til Windows 10, inklusive alpha- og beta-versioner af visse windows-udgaver. Dirk Makowski, der står bag siden har også lavet en del sjove tests; fx. en upgrade-maraton fra Windows 1.0 til Windows XP eller XP på en 8 MHz CPU og 18 MB RAM
Deres Download og Updates sider er uvurderlige kilder til startdisketter, historiske demoer, samt en god stak patches, service packs og udvidelser til de gamle Windows-udgaver.

Information om SoundBlaster AWE32/64 lydkort og udvidelser

Vogonsdrivers.com er en god kilde til drivere til et hav af retro-hardware. Der kan også findes en del manualer til hardware og tilbehør derinde.

Hvis du vil bygge selv.
Som udgangspunkt er det ofte ikke sværere at bygge en retro-PC end det er at bygge en moderne computer. Det vigtigste er at du bestemmer dig for hvilken æra af spil du er ude efter:

• Starten of 1980'erne: Her skal du gerne sigte efter en computer med en 8086 CPU og et CGA/EGA-kompatibelt grafikkort (og kompatibel skærm). Spil fra denne æra benytter som udgangspunkt ikke lydkort, men bruger computerens interne højttaler (den samme som bruges i dag til bip-koder fra BIOS/UEFI). Disse benytter ofte også meget forældet hardware, fx. 5 1/4" harddiske. Gå kun efter denne æra hvis du ved hvad du laver og har mod på at skaffe den rette hardware (hvilket kan blive dyrt). RAM kan ofte kun opgraderes til 1 MB, medmindre du kan finde RAM-kort og evt. nyere DOS-udgaver.
• Ca. 1985-1995: Her kan du sigte efter en computer med en 286 eller 386 processor. Dog vil jeg anbefale at du finder en computer med en 486DX processor. Med en 486DX2 eller DX4-processor kan du ofte dække hele denne æra. Med grafikkort vil jeg anbefale at gå efter VGA-kompatible grafikkort, medmindre du vil spille de få spil der kun virker på ægte CGA/EGA hardware. Hvis ikke det medfølger, så køb gerne et lydkort med. For bedste kompatibilitet, gå efter SoundBlaster-lydkort, fx. SoundBlaster 16 eller AWE32)
• Ca. 1990-2000:Mulighederne her er mange hvad angår hardware, da markedet virkeligt blomstrede i 1990'erne. På processorfronten kan du bl.a. vælge mellem Intel, AMD, VIA, Cyrix m.fl. og de fleste producenter brugte samme socket (Socket 7). For mest fleksibilitet, vil jeg anbefale at gå efter Pentium II/III og AMD K6. Er bundkortet med Socket 5 eller 6 (til tidlige Pentiums), vil jeg holde mig fra disse, da de tidlige Pentium CPU'ere blev meget varme, og ofte blev upålidelige. Med grafikkort kan du ligeledes støde på mange afskygninger, også hvis du vil have 3D. Gode GPU-valg til 3D for æraen er bl.a. 3dFX Voodoo 2 og 3 kort, Matrox Mystique og G200, samt Savage S3 kort. De 3 typer grafikkort har hver deres ekstra funktioner og plusser; fx. har du SLI og Glide API'et på Voodoo kort, 32-bit farvedybde og dual-monitor på Matrox G200 og S3TC på nyere S3 Savage kort.
• Nyere:Så længe processoren er Single-core, fx Pentium 4 eller AMD Athlon XP, vil du kunne dække det meste af '90'erne og '00'ernes spiludvalg med Windows 98/ME og Windows XP. På lydsiden begynder de fleste bundkort at have integreret lyd, og GPU-markedet begyndte at blive domineret af nVidia (med Geforce 2, 3, 4 og 5000-serien) og ATI (siden opkøbt af AMD, med Radeon 7xxx, 8xxx, 9xxx og Xxy00- serierne). Andre GPU'ere der er værd at finde fra de tidlige '00'ere er bl.a. Matrox Parhelia, PowerVR kort, samt Volari grafikkort.

Afhængigt af æra og hardware, kan der være andre forholdsregler du skal tage højde for. De primære problemer du kan støde på er problemer med hardwarekompatibilitet og harddisk-barrierer.

Hardwarekompatibilitet: Der kan være hardware der ikke nødvendigvis vil samarbejde med bundkortet. Det kan være forskellige revisioner af PCI-kort, AGP-grafikkort (der findes 3 slags AGP port; 5V, 3.3v og Universal) og BIOS-begrænsninger.
BIOS-begrænsninger ses oftest i OEM-hardware fra fx HP eller Dell der bruger custom BIOS'er. Ældre versioner af Phoenix BIOS'er har også problemer med bestemt hardware. På ældre (præ-2000) bundkort kan du ofte ikke flashe BIOS som i dag.
Nogle bundkort kan heller ikke tackle visse adaptere og convertere, fx. IDE/PATA => SATA adaptere til harddiske

Visse komponenter har også deres egne små fejl og "quirks" som kan være et problem for retro-nørder.

Harddisk-barrierer:
Forskellige BIOS'er i ældre computere, styresystemer og filsystemer kan have problemer med at læse harddiske over en vis størrelse, enten pga. begrænsninger i softwaren eller pga. hvordan BIOS læser og forstår harddiskes geometri.

En grundig liste over disse (og hvorfor de er opstået) kan findes her

Dem som langt de fleste retro-byggere i dag skal være opmærksome på er herunder, bemærk dog at jeg skriver barrierens størrelse i binære gigabytes (GiB, den som angives i Windows) og harddiskens angivne størrelse (aka. metriske gigabytes, GB) :

• FAT16-barrieren (2 GiB / 2.15 GB) FAT16-filsystemet som bruges i DOS, Windows 3.11 og første udgave af Windows 95 kan ikke lave partitioner der er større end 2 GiB. Du kan sagtens bruge en større harddisk/SSD/kort, men hver partition kan kun være max 2 GiB, og harddisken skal derfor deles op i flere små partitioner.
  Windows95 OSR2 og fremefter kan bruge FAT32, som ikke har denne begrænsning.
  

  
  

• Int 13 Interface (7.88 GiB / 8.46 GB) barrieren: Harddiske i ældre computere blev opgjort med deres interne geometri i stedet for at tælle antallet af sektorer på harddisken (som i Logical Block Addressing, LBA, som anvendes i dag). Den interne geometri var en kombination af antallet af "spor" på hver af harddiskens plader (tilsammen en "cylinder"), antal læsehoveder og antal sektorer per "spor". Barrieren kan findes på computere fra indtil ca. 1996-1997, dvs. ca. Pentium/AMD K5-æraen.
  En økonomisk måde at skifte harddisken ud på disse er at bruge en IDE => CF-kort eller IDE => SD-kort adapter, da disse medier stadig kan fås i de rette (og mindre) størrelser.
  

  
  

• Windows 95-barrieren (32GB): Denne udspringer fra en gammel Microsoft Knowledge-Base artikel fra 1999 som også linkes og beskrives i linket ovenfor. Den faktiske grund er ikke kendt officielt, men værktøjet Scandisk (forløberen for CHKDSK i moderne Windows) har i Windows 95 (og OSR2) en bug der gør at den ikke kan tjekke harddiske over 32 GB korrekt.
  Windows 9x er ret afhængig af Scandisk til at holde styr på filer og rette fejl i filsystemet og på partitionerne, så vær opmærksom på dette hvis du vil bruge Windows 95.
  Hvis du ikke finder det nødvendigt at bruge Windows 95 og hardwaren kan trække det, så vil langt af de fleste programmer og spil virke fint på Windows 98 og 98SE.
  

  
  

• ATA Interface Limit / 28-bit LBA Limit (128 GiB / 137 GB): Denne begrænsning kom frem i starten af 2000'erne og blev løst i 2003. Den hægter sig ved en begrænsning i den første udgave af LBA (Logical Block Addressing), der virker ved at tælle antallet af sektorer på en harddisk fra 0, 1, 2 og opefter. I langt de fleste harddiske (også i dag) er en sektor på 512 bytes.
  Da den første udgave af LBA i almindeligt hardware kun kunne tælle sektorer med 28 bits, var situationen simpelthen at der ikke var flere bits til at tælle sektorer med.
  Som moderne løsning kan du dog stadig bruge moderne 64- og 128 GB SSD diske med en IDE/PATA => SATA adapter, hvilket er en populær løsning.
  Løsningen her var at udvide LBA-systemet til 48 bits, som er den metode computere i dag stadig bruger, og vil blive ved med at bruge til vores lagermedier kommer op på de 128 (binære) Petabyte (131.072 Terabytes).
  Har bundkortet eller controllerkortet mulighed for 133MB/s IDE/PATA, følger det ATA-6 standarden, hvor 48-bit LBA var et krav. Dette indbefatter langt det meste hardware fra Pentium 4/AMD XP og frem til i dag, på nær tidlige boards (fx. Pentium 4 boards med Socket 423)
  

  
  

• MBR Limit: (2048GiB = 2 TiB)Denne begrænsning opstår ikke direkte på grund af hardware, men er en begrænsning i måden hvor Windows og andre styresystemer anvender en harddisks partition til at boote fra. MBR står for Master Boot Record, oger en fortegnelse over partitioner på harddiskene, og hvilke der kan bootes et bestemt styresystem fra. Ældre udgaver af DOS og Windows (indtil og med XP), kan kun bote fra en primær MBR-partition, så du kan som udgangspunkt kun multi-boote mellem op til 4 DOS- og Windows-versioner
  

  
  

  Med meget få undtagelser, kan resterende computere med 32-bit processorer (og tidlige 64-bit systemer) kun boote med MBR-partitioner; og som udgangspunkt kan de ikke boote med medier på over 2 TB. Styresystemet kan derimod godt udnytte harddiske/partitioner over 2TB efter det er bootet op.

  
  

  Moderne computere bruger en udvidet udgave af MBR, nemlig GUID Partition Table (GPT), og brugeren får ofte valget under installation af et styresystem til at bruge MBR ellet GPT.
  

Jeg har fået min retro-computer ind ad døren, hvad nu?
Det vigtigste er at du IKKE starter med at sætte computeren i stikkontakten med det samme! Hvis der er noget galt med komponenterne i computeren (fx. kondensatorer), kan du ende med at skade hardwaren, og i værste fald er dit køb tabt hvis computeren indeholder ellers unik hardware.
Følg anvisningerne herunder for en procedure der beskytter komponenterne mest muligt.

1: Start med at åbne computeren og tjek efter om der er batterier der lækker og om kondensatorerne er intakte.

Batterier der lækker bør fjernes med det samme med loddekolbe og aflejringer bør fjernes med sprit eller isopropylalkohol og en tandbørste, da aflejringerne kan ætse sig ned i boardet. Afhængigt af æraen kan batteriet variere fra det CR2032-batteri vi bruger i dag. Indtil ca. år 2000, var "tromle"-batterier ofte brugt, og ældre computere brugte også gerne "Dallas"-chips til at holde tiden og BIOS-indstillingerne.
"Dallas"-moduler lækker ikke, men er ofte "døde". De kan moddes til at bruge alm. batterier, og der findes mange guides ude på nettet.
"Tromle"-batterier lækker stort set altid; hvis det ikke er sket endnu, vil det ske inden for kort tid. De kan dog konverteres til CR2032, og der kan købes kits eller print lige til at lodde i fra mange retro-butikker på nettet (bl.a. amigakit.eu). Du kan også købe friske "tromle"-batterier, men ved at konvertere til et CR2032-kit undgår du læk for altid.
[Blocked Image: http://pc-restorer.com/wp-content/uploads/2013/11/cmos-battery-NiMH550.jpg]
NiMH eller "Tromle"-batteri (credit: pc-restorer.com)

Desuden skal du tjekke om kondensatorerne er intakte. Navnligt hvis det er elektrolyt-kondensatorer, som ser sådan her ud:
[Blocked Image: http://2.bp.blogspot.com/-Inkvpw1XjO0/UccIs5GmIYI/AAAAAAAAAEc/1ypFGmMbzOg/s1600/1000uf_capacitor.jpg]
Hvis toppen buler ud, eller der er lækket væske ud af dem, bør de skiftes ud. Inden du skifter dem ud, tag godt med billeder af kondensatorerne i bundkortet og bemærk deres værdier og hvilken vej de skal vende. Den tykke streg på siden af kondensatoren angiver dens negative pol.
Hvis der er kondensatorer der er i stykker på bundkortet, kan jeg anbefale at skifte dem alle i én håndevending, gerne med kvalitets-mærker som Nichicon eller Rubicon
Nye kondensatorer er forholdsvis billige, du giver måske 50 øre- 1 krone ekstra for kvalitet

2: Åbn strømforsyningen og tjek kondensatorerne heri.

Pas dog på med at røre ved deres lodninger inden du har afladet dem ved at kortslutte deres poler, også selvom computeren ikke har været sat til i flere måneder eller år!!!!
De store kondensatorer kan give et rigtigt stygt rap over nallerne i bedste fald.... i værste fald kan de faktisk slå dig ihjel, så pas på og kortslut dem med fx en skruetrækker.

Samme proces som ved bundkortet, dog tjek også om der er evt. varme- eller brændmærker ved komponenterne. Nogle komponenter, herunder modstande kan blive ret varme i en PSU, og det kan være en fordel at skifte disse med identiske dele.
Mens du er inde, kan du også rense PSU'en for skidt og støv med vatpinde og/eller luft på dåse... de er ofte ret beskidte.

3: Thou shalt measure voltages:
Hvis der er en spændingskontakt på strømforsyningen, sikr dig at denne står på 220V og ikke på 110V.... gør du ikke det, vil du blot fo et kort fyrværkeri-show og en smadret strømforsyning. Bid især mærke i dette hvis computeren kommer fra fx. USA.

Hvis computeren ikke er testet på forhånd, så sæt strømforsyningen til noget ikke-vigtigt hardware (fx. cd-rom og floppydrev) og start den op.
Ældre (AT) PSUere tændes direkte med en kontakt eller en knap, og du kan derefter måle spænding på de forskellige rails.
Hvis målingen er inden for 10% af hhv 5V og 12V, virker PSUen som den skal. AT PSU'ere leverer ikke 3.3V

ATX strømforsyninger kan "jump-startes" ved at kortslutte ATX_PWR ledningen med en vilkårlig jord-ledning (sort). ATX_PWR er den grønne ledning der går til 20/24-pin stikket til bundkortet. Strømforsyningen vil holde sig tændt så længe den grønne ATX_PWR er kortsluttet med jord.
Spændingen på ATX PSUere skal ligge inden for +/- 5% på hhv. 12V, 5V og 3.3V. Dog må PSUere afvige med op til 10% i ældre revisioner af ATX-standarden. Hvilken version af ATX-standarden der overholdes kan ofte findes på PSUens klistermærke.

Husk altid at have en form for load på navnligt ældre PSUere. Switch-mode strømforsyninger (som dem der bruges i desktop-PC'ere) kan tage skade af at køre uden load. Derfor anbefaler jeg at sætte fx. et cd-rom drev på, gerne med en CD i drevet.

4: Smoke test

Strømforsyningen monteres, tilkobles hardwaren og elnet, og du kan starte computeren op. Hvis der ikke kommer røg ud af maskinen, har den passeret "smoke testen"

Er der evt. problemer med andet hardware kan du troubleshoote og rette fejlene herfra.

Hej Tweakers,
Så er det tid til en ny lille serie der omhandler retromaskiner. Jeg vil i denne serie af guides primært komme ind på restaurering af gamle computere og evt. spillekonsoller, samt evt. tips og tricks til bl.a. at købe dele og udvidelser til gamle maskiner.
Udover at det er en guide, vil jeg også benytte lejligheden til at vise min egen lille samling frem.

Noget hardware har også interessante funktioner og "quirks" som kun kan udnyttes med det rette hardware, eller som det er vigtigt at få gjort opmærksom på.

Jeg vil gerne på sigt dække så meget forskelligt hardware ind som jeg kan. I første omgang kan jeg dog kun vise det frem som jeg ejer.

Denne guide er primært målrettet Desktop computere og grundlæggende forholdsregler, Del 2 vil omhandle bærbare computere.

I denne guide vil jeg bruge min egen retro-maskine som eksempel. Hardwaren er hevet ud af en gammel HP Brio computer, og har følgende specs:

CPU: Intel Pentium III 500 MHz Slot 1
RAM: 256 MB PC133 RAM
Bundkort: HP ATX bundkort der kun er anvendt med Brio-serien
GPU: Matrox G200 med 4 MB dedikeret RAM, integreret på bundkortet
Harddisk: 20 GB IDE/PATA harddisk fra Seagate
OS: Windows 98 SE
Desuden har computeren et DVD-drev, og et floppy-drev

Computeren her er meget fleksibel, og kan trække langt de fleste spil fra de sene 1980'ere, op til ca. år 2000. Computeren kan også trække nogle nyere programmer via KernelEx, som jeg vil forklare lidt om senere i guiden.

Hvorfor restaurere en gammel computer?
Der er faktisk mange grunde til at restaurere gamle computere eller bygge én af gammelt hardware. Den primære grund er at moderne computere ofte har problemer med ældre spil og programmer, nogle som du måske har i din samling.
Godt nok findes der løsninger som fx. DOSBox, men ikke al software kører lige optimalt på DOSBox.

Nogle spil er fx. decideret bundne til bestemt hardware (fx hardwaren i den oprindelige IBM 5150 PC), eller har funktioner der kun kan køre på bestemt hardware (fx Glide og Voodoo grafikkort).

Samtidig giver det god mulighed for at lære en del om computerhistorie, opleve nostalgien og evt. dele oplevelsen med sine børn.

En anden god grund er hvis du er musiker.
Gamle lydkort er ofte bygget ud fra samme hardware der findes i klassiske synthesizere fra '80'erne, modsat moderne lydkort der ofte kører deres genskabning gennem software og codecs. Hvis du går efter en bestemt retro-klang, kan der være en stor fordel i at gå efter bl.a. gamle Ad-lib, SoundBlaster og Roland-lydkort.
Ældre SoundBlaster AWE32-lydkort er især eftertragtede, da de kan udvides kraftigt med nye soundfonts, RAM og ekstra hardware. Til AWE32 dukker der stadig af og til nyt hardware og nye udvidelser op.
Det samme gælder Roland MT32-lydkort, der også har et meget fleksibelt MIDI-interface.
AWE32 og MT32 findes dog kun til ISA-porte, som har været udfaset meget længe nu.

Hvor kan jeg købe dele og software?
Ebay, Den Blå Avis og Gul & Gratis er langt de bedste bud. Ebay især har meget løst hardware, hvis du har mod på at bygge din egen retro-computer fra bunden, eller søger bestemt hardware. En del af det kan skaffes rigtigt billigt endda. Det samme gælder komplette computere, medmindre de er samlerobjekter (fx. gamle IBM eller Apple computere).
Noget hardware, fx. floppy-drev kan også købes billigt fra genbrugsbutikker, Blå-Kors butikker har for mig været en god kilde til bl.a. spil og floppydrev.

Software kan ligeledes købes via ebay & co.

En del spil og software kan også hentes fra såkaldte "abandonware"-sites. Abandonware er, som udgangspunkt, programmer og spil der siden enten er udgivet frit i public domain eller ikke har noget firma der opretholder rettighederne længere, bl.a. pga. konkurs.
Abandonware-sites er dog lidt af en gråzone rent juridisk, og det kan være meget svært at finde frem til om en bestemt titel er under ophavsret eller ej.
En anden god kilde, især til spil der er fuldt lovlige, er GOG.com. GOG leverer spil der er fri for DRM, og spillene er ofte leveret sammen med DOSBox, der også gør det muligt for dig at spille dem på moderne hardware. Ofte kører de stadig fortrinligt på ældre hardware udenom DOSBox.

Nogle spilproducenter har også udgivet deres spil kvit og frit, fx. har Bethesda udgivet deres første 2 Elder Scrolls spil (Arena og Daggerfall) til fri download. Tyrian2000, en ret god shoot-em-up er også udgivet kvit og frit. Wikipedia har også en god liste.

Styresystemer kan være sværere at få fat på, især hvis du vil bruge en gammel version af Windows. Download af gamle Windows-udgaver er som udgangspunkt ikke lovligt medmindre du har en licens/CD-key liggende. Det er dog ofte den eneste mulighed, hvis du vil installere Windows på din retro-computer.

Det kan også være at det er umuligt at installere et floppy-drev på din moderne computer, da moderne bundkort ofte ikke har et stik til floppy-kabel. Derimod er floppy-drev til USB ret billige at anskaffe. Visse webshops, fx. Conrad sælger også stadig friske 1.44 MB disketter, ofte til 120-130 kr. for en pakke med 10.

Nyttigt værktøj
Som udgangspunkt er en skruetrækker (gerne en med udskiftelige bits) og et multimeter godt at have.
Til evt. restaureringsarbejde vil det også være en fordel at lægge inde med en loddestation, loddetin, tinsuger eller sugetråd, samt flux.

Du er nødt til at have en loddestation med regulérbar temperatur, og ikke bare en loddekolbe der sættes i stikkontakten. Dem til stikkontakten bliver enten for varme (fordi de er bygget til blyfrit loddetin) og kan beskadige printet, eller bliver ikke varme nok (fordi de ikke er beregnet til blyfrit loddetin på nyere hardware).
Med en god loddestation kan du sikre dig at du kan justere temperaturen ift. loddetinnet, og du kan bedre få fine, spejlblanke lodninger.
Loddestationer kan ofte anskaffes fra ca. 200 kr. og opefter. Det kan klart betale sig at investere lidt ekstra for en god loddestation.

Citat fra Ebo

Der er en grund til at hun er en ex, så har hun fand'me bare og blive ude af ens liv og lave få sig selv et eget liv, så man kan spille i fred.

Ellers kan hun stoppe hovedet ind i ovnen og skrue op for gassen.

Listen over vigtige ting i livet:

1: computerspil
.
.
.
.512: ex kæreste.

Mvh
Sam

Display More

Det kan også være derfor hun blev "forfremmet" til ex-kæreste