Indlæg af Foxx


    To hurtige, nysgerrige spørgsmål.
    Kan den forstærkede processor give problemer i ældre spil og programmer, på samme måde som man kender det fra DOS maskiner? Hvor mange spil var kodet til CPU'ens hastighed direkte, og ikke til en internt clock?


    Der er meget få programmer og spil der kun kan køre med en bestemt kickstart ROM.... De større 680x0 CPUere er dog fuldt bagudkompatible... så 99.9% af alle spil og programmer kan køre fint.


    Amiga maskiner har fra start af ikke været defineret som en standard modsat fx IBM PC eller MSX. Jeg kender ikke til nogen programmer der kører for hurtigt på en hurtigere CPU. Problemet var kendt fra IBM verdenen da de første Amigaer udkom, og det var allerede på det tidspunkt dårlig kutyme at lave CPU-bundne programmer. Langt de fleste spil eller programmer er derfor ikke bundne til clock'en.


    Workbench, som de fleste "boot"-spil og programmer booter igennem, har sin egen API til tidsstyring som er uafhængig af CPU-hastighed. Jeg mener denne har en opløsning ned til ½ millisekund. Denne API, ligesom andre Workbench-komponenter kan frit vælges eller vrages alt efter hvad man har brug for i sit projekt. I den forstand minder Workbench lidt om .NET, hvor du vælger fx. System.DateTime til tidsstyring, samt System.Windows.Forms til GUI vinduer... Disse standardbiblioteker kan så frit stykkes sammen til at lave en custom Workbench der kan boote, loade og køre dit program fra fx. diskette eller direkte fra en fuld Workbench instans du selv har bootet op.


    Det fungerer meget som Windows' .DLL filer, men er meget mere fleksibelt


    Afhængig af sproget programmet er skrevet i er det enten svært, dumt eller direkte umuligt at binde et program direkte til CPU-hastigheden. BASIC og ARexx er som regel helt underlagt Workbench. Andre sprog som fx. AMOS har sin egen veldokumenterede metode til dette. I Assembly er det muligt at binde sig til CPU, men igen er det (for) nemt at tage libraries enten fra Workbench eller noget der er leveret med assembleren selv.


    Så i sidste ende gør du det blot langt sværere for dig selv at binde din kode direkte til CPUens hastighed :rolleyes:



    Hvordan gør du brug af den ekstra diskplads? Er den store partition direkte brugbar af Amiga'en, eller er den til at mounte diskbilleder vha. et program eller lign? :D


    4GB begrænsningen ligger i filsystemerne OFS og FFS, der er standard og da Workbench er indrettet til begrænsningen, vises pladsen ikke altid korrekt i fx HDTools.


    For at bruge mere diskplads, skal man patche driveren scsi.device der er driver for både SCSI og IDE drev. Det er fordi driveren ikke tjekker om der skrives til et område over de første 4 GB, og laver et buffer underflow/roll-around, med fare for data der ligger i de første 4 GB.
    OFS/FFS virker fint på partitioner på op til 4 GB, men igen er partitions/formateringsværktøjer til Workbench ikke indrettet til mere end 4 GB.
    Med en særlig "Direct SCSI" driver kan man tilslutte en SCSI harddisk på op til 8 GB dog.


    Vil man have en sammenhængende partition, kan man formatere med et 3.parts filsystem; fx. PFS eller SFS, der kan klare diske over 4 GB natively. Sammen med en patched scsi.device driver der kan læse større diske kan man omgå begrænsningen. Der findes dog en del metoder til at bruge større diske.
    Det sidste link under "nyttige links" forklarer det lidt mere i detaljer end jeg kan ^^


    GUI'en i Workbench 2.1 og 3.1 har dog også lidt problemer med 4GB+ da tælleren også "underflower". Fx vises noget i stil med "2,753M total" (den ekstra plads udover de 4 GB). Men tælleren for brugt plads virker korrekt, så du kan få en situation hvor vinduet for et drev viser "2,753M total, 5,600M used". Situationen kan også ses i et screenshot i det link jeg nævner.


    Harddiskcontrolleren og Kickstart i oprindelige Amigaer har dog en hard limit på 128 GiB/137 GB, som i alm. PC'ere indtil starten af 2000'erne, fordi Kickstart indlæser harddiske med 24-bit LBA. Større lagermedier end det er derfor helt udelukkede.


    Selve partitionen fungerer som almindelig harddisk som man kender det fra Windows. Programmer kan ofte bare kopieres direkte over i en mappe (eller en skuffe som det hedder i Workbench). Det samme kan man gøre med nogle spil... de fleste spil er dog bootable, beregnet til at blive startet op med maskinen udenom Workbench.... men disse kan også installeres med Installer og WHDLoad programmerne.


    Disk images (.adf og .iff oftest) kan man ikke mounte som fx. med Daemon Tools som på Windows. Ikke under Workbench i hvert fald... Har du derimod en computer med AmigaOS 4 kan det lade sig gøre da disse har ressourcerne til det. Et alternativ til alle Amigaer der indlæser diskette images via hardware er floppy-emulatorer, fx. Gotek drev.


    Da en Amiga diskette har enten 880KB eller 1770 KB (dem der kan tage HD disketter), og en standard Amiga ofte har et sted mellem 512 KB og 4 MB RAM har indlæsning af images på denne måde ikke været mulig med software. Selvom en 68030 eller endda en 68060 CPU er ret hurtig ift. 68000'eren, er de dog ikke hurtige nok til at emulere hardwaren samtidig med at fx. et spil afvikles.


    Har man brugt XCopy på ægte, stock hardware og et enkelt diskettedrev kan man godt se grunden til det. Kilde- og kopi-disketten skal byttes 3-4 gange, da XCopy indlæser en bid af kildedisketten der svarer til den ledige RAM, ofte et sted mellem 192 og 384 KB på en stock A500.

    reserveret til tips, tricks og FAQs


    PS: der bliver en lille pause i denne serie. Jeg har fået tilbudt at de kommer ud på forsiden, De tidligere dele af serien vil blive gennemgået og renskrevet så de passer bedre ind som artikler, og der vil evt. blive tilføjet nogle ting som jeg ikke har fået med i første omgang.


    Hvis I har spørgsmål, rettelser, kritik osv. til denne eller de andre dele af serien, så post dem gerne ^^.

    CF kort adapter
    Da acceleratorkortet havde mulighed for IDE/PATA tilslutning, benyttede jeg lejligheden til at få gjort op med disk swapping og brugen af disketter.
    På en Amiga med et enkelt diskettedrev skal der ofte skiftes disketter. Selvom Amigaer kan lægge 880KB ned på en 720KB diskette, optager mange spil gerne 2-3 disketter. Workbench 2.1 er fordelt på hele 5, mens meget store spil som fx Ambermoon bruger hele 9 disketter - næsten en hel pakke.
    Siden man ofte rådes til at tage backup af sine disketter - især Amiga disketter - kan det hurtigt blive dyrt i længden, og 1.44 MB disketter er ikke altid lige holdbare. Hvaliteten på 3.5" disketter svinger meget
    Disketter har dog godt nok fået en lille "opvågning" nu hvor retrogaming er ved at blive populært igen - men det kan stadig hurtigt blive dyrt i længden.


    De fleste Amigaer kan udstyres med et permanent lagringsmedie - fx en harddisk eller en kortlæser til PCMCIA port. Det gælder også Amiga 500, der kan udstyres med små harddiske der kan sættes i sideporten. Dog har der ikke været en god intern løsning indtil Terrible Fire kortet kom på markedet. Med en Kickstart chip der er nyere end 2.0, kan man også boote direkte fra dem uden dikkedarer.


    Dog skal man være opmærksom på at de "medfødte" Amiga filsystemer - Original File System og Fast File System - max. kan klare harddiske/CF-kort på 4 GB. Skal man have noget større i, skal man ty til 3. parts filsystemer som fx. Professional File System, samt patche nogle filer i Workbench. Selv derefter vil Workbench 2.1 - som jeg kører med - og de fleste diskværktøjer ofte ikke vise pladsen korrekt. Det kan derfor blive lidtaf et hyr med at få CF-kortet formateret korrekt, især hvis man ikke kender til at sætte en harddisk op til Amiga. Der er dog et par gode guides, som jeg vil linke til senere i guiden.


    Når CF-kortet er formateret og har fået et filsystem, går det let at installere Workbench. Installationen minder meget om en installation fra en Linux live-cd i og med at man har det fulde GUI bagved.


    Med mit 8 GB CF-kort lavede jeg to partitioner med PFS; en lille partition på 500 MB til Workbench og tilføjelser, og resten til spil og programmer.
    Gode programmer at have med er bl.a. komprimeringsprogrammet LHA, samt Installer og WHDLoad der gør det muligt at installere boot-spil fra diskette via en simpel installer. Mange programmer fra bl.a. Aminet gør brug af disse. Nogle sider har også færdige WHDLoad mapper man blot kan overføre til sin Amiga. Dog kræver nogle WHDLoad installere og programmer at man har visse Kickstart-ROM-images installeret. Disse ROM filer kan nemmest (og lovligt) skaffes ved at købe Amiga Forever pakken fra Cloanto.


    Et lille minus ved CF-kort adapteren er dog at IDE-stikket er meget stramt. Floppy power connectoren var også "tvunget" ned over lodningerne til IDE-connectoren så strømstikket sidder en smule bøjet. Det stramme IDE-stik gjorde at en flig af plastic'et på stikket knækkede af mens jeg sad og fejlrettede. Ellers virker adapteren og kortet udmærket.


    Den samlede hardware fylder godt op i kabinettet, men holder sig stadig så kompakt at Amigaen ser uændret ud udefra. IDE-kablet til CF adapteren er lidt i den lange ende til så lille en computer (dog en fordel for desktop-amigaer). Jeg har dog en stor kasse med IDE kabler i mange længder, så der skal jeg have taget mig sammen til at finde et mere passende kabel.


    Med muligheden for et fast lagermedie, har jeg nu også mulighed for at installere diverse programmer. bl.a. trackere til at lave musik med, samt udviklingsprogrammer som fx. AMOS og Disk saver programmer til at se om jeg kan redde nogle af de mere medtagne disketter der fulgte med.


    Nyttige links
    Abime Workbench 3.1 guide: Guiden henvender sig godt nok til Workbench 3.1 og folk der kører Amiga via WinUAE-emulatoren, Kapitler 2,4,10 og 11 virker dog også på Workbench 2.1. Det var en stor hjælp til at få LHA, Installer og WHDLoad til at virke, selvom nogle trin skulle tilpasses rigtig hardware og min brug af seriel-forbindelse til overførsel.


    WHDLoad installer downloads har installers og patches til at du kan installere dine egne original-disketter via WHDLoad, om det er demoer, cracktros eller spil. Hver installer er tilpasset et bestemt spil, og du skal regne med at skulle bruge lidt ekstra RAM til at kunne køre spillene. Med en accelerator med indbyggede RAM kan du dog køre de fleste spil... nogle få som fx. Worms kræver dog 1 MB chip RAM.


    Workbench 3.1 customisation guide er en guide der kommer ind på tilpasningen af Workbench. En smule af det kan også bruges til Workbench 2.1.


    Hvordan man formaterer et 16 GB diskdrev med PFS3 og patcher driverne til IDE/SCSI. Bruger en installation i WinUAE emulatoren som eksempel, men virker med ægte hardware. Det er denne jeg har brugt til at formatere mit 8 GB kort. Med nok RAM i maskinen kan filerne i første omgang overføres til RAM drevet via serielport. Han leverer en samlet pakke af filer, inklusive en patched driver.

    Installationen:


    Den lille chipklemme sættes først fast på ben 21 af "Odd CIA" chippen. Denne skal bruges til at sende et interrupt signal som ikke er tilgængelig via CPU soklen. Klemmen er et fint alternativ til at skulle lodde, da den fint kan fjernes igen hvis man evt. vil installere den oprindelige processor igen.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/HLr5Q7cw/IMG-20190614-142644.jpg]


    Den oprindelige Motorola 68000 CPU fjernes så fra sin sokkel med en chip-udtrækker eller en lille flad skruetrækker. Da jeg har en kompakt Amiga-model skal "relocator" boardet installeres. Den sørger for at accelerator-boardet drejes 90 grader, så det passer i kabinettet og gør IDE-porten ordentligt tilgængelig. Dette board er ikke nødvendigt i en desktop-model som en Amiga 1000 eller 2000:


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/cHMQHGt2/IMG-20190614-142651.jpg]


    CPU-soklen er dog en kende stram, så der skal bruges lidt muskler... dog stadig med forsigtighed så man ikke bøjer pins eller ødelægger CPU-soklen eller bundkortet.


    Til sidst sættes acceleratorkortet oveni "relocator" boardet, og stikket fra chipklemmen sættes til en pin markeret "INT 2" på accelerator boardet.
    Med CF-kortet installeret vil det se ca. således ud. Herefter kan delene lægges til rette og kabinettet kan lukkes igen. Dog er der ikke længere plads til toppen af RF-skjoldet:


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/8Cf2xtfj/IMG-20190614-144549.jpg]


    At tage toppen af RF-skjoldet er dog noget mange Amiga fans gør når de indbygger en accelerator i de "små" Amiga maskiner. Der er ikke stor forskel på om skjoldet er der eller ej.


    Til at installere det hele, så CF-kortets adapter kunne få strøm også, lavede jeg selv et lille kabel til formålet, da det oprindelige kun giver mulighed for at tilslutte det interne floppydrev:


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/NMHr9q9B/IMG-20190614-141900.jpg]


    Der skal normalt ikke gøres noget særligt ved OS'et, ikke engang installeres drivere. Dog kan det være en fordel at opdatere nogle programmer, fx komprimeringsprogrammet LHA til en større processor-version så de kan udnytte den nye CPU til fulde.


    Benchmarking:
    Da ydelsen i Frontier: Elite II kun kan bedømmes rent visuelt, giver det ikke den store grobund for en god kvantitativ bedømmelse af ydelse, der er ikke nogen FPS-tæller eller rigtig nogen spil med indbyggede benchmarks som vi kender fra PC. Her kan vi kun bedømme om spillet kører som et slide-show eller ej. Spil som fx Elite II er dog gode til at bedømme ydelsen visuelt, Spillet er ret krævende for hardwaren på grund af sin polygonbaserede 3D grafik. Selv introvideoen renderes i realtime af processoren:


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/vBV3QKG6/IMG-20190510-173125.jpg]


    Derimod har Amigaen nogle forskellige benchmark-programmer. I modsætning til moderne computere hvor et særligt co-processor kort - GPUen - står for en stor del af de grafiske og, til tider, matematiske beregninger i spil, er det i Amigaer hovedsageligt CPUen der står for langt det meste arbejde. Det er derfor processorens regnekraft der er vigtigt i denne sammenhæng.


    Til formålet bruger vi det mest udbredte benchmark program til Amiga: SysInfo, her i version 3.22.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/j52YZtQY/IMG-20190606-130411.jpg]


    Stock-udgaven scorer 0,55 MIPS - ca 550.000 heltalsinstruktioner per sekund. Til sammenligning scorer en mere moderne Intel Core 2 Duo E6700 (den nyeste jeg kunne finde MIPS beregning på) ca. 1.500 MIPS per kerne, altså 1,5 mia. heltalsinstruktioner per sekund. En spritny Core i7 kan måske forventes at være ca. 10-15 gange så hurtig.


    Derudover scorer 68000'eren en Dhrystone score på 527 - scoren er pointbaseret, og Dhrystone måler kun heltalsydelsen på processoren. Ydelsen på kommatal uden FPU er dog umulig at give et nøjatigt bud på, da det afhænger helt af koden i styresystemet eller et givent stykke software.


    Grafen viser din Amigas ydelse i forhold til andre modeller, og sætter din ydelse på i forhold til de andre modeller. Uden accelerator er min Amiga 500's rå CPU-ydelse ca. 11% af en Amiga 3000.
    En Amiga 600 bliver sat med samme ydelse som min A500 med ECS chipset - En Amiga 600 har i bund og grund samme hardware, blot i mindre indpakning.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/rpJt5CgY/IMG-20190614-184640.jpg]
    Efter opgraderingen kommer der fart på! Den nye processor leverer over 10 gange så meget ydelse - hele 6,51 millioner heltalsinstruktioner per sekund, med en Dhrystone score på 6.239 point. Derudover leverer den ekstra FPU ca. 860.000 flydende kommatalsberegninger per sekund (FLOPS).
    Min teori om at den ville blive lidt hurtigere end en Amiga 3000 holdt stik. Den blev 1.34 gange hurtigere end en A3000. I praksis holder det også meget stik, da en ECS Amiga500 med acceleratorkort ellers har praktisk talt samme hardware som en Amiga 3000. Kommentaren "Smell the rubber?" passer meget godt ind. Kommentarfeltet er et ekstra "påskeæg" og acceleratorkort har gerne en tilpasset besked. Det gør det muligt at identificere acceleratorkortet uden at åbne kabinettet.


    RAM bliver også omrokeret en del. De 2 MB på accceleratoren bliver sat af som "fast RAM", Alle 512 kb på bundkortet sættes af til chipsettet, og udvidelsen på 512 kb bliver sat af som "slow RAM" - en slags reserve til hvis det bliver trangt.


    Acceleratorkortet med sin CPU og FPU kaster noget mere varme af end en almindelig 68000 - dog ikke mere end at kabinettet over kortet bliver en smule lunkent at røre ved.


    Frontier:Elite II er en titel med tung 3D-grafik for de tidlige '90'ere. Den oprindelige 68000-processor hakkede rigtig meget i det - ofte med 5-10 FPS i introvideoen alene. Med de ekstra RAM og CF-kortet herunder, og efter en installation med WHDLoad, kører spillet fuldstændig flydende... Der er ikke engang en finger at sætte på en hektisk rumkamp, hvor den oprindelige CPU gik helt i knæ.


    Facit: Terrible Fire? Not terrible at all. Kortet virker rigtig godt - og har udvidet min Amiga's muligheder rigtig meget. Eneste "men", er at maskinen tager lidt længere tid at reboote grundet et par hacks fra acceleratorens side (Amiga 500 er normalt rustet til max. at kunne tage en 68010-processor). Sammen med dens IDE-interface giver den også god mulighed for permanent lagring, noget man før ofte skulle ud og købe ret dyre originale harddiskudvidelser for. At hele sættet passer ned i en kompakt Amiga 500 uden at skulle mdde kabinettet tiltaler mig endnu mere. Maskinen beholder sit originale look og kan stadig indlæse originale spil via diskette. Nyere styresystemer som Workbench 3.1, der ellers er ret langsomme på en stock Amiga 500, kommer også inden for rækkevidde.

    I et svar til Del 3, fik jeg givet til kende at jeg havde købt lidt mere hardware ind til Amigaen. Jeg har dog valgt ikke at røbe for meget om indkøbet indtil nu.... Vi kan jo ikke have at denne serie bliver for kedelig. ^^


    Det skal siges at det kan være en fordel at have læst Del 3 for at lære Amigaens hardware at kende, før du læser denne guide. Hvis du i forvejen er Amiga fan og kender til deres hardwareopbygning kan du trygt læse videre.


    Jeg har, inden jeg startede denne serie om retrocomputere scoret nogle gode deals på en lille stak programmer, samt to spil med kasse og al tilbehør: A-train og Frontier:Elite II. hvor sidstnævnte er i helt perfekt stand. Begge spil kræver dog en del disk-swapping, da jeg kun har det interne diskettedrev i computeren. Desuden kan min Amiga 500 med sin lille Motorola 68000 CPU og sølle 1 MB RAM ikke helt følge med i Elite II.
    Elite II har en grafik der minder lidt om Starfox/Star Wing til SNES - simpel 3D polygongrafik, men det er nok til at trække tænderne ud af hardwaren. Spillet snegler sig afsted med mellem 5-20 FPS... og det er bare i introen. Der skulle drastiske midler i brug, så jeg kiggede rundt efter lidt at opgradere med.


    Mit hovedkrav til min Amiga er, at det ydre ikke skal ændre sig. Diskettedrevet skal fungere som diskettedrev, ogjeg vil ikke have et printkort dinglende ud af sideporten. Amigaen skal ligne sig selv, men have lidt flere muligheder og kræfter under hjelmen.


    Så, ja, der kom sidst på ugen her en lille kasse dumpende fra Spanien, hvor Amigastore har sin butik.
    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/mrh8cJ2r/IMG-20190614-131932.jpg]


    Det er dog indholdet der er vigtigt, og kassen indeholder to ting. Først og fremmest en IDE/PATA adapter, samt et tilhørende CF-kort på 8 GB:
    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/5yHVnn39/IMG-20190614-132248.jpg]


    Samt hovedattraktionen; et Terrible Fire 530 acceleratorkort med tilhørende installationskit og en simpel brugervejledning:
    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/50VgP0SX/IMG-20190614-132442.jpg]


    Terrible Fire 530
    Accelerator-kortet med det besynderlige navn "Terrible Fire" fik mig til at tænke mindst to-tre gange over købet, både før og efter. Up front er det måske ikke lige det bedst klingende navn til et stykke hardware. :whistling:


    Kortet erstatter den oprindelige Motorola 68000 processor, og skal sættes i CPU-soklen. Kittet passer til alle Amiga-modeller der er født med en Motorola 68000.


    På papiret er specifikationerne dog indbydende:

    • En Motorola 68030 CPU på enten 25 eller 33 MHz (jeg har købt 33 MHz-udgaven)
    • En Motorola 68882 co-processor/FPU, der kører samme clockhastighed som CPU'en
    • 2 MB Fast RAM (RAM kan kun tilgås af CPU og FPU, på sin egen dedikerede bus)
    • et 3.5" IDE/PATA stik til harddiske eller adaptere
    • En adapter medfølger, der hjælper med at få accelerator-kortet til at passe i et almindeligt Amiga 500-kabinet


    Acceleratoren er bygget på et open-source design af Stephen Leary, og Amigastore samler boardet på bestilling. Amigastore giver også - gratis - mulighed for at man kan få medsendt en brugsanvisning på papir, i stedet for at på et download-link til en PDF.
    Manualen er lille og ret simpel, og gennemgår blot installationsprocessen med et par billeder der viser hvordan det hele skal sættes til.


    68030-prcessoren er, i modsætning til 68000 en fuld 32-bit processor. Motorola 68000 er internt en 32-bit processor, men har kun en data bus på 16 bits, samt en adressebus på 24 bits. Selve regneenheden, ALU'en, er i 68000 også kun 16 bits, hviklet giver et tab af ydelse med udregninger med tal højere end 65.536, eller - hvis man bruger negative (signed) - tal der ligger uden for området -32.768 til 32.768 (2^16), da 68000 CPU'en skal bruge to clockcyklysser til at indlæse og behandle disse tal, hvor 68030 kun skal bruge én.


    68030 er også "pipelined" ligesom moderne processorer, og det gør det muligt for CPU'en at "overlappe" udførelsen af de fleste instruktioner. Den kan fx. afkode én instruktion, mens den behandler en anden, samtidig med at der indlæses en værdi fra et register eller cachen.


    68030 indeholder også 256 bytes cache til instruktoner, samt 256 bytes cache til data. Denne Harvard arkitektur, står i modsætning til Von Neumann arkitekturen i bl.a. x86 processorer, hvor data og instruktioner blandes i samme cache.


    Processoren indeholder ikke nogen FPU - en processorkompnent til hurtig udregning af kommatal - i modsætnign til moderne processorer. Her kommer Motorola 68882-chippen ind i billedet. En FPU er især stort i programmer og spil der bruger 3D-grafik, hvor kommatal ofte anvendes. Da Amigaens normale grafikhardware (Denise-chippen) slet ikke er bygget til 3D, eller for den sags skyld er den decideret processor som moderne GPU'ere, beror al beregning af dette på hovedprocessoren.


    Processoren, co-processoren og acceleratorens RAM er koblet sammen på deres egen 32-bit bus, og boardet "snakker" med resten af systemet igennem den normale Motorola 68000-bus. De 2 MB RAM er effektivt set "fast"-RAM, forbundet direkte med CPU'en og FPU'en.


    I teorien bør opgraderingen give min Amiga ca. samme ydelse som en Amiga 3000 plus en smule, som har samme chipset (ECS), men blev "født" med en 68030 på 16 eller 25 MHz og var ligeledes udstyret med en 68881 eller 68882 FPU.


    I tilgift giver accelerator-kortet også mulighed for at tilslutte en 3,5-tommers IDE/PATA harddisk eller fx. et Compact Flash kort via en adapter.


    To små XC9572XL FPGA chips på acceleratoren sørger for at alle komponenter kan tale godt sammen - Amiga 500 hardwaren er egentlig ikke bygget til CPU og FPU comboen, samt IDE-interfacet. Tidligere acceleratorkort som fx CyberStorm PPC til Amiga 1200 og 4000 brugte ofte en del ekstra logik til at få hardwaren til at hænge sammen, hvilket gjorde kortene ret dyre (ca. 2-3000 slut-90'er-kroner).


    Terrible Fire løsningen er som sagt open source, og sammen med den moderne FPGA-teknlogi, kan Amigastore presse prisen ned på €129,95 (ca. 970 kr.) for 25 MHz udgaven og €138,95 (ca. 1038 kr.) for 33 MHz udgaven. Amigastore samler også hver accelerator på ordre, så mit kort her er samlet for mig. Leverancen tager derfor et par dage ekstra, da de lodder dit kort sammen for dig i butikken.
    33 MHz-udgaven har en lille jumper, så CPU/FPU kan sættes til enten 25 eller 33 MHz. Jumperen kan evt. skiftes ud med en ledning og en kontakt så man kan justere hastigheden udefra.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/vBRsmWLc/IMG-20190614-132606.jpg]


    Med custom kort som dette, er det altid værd at tjekke samlekvaliteten. Omend det er svært at fange på kamera, er lodningerne fine og blanke, selv af SMD-komponenterne. Samlekvaliteten er ikke til at sætte en finger på. På det punkt er det helt udmærket.

    Du vil skulle bruge modstande ud til LEDs'ne, i hvert fald til hver serie af LEDs, ellers popper du dem ret hurtigt. :)
    Selv billige LED-bånd og strips har en modstand for hver 2-3 LEDs. Modstanden virker som en ballast og begrænser strømstyrken igennem LED'en, og det forhindrer bl.a. at LED pæren brænder af før tid.
    Du kan spare modstandene væk såfremt spændingen modsvarer spændingsfaldet over LED'en eller serien af LEDs nøjagtigt. Jeg vil dog kraftigt foreslå du stadig bruger modstande, da du ikke kan være sikker på at V(strømkilde) altid er nøjagtig lig med V(led) på en ustabil strømkilde som fx batteri, selv med buck converter eller anden spændingsregulering.


    I sidste ende bruger moderne modstande (især SMD) dog forsvindende lidt strøm, så forskellen vil være meget lille i sidste ende... måske max 0.5 mW i sidste ende for et antal LEDs til dit brug.


    mere om modstande og LEDs: http://www.resistorguide.com/resistor-for-led/
    Der er også nogle eksempler på kredsløb, samt hvordan du laver de beregninger der skal til.


    Hvis jeg forstår korrekt, vil du omdanne baglys og bagerste kørelys til LED? Hvor meget af dette laver du selv?


    Du kan købe buck- og stepdown-convertere billigt på bl.a. amazon, ebay osv. der er beregnede til formålet. Ved du hvor mange watt dit LED array samt bremselys-kredsen tager tilsammen, kan du nemt finde en der passer til dit behov. Langt de fleste er desuden fremstillet så de er vandtætte osv. De indeholder også gerne en spændingsregulator til at skåne LEDs
    Prisen starter ved ca. 70 kroner for 15 watts 5V convertere.
    Du kan være heldig også at finde en fuld kreds der giver mulighed for bremselys.


    Husk at du skal på en eller anden måde få bremsesignalet ind mellem converter og LEDs for at få bremselys funktion... her er den bedste måde faktisk at bruge modstande til at holde spændingen på det normale kørelys lidt lavere, men igen, har du mulighed for at bruge SMD-komponenter er spildet forsvindende lille.
    Du kan sagtens selv lodde med SMD komponenter... det er et pillearbejde, men det giver gevinst i sidste ende i og med at du kan lave kredsen meget kompakt.


    Da der er glas og/eller diffuser for LEDs'ne, kan du også lave et alternativt trick ved at sætte nogle af LED lamperne på en alternativ kreds. Alle LEDs kan så faktisk køres på fuld knald, og du sparer nogle modstande og kredsløb
    Når der bare skal være kørelys, holdes nogle LEDs slukkede. Når der bremses, tændes samtlige LEDs.
    Med en diffuser for er sluteffekten at lampen virker svagere når det er kørelys, og at den lyser på fuld knald når du bremser. Uden diffuser får du mulighed for at lave et mønster som på nogle biler (ved dog ikke om det er lovligt). Der er nogle kits derude til biler der bruger et lignende trick. En bonus er at du sparer lidt mere strøm, da hele baljen ikke er tændt hele tiden.

    Heller ikke helt gratis, men vil lige give den her for dem der gerne vil prøve lidt andet og "ryste posen" lidt. ^^


    Green Man Gaming har en mystery box til salg med 10 spil for €3,99 pt. Boksen indeholder 10 tilfældigt valgte spil ud af en pulje på ca. 70.


    https://www.greenmangaming.com…08e7611e983f100fb0a180513


    En liste over mulige spil, samt odds til hvert spil findes også derinde. Der er dog mange gode imellem, både kendte og mere ukendte titler...

    Super fed artikel omkring en del af Commodores maskinhistorie, du kan evt. tilføje noget om de forskellige teknologier der blev benyttet dengang af Amiga/Apple og Intel/Cyrix/AMD med forskellen på de forskellige cpu'er og RISC/CISC.


    Lyder som en fremragende ide. ^^ Kunne godt finde på at lave noget der forklarer mere om CPU'ere, RISC/CISC og andet der hænger sammen med det... endianness for eksempel :)


    Btw. Jeg har lokket mig selv lidt i fordærv, så har endnu en gang bestilt lidt hardware hjem fra Amigakit :clap: .... Hvad det er vil jeg ikke fortælle endnu, men jeg regner med at det lander engang i næste uge. Det bliver nok lidt en blanding af et review og en guide... så der er kommer lidt til en "del 3.1" :whistling:


    Del 4 er undervejs også, men vil gerne lave noget ekstra ud af det som kræver en smule læsning, programmering og debugging ^^

    Udskiftning af Microswitches på musen:
    Originale Amiga mus bruger standard 6x6x4.3mm microswitches, som også findes i meget andet elektronik. Disse er normalt rated til ca. 250.000 tryk. Dog bliver disse gerne slidt efter 20-25 års brug, især hvis musen har været brugt meget. Mange timers Railroad Tycoon, Dungeon Master, Sim Earth og andre "musetunge" spil kan hurtigt få de 250.000 tryk brugt op.
    Symptomer er bl.a. at museknappen virker "svampet" når man klikker og den har problemer med at registere trykket.


    Er knapperne på din originale Amiga mus ved at gå fløjten, har du tre valgmuligheder. For det første kan du modde din Amiga mus om til en optisk mus med et board der kan købes hos bl.a. Amigakit.eu. Her skifter du blot det eksisterende board i musen ud med det nye optiske board.


    Det er også muligt at få en adapter til PS/2 eller USB-mus, så du kan bruge en moderne mus på Amigaen...


    Det billigste valg er dog at skifte selve microswitchene ud, det kræver dog loddeudstyr, men er et ret nemt indgreb, selv for begyndere.


    Du skal bruge:


    • Loddekolbe eller loddestation (til board-arbejde er det altid bedst med en loddestation hvor man kan justere temperaturen)
    • Loddetin (loddetin med bly er nemmest at lodde med, især for begyndere.)
    • To 6x6x4.3mm microswitches med 1 eller 1.5 Newton trykkraft (originaltasterne er 1N, så det vil føles en lille smule hårdere at klikke med 1.5N)
    • Sugetråd eller tinsuger
    • Evt. fluxvæske (hjælper loddetin med at flyde ud, beskytter boardet, hjælper med at give pæne lodninger, og gør det nemmere at bruge sugetråd.)
    • Evt. en "3. hånd" (Hvis du ikke ved hvad det er, klik på linket... de gør det meget nemmere ^^ )
    • evt. en spidstang eller en lille flad skruetrækker til at lirke de gamle microswitches fri
    • en lille stjerneskruetrækker


    I mit tilfælde har jeg valgt disse Omron-taster som er 1.5N switches. De er forholdsvist dyre microswitches (ca. 1-1,50 kr dyrere per styk end de billige), men de er også rated til 1 million tryk, mod normalt 250.000-300.000 tryk. Conrad har dog ikke 1N versionen, men de har databladet hvor varenummeret til 1N modellen står i.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/2jsykYVN/IMG-20190423-133637.jpg]
    Før-billede med de gamle microswitches


    Fremgangsmåde:


    • Tag kuglen ud af musen ved at dreje den lille klap i bunden af musen 45 grader (fra "C" til "O")
    • Fjern de to skruer, og vip forsigtigt toppen af musen af
    • Fjern de to skruer på den sorte ramme der holder kuglen (se på "før"-billedet ovenfor). Nu kan du tage hele boardet ud af musen
    • Tag evt. stikket ud til ledningen, så du har lidt bedre plads at arbejde med. Ledningen vil dog stadig sidde fast på boardet, da dens jord-ledning er loddet fast. Det er op til dig om du vil fjerne ledningen helt, det er dog ikke nødvendigt.
    • Fjern loddetin fra de 8 loddepunkter, markeret i ringe på billedet herunder, med tinsuger eller sugetråd:
      [Blocked Image: https://i.postimg.cc/tCsw91Y2/IMG-20190423-135722.jpg]
    • Lirk forsigtigt de gamle microswitches fri, brug evt. loddekolben til at varme smårester af loddetin som stadig hænger fast.
    • Rengør gerne loddefelterne med lidt flux og sugetråd
    • De nye kontakter "klikkes" i (deres ben er bøjede på en måde så de kan holde sig selv fast), sørg for at microswitchene lægger sig helt ned på boardet... de må ikke "svæve".
    • Pensl evt. lidt flux på benene og boardet og lod de nye switches fast.
    • Tjek at switches stadig lægger sig helt ned på boardet og tjek at lodningerne er fine (de skal se nogenlunde ud som billedet i pkt. 5). Rens evt. overskydende flux væk med en tandbørste der er dyppet i 99% sprit eller isopropylakohol.
    • Stikket til ledningen sættes i igen, og du kan nu samle musen og teste.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/QCvHvByH/IMG-20190423-135739.jpg]
    Efter-billede, med de nye switches

    Tips & Tricks


    Emulering
    Amigaen kan i sig selv også køre emulatorer til andre computere. ShapeShifter, Fusion og Basilisk II er populære Macintosh emulatorer til Motorola 680x0-baserede Macs, som kan køre på de oprindelige Amigaer. Dengang blev Amiga 1200 og 4000 ofte omtalt som at være "En bedre Mac end en Mac", navnligt hvis disse var udstyret med en Motorola 68060 CPU. Disse maskiner kunne, selv under programmernes virtuelle maskine, ofte overhale tidens Macs i rå ydelse.


    Der findes også Commodore 64 emulatorer (bl.a. VICE) og Atari ST emulatorer.


    MS-DOS og Windows kan også emuleres på Amiga med bl.a. PCTask. Dog gav PC-emulering ofte en del ydelsestab. Derimod var det også muligt at købe "sidecars" og bridgeboards der kunne udstyres med op til en Intel 486 processor. Disse sidecars gjorde det muligt at køre DOS eller Windows side om side med Workbench. Hardwaren til dette er dog meget sjælden nu om dage. :(


    Programmering
    Amigaen er en rigtig god maskine at lære at programmere på, og giver adgang til et hav af forskellige programmeringssprog, fx. Assembler, AmigaBASIC, REXX (i form af AREXX), C og C++, AMOS, Python og mange flere


    Andre maskiner der kan "Amiga-ificeres"
    På ældre Macs der kører med PowerPC G4 og G5 processorer, kan man installere MorphOS og dermed "konvertere" dem til Amigaer. Styresystemet er fuldt kompatibelt med programmer der kører på de oprindelige Amigaer med Motorola 680x0 processor.


    Adgang til drev
    Amigaer bruger ikke drevbogstaver som i Windows. Floppydrev tælles fra DF0 til DF3, og harddiske kaldes DH0 eller DH1 (og opefter). Workbench mounter dog både floppydrev og harddiske automatisk, men det er stadig nyttigt hvis man arbejder fra Amigaens shell (kommandoprompt). Nogle kommandoer minder om DOS, fx. DIR og CD-kommandoerne.


    Workbench og Kickstart
    Workbench og kickstart-versionen skal som god fingerregel matche hinanden. Workbench 2.1 kræver fx. en Kickstart 2.1 ROM i maskinen.
    Er Kickstart ROM'en nyere end Workbench-versionen, vil dette fint kunne lade sig gøre, fx. Workbench 1.3 på en Kickstart 3.1 ROM.


    Mere Kickstart og reset af maskinen
    Kickstarts fra version 2.1 har en indbygget menu (a la BIOS), og kræver at en mus er sat til computeren.
    Hold begge musetaster inde mens du tænder Amigaen for at tilgå menuen. Der er bl.a. mulighed for at indstille boot-drev og om maskinen skal køre i PAL- eller NTSC-mode.


    For at resette en Amiga fra ethvert stykke software, holdes Ctrl og de to Amiga-taster nede.


    Tjek og redning af spil- og programdisketter
    Ikke alle 3.5'' disketter er bygget lige godt, og mange medier går desværre tabt med tiden.


    Prøv både at starte disketten ved at boote amigaen med disketten i drevet og ved at indlæse den under Workbench. Oftest er spil og programmer lavet til at blive bootet med maskinen, og alligevel har mange "bootables" en lille "light"-udgave af Workbench på sig. Disse disketter med "light"-udgaven af Workbench kan ofte også startes i en fuld Workbench.


    Der findes en del "Disk doctors" og andre programmer der kan hjælpe med at "redde" en diskette midlertidigt. Amigaens filsystemer til disketter (både Original File System og Fast File System) gør brug af et checksum-system for redundans. XCopy kan fx. også rette fejl "on the fly" mens du kopierer en diskette til et friskt medie.


    Hvis din Amiga har virkeligt svært ved at læse disketter, kan det betale sig at investere i et nyt diskettedrev fra fx. AmigaStore, da disse ofte er refurbished eller er "new old stock". Især ældre Amiga 500'ere kommer med et diskettedrev af mærket Chinon, der langtfra altid er lige modstandsdygtige over for tidens tand.


    Mit floppydrev larmer
    Det er helt normalt at det interne floppydrev/DF0 brummer kort hver 4-5 sekunder hvis der ikke er en diskette i. Dette er en metode til at autodetecte om der er en diskette i drevet.
    Dog på modeller uden harddisk (fx. Amiga 500) har man meget ofte en diskette i DF0.


    Skift af diskettedrev
    Det er muligt at bruge "uoriginale" diskettedrev til Amigaer, dog skal det være såkaldte "universelle" diskettedrev som bl.a. en del af Sonys modeller var. Disse har som regel en jumper eller loddeklat tæt ved datastikket hvor man kan vælge "DS0" eller "DS1".
    "Universelle" diskettedrev er i modsætning til "IBM"-diskettedrev, der forventer et kabel med en lille sektion der er vendt om (ses med det klassiske "twist" i datakablet) til at kortlægge A: og B: i DOS og Windows.


    Til skift af det interne drev i "bordmodellerne" som Amiga 500 og 1200, tages frontplastikket af, og eject-knappen kan skiftes ud med en 3D-printet udgave du laver selv, eller kan købes billigt på fx. AmigaStore.


    Diskettedrev kan også frit skiftes ud med floppyemulatorer der kan tage USB-sticks eller SD-kort, inklusive det interne drev.


    Disk-swapping
    Langt de fleste spil og programmer bliver leveret på flere disketter. Det er muligt at bytte disketterne ud mens spillet loader, men det er mere praktisk at investere i et eksternt floppydrev. De fleste spil kan tjekke samtlige drev efter mere data, så der kan du fx. sætte diskette 1 i DF0 (det interne drev) og diskette 2 i et eksternt drev.


    Rækkefølgen er ofte irrelevant, men nogle spil forlanger at boote med første diskette i DF0.


    Rul din egen Workbench
    Hvis du kun har Workbench 1.3 (der normalt ikke kan lægges på en harddisk uden omveje) eller ikke har mulighed for at installere en harddisk (fx. i en Amiga 500), er det meget normalt at lave sin egen Workbench-diskette med de ting man bruger mest.
    Workbench-disketterne, navnligt dem der er "bootable", har ofte en smule plads tilovers til formålet.


    Workbench 1.3 kommer på to disketter, og 2.1 kommer på hele 5 disketter, så der kan være en fordel at lave sin "egen" Workbench. Derudover kommer man ikke til at rode med default-indstillingerne på originalerne, og du "slider" heller ikke på originaldisketterne.


    Fx. for at få Amiga Explorer til at virke på Workbench 2.1, skal man bytte diskette 3-4 gange; først for at sætte serielforbindelsen op (indstillingerne ligger ikke på boot-disketten), og derefter et par gange for at kunne starte Amiga Explorer, fordi der skal indlæses flere ting der ligger på hhv. Workbench disk 2 og 3.


    Der findes mange fremgangsmåder at gøre dette, men jeg foretrækker at bruge XCopy til at lave nye Workbench disketter, og manuelt kopiere det jeg skal bruge via Amiga Shell's COPY-kommando


    Boot-fejl
    Amigaen bruger ikke bip-koder som normale PC'ere hvis der er problemer under boot, men viser i stedet en farve på skærmen:


    • Rød - Fejl i Kickstart ROM.
    • Grøn - Fejl i "chip" RAM.
    • Blå - Fejl i chipsettet.
    • Gul - Processoren har opfanget en fejl før systemets fejlhåndtering er bootet.
    • Sort - Systemet kan ikke opfange CPUen. Ofte er det fordi CPUen ikke sidder ordentligt i soklen, eller fordi chippen er brændt af.
    • Grå - CPUen har passeret opstarts-testen... Amigaens skærm er ofte grå et kort øjeblik indtil boot-billedet kommer op.
    • Hvid - CPU fejl.


    Efter boot kan du også få en "Guru meditation" fejl, som modsvarer en Blue Screen of Death i Windows eller en Kernel Panic på Linux. Guru meditations kendetegnes ved en rød kasse på skærmen med en relevant RAM-adresse og CPU-instruks skrevet i hexadecimal, og "Power"-lampen på tastaturet vil blinke.


    Derudover viser Amigaer også nogle fejl via Power-lampen på tastaturet:

    • Ét blink - Fejl i ROMens checksum.
    • To blink - Fejl i RAM-testen.
    • Tre blink - Fejl i Watchdog timeren (tyder ofte på et problem i CPUen.)

    Hvor kan jeg købe dele?
    Komplette maskiner kan findes mange steder, bl.a. på Gul & Gratis, DBA, i Facebook-grupper samt visse retroshops som Bozz.dk og wtsretro.dk. Dette gælder også det mest basale tilbehør som joysticks og forskellig software.


    Amigastore.eu er en god kilde til ny hardware, acceleratorkort og forskellige adaptere, samt kabler. De sælger også nye Kickstart ROMs og Workbench-disketter, hvis du har problemer med at skaffe disse.

    Amigakit
    er en anden god butik, igen mest fokuseret på hardware. Her kan man også bestille en komplet amiga- og AmigaOS 4-kompatibel computer bygget på moderne hardware; AmigaOne X5000.


    Cloanto, som stadig laver nye Kickstart ROMs og Workbench-disketter, har også Amiga Forever. Sitet giver mulighed for at købe en software-pakke til PC med Amiga software, spil og emulatorer. Amiga Forever-pakken kan således enten bruges på PC, eller filerne kan kopieres over på ægte hardware. Her kan man også købe og hente Amiga Explorer til null-modem eller netværksoverførsel til den ægte hardware.
    Har man købt en Amiga Forever pakke, følger der også en licens med til Amiga Explorer.
    Sitet har også links til flere sites, hvor man bl.a. kan købe og downloade floppy-images lovligt.


    Aminet er et kæmpe arkiv med meget forskelligt software til alle afskygninger af Amigaer. Softwaren er enten freeware eller Open Source. De fleste filer ligger som .LHA eller .UHA format, som er et komprimeringsformat (a la ZIP-filer) til Workbench og AmigaOS.


    Nyttige links
    AmigaOS Wiki: Wiki der dækker og giver tips om alt omkring AmigaOS og Workbench. Den dækker meget nyttigt for almindelige brugere og folk der vil prøve att programmere på Amiga. De har også en fuld guide til hvordan du bruger Workbench.


    Kommando reference til Workbench's kommandoprompt; Amiga Shell.


    Classic Amiga byder på mange spil, demoer og programmer til de klassiske amigaer.


    Classic Amiga Wiki bl.a. med tips til troubleshooting og råd om hardwaren.

    Til at loade data ind på de oprindelige maskiner, bruges som regel et 720KB 3,5'' floppydrev; dog anvender Amigaen en særlig controller til at presse 880KB ned på en 720KB diskette. Amigaer er dog stadig i stand til at læse 720KB disketter der er formateret af DOS (via CrossDOS der følger med Workbench 2.0 og fremefter) men det modsatte er ikke tilfældet uden særlig hardware. Der er dog løsninger på at få software over på Amigaen via fx. en seriel forbindelse, hvilket jeg vil komme ind på senere i guiden.
    Nogle Amigaer, bl.a. 2000,3000,4000,CDTV og CD32 kan også indlæse data via et CD-ROM-drev. Dog kræver CDTV en særlig "caddy" som CD'en sættes i.


    Alle amigaer, på nær de første udgaver af Amiga 1000 indeholder en eller to "Kickstart"-ROM chips, der modsvarer BIOS i en PC. På tidlige Amiga 1000'ere booter man dog Kickstart fra en floppydisk; dog er det muligt på alle amigaer med floppydrev midlertidigt at opgradere eller nedgradere sin Kickstart ved at boote med en floppy-version.


    Amigaer er normalt ikke "født" med en harddisk (på nær dem mærket med "HD" i modelnavnet), men kan udstyres med harddiske på forskellige måder. På Amiga 1000 og 500, kan man tilkøbe særige harddiske eller få et PATA/IDE interface via et accelerator- eller controllerkort. Nogle nyere acceleratorkort har også et interface til SD- eller CF-kort indbygget. Nyere amigaer (bl.a. 600, 1200, 3000 og 4000) har en PATA/IDE controller på bundkortet hvor man kan tilslutte en 2.5'' harddisk eller en adapter til hukommelseskort.


    Til restaureringsformål er Amigaernes hardware forholdsvis nem at reparere på med en god loddekolbe. De vigtige chips (CPU og Kickstart ROM) er også placeret i sokler for nem udskiftning. Elektronikken er through-hole, og kan ofte udskiftes billigt med matchende komponenter.
    Amigaer bruger ofte ret få elektrolyt-kondensatorer til fordel for keramiske kondensatorer, og disse holder ofte endnu. Dog kan "recap-kits" købes til langt de fleste modeller. ^^


    I denne guide vil jeg vise min egen Amiga 500 frem, som jeg selv har restaureret over en årrække:


    CPU: Motorola 68000 på 7,1 MHz
    RAM: 512 Kb "Fast"-RAM på bundkortet og 512 KB "Chip"-RAM udvidelse
    Bundkort: Amiga 500+ bundkort med ECS chipset
    Kickstart: Version 3.1


    Min Amiga var oprindeligt "reddet" fra en genbrugsplads som et lille weekendprojekt for mange år siden da jeg var på ferie hos min farmor og hendes daværende mand. Sammen med maskinen fik vi nogle kasser fulde af disketter og en lille stak joysticks.
    Da vi ikke kunne få den til at virke, havde den siden stået en årrække på min farmors loft, og jeg har siden arvet Amigaen efter hendes mand døde.
    Siden har jeg lavet følgende ved den:


    • De to porte til joysticks/mus var ødelagte og pins var brækket ud af dem, så disse blev skiftet ud med nye stik.
    • tilkøbt en original strømforsyning. (den oprindelige var til en Amiga 6
    • "Ny" original mus, inkl. udskiftning af microswitches på den.
    • Nyt internt diskettedrev og nye kabler hertil.
    • Ny 512k "chip"-RAM-udvidelse da RTC-batteriet på det gamle havde ætset printet.
    • Kickstart opgraderet fra 1.3 til 3.1.
    • Nye Workbench 1.3 og 2.1 disketter købt ind.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/prR8rhtc/IMG-20190510-151614.jpg]
    Overblik af min Amiga. Alle Amigaer, navnligt bordmodellerne, kan blive slemt gule med tiden.
    Min er dog ikke så gul som billedet antyder, lyset på billedet narrer lidt :)


    De to lamper på oversiden er hhv. til "power" og en indikator til diskettedrevet. Amiga 600 og 1200 har en ekstra lampe til harddisken.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/R0Q9LNtz/IMG-20190510-151430.jpg]
    På venstre side sidder udvidelsesporten, og er normalt gemt af en klap. Porten beregnet til forskelligt tilbehør og er et direkte Zorro II-interface til CPUen. Her kan installeres fx. ekstra "Fast"-RAM (Op til 8 MB), harddiske eller acceleratorer. Alternativt kan Amigaen dockes til særlige kabinetter der giver mulighed for ekstra udvidelsesporte; oftest ekstra Zorro-porte eller ISA-porte.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/QKG89KyN/IMG-20190510-151512.jpg]
    Klik på billedet for at forstørre


    Bagsiden indeholder alle tilslutningerne. Fra venstre har vi:


    • To porte til joysticks og/eller mus (man kan faktisk sætte to mus til, hvilket bruges i nogle spil).
    • Phono-stik til hhv. højre og venstre højttaler.
    • Disketteport til eksterne diskettedrev. Op til 3 ekstra diskettedrev (eller floppy-emulatorer) kan kædes på porten.
    • RS232-kompatibel serielport.
    • Parallel/LPT port.
    • Strømstik.
    • Analog RGB port. Porten kan også sende et 15,7Khz VGA signal, men er dog ikke kompatibel med de fleste VGA skærme. Med en "Genlock" kan porten moddes til "ægte" VGA. Bruges ofte med en A520 RF adapter til output til TV'ets antennestik eller composite. Alternativt kan man også købe en SCART adapter eller bruge en original skærm.
    • Monokrom (sort/hvid) composite udgang.


    Desuden er der en udvidelsesport der kan tilgås fra bunden af Amigaen, den såkaldte "trapdoor". Heri kan man oftest installere RAM-udvidelser og/eller kredsløb til et internt ur. Almindelige Amiga 500'ere har ikke et indbygget Real Time Clock-kredsløb.


    På højre side er der et hul til det interne diskettedrev og dens "eject" knap.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/4KsCHkZc/IMG-20190302-085627.jpg]
    Klik på billedet for at forstørre
    På billedet er diskettedrevet fjernet for at man kan se hele bundkortet. De ekstra 512KB "Trapdoor"-RAM kan også ses på billedet. Silkeprintet på bundkortet viser hvilke chips der sidder i soklerne. Fun fact: Alle Amigaers kodenavne er opkaldt efter en sang af bandet B52s, her "Rock Lobster" :D


    Backup og overførsel af software
    Med software på diskette er det ikke bare en god idé at tage backup af original-disketter, men ofte bliver man også opfordret til det både af community, samt manualer fra spil og software, da disketter slides med tiden. Køber man software i dag kan man godt risikere at disketterne ikke længere virker, enten på grund af at filtpuden inde i disketten er smuldret eller fordi overfladen på mediet i disketten er "rådnet" og ikke kan holde et magnetfelt længere.
    Desuden er læsehovedet i kontakt med diskettemediet mens disketten bruges i maskinen, og det slider selvsagt på diskettens overflade.


    Der er stadig nogle butikker (bl.a. Conrad og wtsretro.dk) der sælger pakker med nye 1.44MB disketter.
    "Små" Amigaer som 500, 600 og 1200 holder normalt ikke øje med diskettens format, men ved større Amigaer som 3000 og 4000 skal man til tider "snyde" diskettedrevet til at tro at disketten er en 720KB/880KB diskette; dette gøres ved at tape det ekstra hul (hullet uden den lille skyder) til på disketten med lidt sort tape.

    Backup fra diskette til diskette, navligt af spil, udføres bedst med et "nibble copy"-program som fx XCopy. Fordelen med X-Copy er at man kan lave en nøjagtig 1:1 kopi af originaldisketten. Disketter kan også kopieres via Workbench, men afhængigt om og hvordan disketten er kopibeskyttet, kan Workbench ikke kopiere alt.


    Software kan også backuppes til en PC, og omvendt skrives tilbage til Amiga-diskette eller harddisk, via en seriel- eller parallel-forbindelse i et null-modem setup. Man kan også koble nogle amigaer til Ethernet, og via en ethernet=>wifi bro eller en router i relay-mode kobles på trådløse netværk.


    Da Amigaens diskette-controller er skruet lidt anderledes sammen end på en PC, kan du ikke direkte lave disketter fra en PC uden særlig hardware.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/bspFR04X/IMG-20190510-162918.jpg]
    Klik på billedet for at forstørre
    Den løsning jeg bruger, er et serielt null-modem mellem dockingstationen til min Thinkpad X60s og Amigaen. På laptoppen bruges programmet Amiga Explorer. Amigaen kører Workbench 2.1, en udgave af det grafiske styresystem der normalt følger med Amigaer.


    Det særlige null-modem kabel kan enten tilkøbes, eller du kan lave et selv. (Link)


    Amiga Explorer gør det bl.a. muligt at eksportere disketter fra Amigaen som .ADF filer, og omvendt giver det mulighed for at skrive .ADF filer og individuelle filer til amigaens diskettedrev. Desuden giver det mulighed for at formatere disketter i Amigaens drev, uden at skulle skrive en lang kommando i Workbench's kommandoprompt. Har du en harddisk eller lignende i Amigaen, vil du også kunne overføre direkte til og fra denne.


    Seriel overførsel er dog ikke særlig hurtig (5-10 minutter for et 880KB floppy image), så hvis du har mulighed for at koble din Amiga på LAN'et, så er det klart at foretrække. :rolleyes:


    Styresystemer
    De originale Amigaer brugersom regel deres eget styresystem, Workbench. Workbench skiftede navn til AmigaOS i version 3.5. Der kan dog fås andre styresystemer til Amiga, inklusive udgaver af Unix og Linux til platformen.


    AmigaOS er siden blevet videreudviklet og er på version 4.1, der kan køre på moderne hardware med PowerPC arkitekturen. Dog er kun særlig hardware, som AmigaOne computerne fuldt understøttet.

    Hardwaren
    Amiga hardware er bygget på Motorola 68000-serien af processorer, der også bl.a. er blevet brugt i tidens Apple Macintosh computere, og stadig bruges bl.a i nogle embedded systemer og lommeregnere (fx. Texas Instrument's TI-89-serie graflommeregnere). Hardwaren er meget fleksibel og kan udbygges rigtig meget (En Amiga 1200 eller 4000 kan fx. opgraderes til en PowerPC processor op til 300MHz med et acceleratorkort).


    Hardwaren opererer normalt på to forskellige busser, chipset bussen, der håndterer kommunikationen mellem CPUen og resten af chipsettet. CPUens egen bus, også kaldet "Fast bus" kommunikerer med den interne RAM, Kickstart ROM'en og udvidelseskort. CPU-bussen er normalt hurtigere end chipset-bussen, og kan også udvides med såkaldte "bridgeboards" der gør det muligt at bruge ISA og PCI-kort frem for Amigaens normale Zorro porte. Fx. RAM-udvidelser findes også derfor i to udgaver; "Fast RAM" som kobles til CPU-bussen, og "Chip RAM" som kører på chipset bussen.


    Med sin rige mulighed for udvidelse og forholdsvis kraftige hardware, blev Amigaen bl.a. brugt som en billig videoredigeringspult til mindre TV-stationer og visse TV-serier. For eksempel er computereffekterne i de første sæsoner af serien Babylon 5 lavet på en stak Amiga 2000'ere med et Video Toaster kort installeret. TV-stationer har også brugt dem til simple effekter til fx. nyhedsudsendelser, hvor de blev brugt til at lave og vise titelkort (striben med navn og titel i interviews), samt dobbeltbillede hvor man ser speakeren snakke med en udsendt journalist.


    Originalt Amiga hardware findes som udgangspunkt i 3 generationer, med hvert deres feature-sæt:


    Original Chip Set (OCS) som er den første generation af Amiga chipsettet. Chipsættet kan håndtere op til 1 MB "Chip RAM" (via MMU-chippen "Agnus"), har en grafik-chip ("Denise") der kan vise et billede på op til 640x256 pixels med 32 farver ud af en palette med 4096 farver, samt en lydchip ("Paula") der har 4 uafhængige 8-bit PCM lydkanaler og kan outputte lyd i stereo.
    OCS blev brugt i Amiga 500, 1000, 2000 og CDTV.


    Enhanced Chip Set (ECS) er en direkte opgradering af OCS, hvor "Agnus" kan tage op til 2MB RAM, og grafikchippen "Denise" har fået et par ekstra muligheder for opløsning: Productivity Mode på 640x480p og SuperHiRes på op til 1280x256 med 4 farver. ECS systemer kan dog også tilpasses til flere opløsninger, fx. dem der bruges i VGA-standarder som fx. 640x480 og 800x600.
    ECS blev brugt i senere udgaver af Amiga 500, 500+, 3000 , CDTV og Amiga 600.


    Advanced Graphics Architecture (AGA) er en større opgradering af OCS og ECS, og udvider grafikkens farvepalette til 16,8 millioner farver. Chipsæt-bussens båndbredde blev udvidet fra 16 til 32 bits og clockhastigheden på denne fordoblet. AGA er som udgangspunkt kun en opgradering af grafik-delen, lyden fx. håndteres stadig af "Paula"-chippen.
    AGA-chipsettet blev brugt i Amiga 1200, 4000 og CD32-konsollen.


    Nyere generationer er for langt det meste bagudkompatible med ældre chipsets. En AGA-maskine kan således fint køre software der er bygget til OCS og ECS. Der er dog et meget lille fåtal af programmer der kun fungerer på bestemte chipsets eller med en bestemt Kickstart ROM.


    Efter Commodores konkurs har andre producenter lavet nyere Amiga-kompatible maskiner, enten lavet på FPGA-versioner af chipsettet, eller baseret på PowerPC 603 og 604 CPUerne. Apple G3-G5 Macintoshes kan også moddes til at være Amiga-kompatible via MorphOS.

    Efter lidt ventetid er jeg igen tilbage med næste del af min serie om retrocomputere. Denne gang vil jeg fortælle lidt om Amiga-serien af computere og spillekonsoller. Samtidig vil jeg benytte tråden til at fortælle lidt om mit eget eventyr med min Amiga 500, og bruge den som eksempel.


    Amiga-serien består af følgende desktop modeller:

    • Amiga 1000
    • Amiga 2000
    • Amiga 3000 (fås også som tower)
    • Amiga 4000 (fås også som tower)


    Der findes her også nogle "opgraderede", men forholdsvis sjældne modeller, fx Amiga 1500


    Desuden er der følgende Keyboard- eller minicomputere, hvor maskinen er integreret i et lidt "forvokset" tastatur:

    • Amiga 500
    • Amiga 500+
    • Amiga 600
    • Amiga 1200


    Og til sidst er der to konsoller, som er baseret på Amiga-hardwaren. Fælles for begge er at de kan udvides til en fuldblodig Amiga computer.

    • Commodore CDTV (baseret på Amiga 500)
    • Commodore / Amiga CD32 (baseret på Amiga 1200, dog med en ekstra co-processor kaldet "Akiko")


    Der er mange gode grunde tilat samle på Amiga-hardware. Udover at være en god platform til spil, er deres elektronik ret simpelt opbygget hvilket gør dem nemme at reparere med loddeudstyr. Selve hardwaren i langt de fleste modeller er også meget fleksibel, og de kan opgraderes rigtig meget.En Amiga 1200 eller 4000 kan fx. opgraderes med acceleratorkort til at blive ca. lige så kraftig som en computer fra starten til midt 2000'erne. Desuden har Commodore 64- og Amiga-verdenen stadig et meget stærkt community, som stadig laver ny hardware og software til platformen, på trods af at Commodore gik konkurs i 1994.


    Amiga-serien af computere var meget populær i 1990'erne, og var Commodore's bud på en serie af 16- og 32-bit eferfølgere til deres meget populære Commodore 64 og 128 maskiner.
    Amigaen er et godt eksempel på en PC med lidt anderledes hardware end vi kender den fra Intel/IBM-verdenen, hvis arkitektur stadig bruges i moderne computere.


    Hvorfor Amiga?
    Selv i dag er Amigaen nyttig på mange områder, og større modeller kan, med ekstra hardware, komme op og matche en computer fra midt-2000'erne i ydelse. Vil du spille, er der et kæmpe bibliotek af kommercielle og gratis spil.
    Grundet sin popularitet i Danmark, er der også en del interessant dansk spilhistorie at udforske, bl.a. i form af spillene "Guldkorn-ekspressen" og "Oswald på tynd is".


    Er du hardware-nørd vil det unikke hardware-design formentlig være interessant for dig. Computerne er meget nemme at arbejde med og vedligeholde, selv hvis du er relativ ny til lodning og elektronik. Desuden er det stadig muligt at få dele, fx. hulprint til Zorro-porte.


    For programmører har Amigaen indgange til mange forskellige programmeringssprog, inklusive nogle mere moderne sprog som fx. Python. Med deres begrænsede hardware (7-14MHz CPU og ofte under 8 MB RAM), er hardwaren en prima øvelse i optimering og i at presse så meget funktionalitet ned på så lidt hardware som muligt.


    For musikere har Amigaen et væld af programmer og god MIDI-funktionalitet, samt som mange af tidens computere og lydkort, en lidt unik klang.


    Selve Amiga-verdenen giver også et godt indblik i en anderledes software- og hardware-platform end hvad vi ellers er vant til i dag. Mange af Amiga's koncepter er siden blevet anvendt i andre slags computere fremadrettet, herunder dele af Workbench-styresystemet.

    Lidt mere:


    Die Young: Prologue igennem Indiegala


    ukendt hvor længe dog. :rolleyes:


    Ikke et spil i sig selv, men en gratis DLC pakke til det gratis spil Minion Masters er pt kørende på Steam indtil den 31. maj... til dem som spillerden slags :rolleyes:
    Her