Indlæg af SGDHO

    Det er desværre ikke alt der er blevet lettere og bedre i Windows 7, har jeg konstateret


    Dit eksempel er desværre et godt eksempel på ovenstående.


    En anden ting jeg har manglet fra dag 1 er muligheden for at oprette en "quick launch" bar på proceslinjen. I Vista var det jo legende let - Højreklik på proceslinjen og færdig.


    Jeg har nu fundet ud af at det også kunne lade sig gøre at oprette en Quick Launch bar i Win 7 - men det er en lidt længere proces. Og jeg har endda oplevet at Quick Launch forsvandt, selv om jeg havde gemt det som et selvstændigt "tema" under "personlige indstillinger".


    Derudover blev jeg allerede på dag 1 træt af "miniaturevisningen" på proceslinjen - så det blev deaktiveret lige på stedet.

    Hej


    Jeg købte tilbage i august en ny ASUS bærbar med Windows Vista Home Premium installeret.


    Der var et "tilgodebevis" med den bærbare fra Asus, hvor man kunne få en Win 7 upgrade tilsendt når det udkom i oktober 2009 - hvor man kun skulle betale noget der svarer til ca. prisen for portoen.


    Jeg tilmeldte mig umiddelbart efter købet af den bærbar til opgraderingen (herunder oplyste jeg mit VISA-kort nummer) og fik at vide at jeg ville høre nærmere når vi nærmede os ultimo oktober 2009.


    OG ganske rigtigt - ultimo oktober skriver Asus så en E-mail til mig om, at Win 7 var klar til at blive leveret - jeg skulle blot følge det link der angiveligt skulle være angivet i mailen for at betale for leveringen.


    Problemet er blot at der ikke var noget link i den modtagne email.


    Når jeg logger ind på min ASUS konto, står der blot at leveringen er klar til at blive afsendt, men sådan har det set ud siden ultimo oktober nu.


    Jeg har nu skrevet de første 5-6 mails til Asus-support men der sker nada.....så jeg er ved at være godt træt af dem.


    Er der nogen der ved, hvordan det normalt fungerer med de upgrades der følger med?


    Næste trin er at jeg tager fat i den (internet) forhandler, der solgte mig den bærbare.


    Hører gerne fra jer, om i ved hvordan det normalt foregår med opgradringsmuligheder som ovenstående.

    Hi
    Jeg har netop installeret Windows 7 Ultimate på min PC, hvor jeg har et
    ASUS P5Q-Pro (Socket 775) bundkort installeret.


    Jeg gik ind på ASUS´hjemmeside for at hente nogle drivers (bl.a. til chipset) som understøtter Windows 7.


    Jeg må sige, at jeg synes at Asus downloadside for drivere og ultilities mildt sagt er rodet og uoverskuelig, og derudover er jeg meget i tvivl, om hvilke drivers jeg skal downloade:



    Hvis man f.eks. går ind under downloads og drivere til SATA, så står der både noget der hedder:
    - Matrix Storage Manager Driver - SATA
    - Marvell 6121 SATA Driver V1.2.0.69 for 32/64bit Windows7.
    - Marvell 88SE6111 SATA Controller Driver V1.2.0.69 for Windows 7 & Windows 64bit 7.(WHQL)



    Nogle af versionsnumrene er ens, og nogle afviger lidt, så jeg er i tvivl om der blot er tale om forskellige driver versioner, eller om det er drivere med forskelligt formål og til forskellige bundkortkomponenter.??


    Lige så begejstret jeg er for ASUS produkter generelt, lige så skuffet er jeg over deres hjemmeside :-(


    Jeg har ingen gule udråbstegn i "Enhedshåndtering", så mine spørgsmål er:


    1) Skal jeg mon downloade og installere ALLE de drivers der ligger under "SATA" på ASUS´ hjemmeside - eller er nogle af downloadlinkene blot forskellige driver versioner, selv om de har forskellige navne ?


    2) Får jeg bedre performance ved at installere ASUS´drivere til diverse bundkortkomponenter, eller er de drivere som Windows bruger OK (også rent performancemæssigt), da jeg som sagt ingen gule udråbstegn har i "Enhedshåndtering".



    Jeg er taknemmelig for kommentarer og inputs - på forhånd tak!

    Ville bare lige melde tilbage at problemet er løst.


    Det hjalp at resette bundkortet ved at fjerne batteriet.


    Mht. DVD-brænderen viste det sig, at strømstikket var røget ud, derfor var enheden ikke at se i Denne computer.


    Nu kan jeg igen se alle drev i både BIOS og Denne computer - og det lykkedes mig også at få disabled A-drevet i BIOS.


    Eneste ændring er nu, at den nye harddisk har fået drevbetegnelsen "D", som tidligere var navnet på den sekundære harddisk. Men det kan jeg vel ændre i diskhåndteringen.


    Endnu en gang tak for hjælpen

    Hej
    Håber i kan hjælpe mig med et PC problem.


    Pga. "pladsmangel" har jeg netop købt mig en ny (intern) Harddisk til min PC.


    I forvejen har jeg 1 x Samsung 320 GB som er den "primære" Harddisk hvor bl.a. styresystemet ligger på. (C-drev)


    Dernæst har jeg en Seagate 320 GB til billeder osv. som efterhånden var ved at være fyldt.
    (D-drev)


    Jeg har derfor netop købt mig en ny Samsung harddisk på 1 TB som jeg har monteret i mit kabinet.


    Alle 3 harddiske er S-ATA harddiske.


    Der er på mit bundkort (ASUS P5Q PRO) i alt 6 almindelige porte til S-ATA og 2 til S-ATA Raid.


    Den nye 1 TB harddisk har jeg bare sat i port nr. 3 hvor de 2 andre HD sidder i de almindelige SATA port 1 + 2.


    Mit problem er nu, at jeg i Windows Vista efter at have monteret den nye HD ikke kan "se" den nye Samsung HD i "Denne computer"


    Jeg har også været inde i BIOS men da kan jeg heller ikke se den nye HD og jeg synes ikke jeg kan se nogle steder i BIOS hvor jeg kan "tilvælge" den nye HD.


    Yderligere er problemet nu, at systemet heller ikke længere kan se "D"-drevet - dvs. Seagate Harddisken hvor mine billeder + diverse ligger på.


    Mærkværdigvis er der nu dukket et A-drev op i "Denne computer" - selv om jeg ingen diskettedrev har i computeren. Det virker mest af alt, som om at der er gået rod i drev-betegnelserne (A, C, D, osv. osv.)


    Jeg har yderligere hhv. en DVD brænder og en CD-brænder i computeren - som kører via gammeldags IDE-kabel men af disse 2 kan PC´en kun finde CD-brænderen. DVD brænderen er ikke vist i "Denne computer".


    Så vidt jeg ved, er der på nyere SATA harddiske ikke nogen jumper der skal sættes mht. "Master" og "Slave" som ved gamle IDE-harddiske ?? Er problemet måske opstået, fordi der er en begrænsning i antallet af harddiske man kan installere i computeren ??


    Spørgsmålet er, om det er bedst/nemmest at formatere hele computeren, og om det evt. kan løse problemet ?


    Håber der er nogen, der har nogle forslag - på forhånd tak!

    Hey
    Jeg har set at SP2 til Vista nu er udkommet!


    Jeg har en (selvfølgelig original) Windows Vista Ultimate Edition DVD (32-BIT) uden nogen form for service Pack.


    Denne DVD har jeg tidligere "Slipstreamed" med en standalone version af SP1, som jeg havde downloaded - således at jeg nu har en Windows Ultimate DVD med SP1 integreret.


    Mit spørgsmål er nu, om man kan slipstreame SP2 også - på samme måde som jeg har gjort det med SP1?


    Jeg har googlet det lidt, men synes ikke umiddelbart jeg kan finde noget brugbart.


    Sådan som jeg har hørt det, er SP1 "inkluderet" i Stand-alone versionen af SP2
    (Jeg har netop downloaded denne = 475 Mb).


    Hvis det er muligt at slipstreame SP2 - så går jeg ud fra at jeg skal bruge den oprindelige Windows DVD + SP2 standalone og at jeg IKKE skal slipstreame videre på den SP1 DVD jeg allerede har - idet SP1 vel som sagt er inkluderet i SP2?


    Håber der er nogen der kan hjælpe mig videre, da jeg meget gerne vil have slipstreamed min Windows DVD med SP2 snarest, hvis det er muligt.


    Rent legalt går jeg ud fra at ovenstående (slipstreaming) er fuldt ud lovligt, da jeg jo har en original DVD + licens ?


    På forhånd tak for jeres kommentarer & inputs!

    Ebo & Dyas


    Også tak til jer...


    Sagen er den, at jeg bestemt ikke er nogen "ørn" på dette område, så det er forholdsvis begrænset hvad jeg selv tør gå igang med.


    Problemet er, at jeg ikke umiddelbart har adgang til et andet system, hvor jeg kan teste komponenterne - da jeg kun har en gammel PC med IDE-kabler og ikke noget med SATA osv.


    Men jeg må prøve at få arrangeret et lån af en sådan PC, og så er det bare at gå igang.


    Er der i øvrigt nogen som ved, hvordan man resetter et Asus-bundkort som mit?


    Jeg ved at før, i "gamle dage" var det noget med at flytte en jumper på bundkortet - Er det samme procedure med mit ASUS-bundkort ???

    Foxx
    Mange tak for din kommentar!


    Jeg tror du har ret mht. at afprøve en komponent ad gangen i en anden PC.


    Det er i øvrigt den PC, der står i min signatur.


    Jeg kan godt frygte det med power-spiken, som du nævnte i forbindelse med at jeg hev stikket fra modemet ud af PC´en - for nedbruddet skete temmelig præcist på det tidspunkt hvor jeg hev stikket.



    Øv...øv.... det er sgu ærgerligt når PC´en ikke er ældre end den er.

    Hej


    Jeg håber i kan hjælpe mig med mit problem. (PLEASE !!!!)


    Idet min PC (som kører Windows Vista 32Bit - Ultimate Edt.) var ved at blive lidt ustabil besluttede jeg mig for at genformatere den. PC´en er ca. 2 år gammel.


    Efter formateringen havde jeg fået alle programmer og drivere installeret, og manglede kun at installere mit trådløse netværk. Jeg ved ikke om det er et tilfælde / sammenfald, men idet jeg tager netværksstikket fra modemet, som sidder i PC´en ud - går skærmbilledet ud, og det er som om alle kabinetkølere går ned i et lavere gear. Det samme med CPU køleren.


    Jeg koldstarter herefter PC´en - og så vidt jeg kan høre starter den ikke op på harddisken. CPU køler og kabinetkølere kører stadig med hvad jeg føler er nedsat hastighed. På min monitor står der "No signal input".


    Herefter koldstarter jeg PC´en igen. Nu kører CPU-køler og kabinetkølere så med normal hastighed.


    Men jeg kan stadig ikke høre, at PC´en booter på harddisken og stadig "No signal input" på monitoren.


    Jeg har tidligere haft en anden PC der stort set havde de samme symptomer som ovenstående, og da var CPU´en stået af pga. overophedning, idet jeg senere fandt ud af at holderen til CPU-køleren var knækket af i den ene side, således at CPU-kølerens køleprofil ikke lå tæt nok ind på CPU´en.


    Har i nogle gode forslag til, hvorledes jeg skal begynde fejlsøgningen? Kan det være overophedning? Jeg synes det ser ud til at der er en del støv inde i mit kabinet. Det huer mig ikke helt, at jeg ikke kan høre at PC´en booter op på harddisken, og at jeg heller ikke får noget signal til monitoren.


    Håber i vil komme med nogle gode inputs til, hvordan jeg bør begynde fejlsøgningen. Takker.