Indlæg af MichaelS

    Der er en del ting som ikke kommer anmeldelsen af Origen S16V kabinettet ved, men som måske kan være interessante for nogen, nemlig hardwaren.


    Bundkortet er et Medion MS-7502 og stammer fra en Medion Akoya MD8828 PC jeg fik købt i efteråret, men aldrig rigtig brugt til noget pga Vista. CPU’en er en Intel Core 2 Duo E6750. Der sidder to GB ram.


    CPU køleren tog det lidt tid at finde, idet jeg først kikkede på en Thermalright Ultra 120 eXtreme, dernæst en Thermalright Ultima-90I og en Akasa AK 965, men ingen af dem kunne være i det ellers ganske store kabinet! Valget faldt så på en Scythe NINJA mini og det har jeg bestemt ikke fortrudt, dog har jeg udskiftet den medfølgende blæser med en Noctua NF-B9-1600 og benytter 5 volt ledningen til CPU blæseren og 7 volt ledningen til harddisk blæseren. Jeg benytter også en silikonering til CPU blæseren og blæseren kan overhovedet ikke høres! Temperaturen ligger som nævnt på 35-45 grader C med enkelte afstikkere til 50 grader, målt med SpeedFan 4.35.


    CPU blæseren sidder mellem grafikkortet, et His ATI Radeon 2600 Pro med Zalman køler så den slår to fluer med et smæk. Billedet ryger ind i TV’et via HDMI og lyden sendes til snurrerundt forstærkeren via SP/dif.


    Strømforsyningen er en Cosair VX450W og ved normalt brug er strømforbruget ca 100-125 watt (målt med spar’o’meter). Strømforbruget er 5 watt i standby og max måling kom op på 180 watt. Strømforsyningen siger lidt mere end jeg bryder mig om, så jeg overvejer en Silverstone Zero Acoustic 300W Fanless og så vil jeg lave en termisk kobling så noget af strømforsyningen ledes over i kabinettet. Jeg tænker også bore en masse huller i overpladen lige over strømforsyningen. Det er jo aluminium, så det er pærelet at bore huller i.


    TV kortet stammer fra førnævnte Medion PC og modtager analogt og via DVB-T, men det skal udskiftes med et FloppyDTV ved lejlighed.


    Jeg har også sat et USB/Firewire kontroller kort i. Det har to eksterne USB og to Firewire porte og en interne USB og en Firewire port. Jeg har sat en Dane-elec 16 GB stick i den interne USB port, det giver en lille intern lydløs harddisk med plads til to til tre DVD’er uden ekstra materiale. Firewire stikket er reserveret til FloppyDTV kortet.


    Endelig er der 3 stk 500 GB harddiske i HTPC’en. Den ene fulgte med Medion computeren og det er en Seagate Barracuda 7200.10 og den lyder som en gammel damptromle der bumper hen over en meget ujævn belægning. De to andre harddiske er en WesternDigital WD5000AAKS og en Hitachi P7K500, og de er helt anderledes lydløse og nyder godt af gummidæmpningen. Seagaten skal selvsagt udskiftes i nær fremtid.


    Endelig er der et Plextor PX-B300SA HD DVD, Blu-ray, DVD og CD drev. Det er i virkeligheden et LG drev i forklædning, og egentligt skulle LG drevet fra Medion computeren have været genbrugt, men det blev siddende i det gamle kabinet. Drevet brænder alle DVD og CD formater, men ikke HD DVD og ej heller Blu-ray. Ved afspilning af film er det lydløst, men ved overførsel af film til harddisken lyder det som en jetjager.


    Som du kan læse er HTPC’en slet ikke færdig endnu, men det er jo det gode ved den, nemlig at man kan fortsætte med at optimere den, og så er det ekstra dejligt med et kabinet der er stort og nemt at bearbejde, samt ser godt ud :))


    Har du spørgsmål til anmeldelsen så skyd løs, men jeg er generelt ikke nogen HTPC/MediaCenter ekspert. :$


    /MichaelS

    Quote

    Oprindeligt indlæg af OleA
    Sorry - Intel Celeron 2.53 GHz - skærmkort integreret...
    Har ikke en døjt forstand på indmaden, men jeg vil gerne købe det rigtige - har en ven som skal putte det hele rigtigt i...


    Ole A


    Den beskrevne PC vil have et strømforbrug på 70 til 125 watt hvis du måler med et spar'o'meter.


    Eksempelvis den Origen HTPC jeg har anmeldt for Tweak.dk har en Intel E6750, 2 GB ram, 3 x 500 GB harddiske, Plextor HD DVD/Blu-ray drev, Radeon 2600 Pro grafikkort, USB/Firewirekort, TV kort, Cosair 450W strømforsyning og display og den ligger det meste af tiden på 90 watt ved afspilning af musik fra Media Centeret. Ved film optil 125 watt.
    I max belastning kan den komme op på 170 watt, men det er kun ganske kortvarigt.


    De fleste strømforsyninger yder deres bedste og er mest effektive ved halv effekt, og det er ofte derfra blæser støjen stiger, så køb to gange 150 watt = 300 watt, måske 400 watt vil være godt.
    Jeg købte en Cosair 450 Watt fordi den er solid og støjsvag.

    Prøv at gå på en genbrugsplads, det er da ikke usædvaneligt at folk smider gamle computere ud. Det kan godt være du ikke kan finde et IBM, men HP, Compaq, Olivetti og mange andre havde lignende tastaturer.