Indlæg af Nigo

    Hej


    Står for at skulle finde en ny bærbar til min kusine... og sådan nogle har ikke så mange penge, så det skal nok ikke være en kæmpe "gamer".


    Hun skal hovedsageligt bruge den til studiebrug (word, internet mv), men kunne også godt tænke sig at lave musik med den, selv om det nok skal være vha. et eksternt lydkort med firewire (de DA/AD konvertere der sidder i bærbarer er alligevel for det meste skod).


    Budgettet er (lidt naivt) 2000-3000 kr, men kan nok overbevise hende om at hun skal bruge lidt mere. Ku' forestille mig noget i retning af en 13-15" skærm.


    Men... hvilket mærke skal man gå efter? Hun har ret dårlige erfaringer med Acer. Jeg har set mange brokke sig over mærker som medion, fujitsu-siemens og hp. Personligt har jeg gode erfaringer fra mit arbejde med dell og lenovo/ibm, så det hælder jeg jo til... selv om det nok er lidt over hendes budget.


    Hvad mener folket? Hvilke(t) mærke(r) kan anbefales?

    Hej der


    Min morfar på 83 vil gerne have en printer/scanner/kopi-maskine til sin nye bærbare. Da han - pga. sit fødselsår - er typen der tit spørger efter en manual til sin computer og har svært ved at lære at dobbeltklikke er det MEGET vigtigt at printeren er uden alt muligt lir og er simpel at bruge. Kvaliteten af print og scan skal selvfølgelig være i orden, men der er ikke brug for netværkstilslutning og et væld af muligheder og knapper. Softwaren må også gerne være simpel.


    En papirbakke med plads til mere end 5 ark, ville nok også blive værdsat.


    Derudover er jeg meget i tvivl om de forskellige printerproducenters "politik" mht blækpatroner. Har hørt at nogle sætter en chip i patronen, så den ikke kan genfyldes. Har også hørt at nogle printere nægter at printe sort/hvid hvis fx. den røde patron er tom. Så hvilken producent skal man gå efter, hvis man også vil have en der er billig og fair i drift?


    Mht prisen så vil jeg tro at omkring de 500 kr vil være ok, men ikke over 1000.


    Har I nogle forslag? Jeg er helt grøn på det område i det jeg altid selv har brugt laserprinter.


    Mange tak :-)

    Så det du mangler er rent faktisk to monokabler med phono i den ene ende og mono jack i den anden ende?


    Jeg laver mine kabler selv. Det er ikke så svært, men kræver selvfølgelig at du ved hvordan man bruger en loddekolbe. Du køber blot 2 phonostik og to mono jack stik og noget mikrofonkabel.
    De to sammensnoede ledere skal loddes på det midterste ben i begge stik, mens skærmen skal lodes på det andet. Stik kan købes i byggemarkeder og elektronikforretninger, hvor de i sidstnævnte muligvis også har mikrofonkabler. Musikbutikker har nogle gange også begge dele og kan sikkert også lodde det sammen til dig.


    Normalt giver jeg ikke meget for HiFi-klubbens (og lign) lovprisninger af kabler til 3-400 kr/m. Jeg kan ikke høre forskel og nogle af de argumenter de kommer med når de sælger kablerne er det rene fis. Har fx engang stået over for en gut der prøvede at bilde mig ind at elektronerne var renere i det dyre kabel :roller: Det er muligt at andre kan høre forskel, men det vil jeg nu gerne se dem gøre i en sand blind test.