QuoteOriginally posted by DeH
1. - Ja, ved jævnspænding - ikke ved processorer - selvom de anvender jævnstrøm.
2. Den bruger ca 60 watt og bliver en del varmere end selv en Athlon64 90nm (San Diego/Venice), der bruger 87 watt.
Formlen holder ikke i det her tilfælde!
EDIT:: Du ved vel at jeg ikke snakker om effekt ikke?.. jeg snakker om varmeafgivelsen
Varmen kommer af effekten. Det er det ENESTE den kommer af, og det eneste der sker med den forbrugte strøm er at den bliver til varme. Altså P(vcore)=P(varme) om man så må sige. Eller lidt går der så nok til signalerne, men det bliver varme andre steder. Tilmed er der så varmen fra elektronernes svingning i kernen - det er faktisk mere end mange tror. Altså:
1: Mere vcore giver mere varme
2: Højere frekvens giver mere varme
Derudover gælder en masse spændende ting. Som du er inde på ændrer processorens karakteristika sig når den får mere spænding. Formlen glæder stadig (den tager dog ikke højde for "2"), men effekten er ændret fordi processoren simpelthen trækker en anden strøm. Det være sig via lækage over transitorerne eller andet smart.
P=U*I er gyldig.
Temperaturen på processoren er der en del der spiller ind på:
1: Hvor mange kender du der kører med en køler fra Thunderbird-tiden på en A64 eller bare en Barton for den sags skyld?
2: Hvor mange kender du med en moderne køler på en TB?
3: ved du hvor stor kernen på en TB er? Arealet at overføre varmen med spiller en vis rolle.
4: Der mangler en række strømbesparende teknologier, hvoraf nogle vist optimerer transistorernes evne til at skifte uden store varmeudviklinger.
5: Har du et reelt tal for hvor meget varme en TB udviklede?
Faktum er at den eneste energi der tilføres en cpu er vcore, og der kan ikke komme mere varme end der tilføres. Så skulle det ihvertfald køle et andet sted jo. Og mine mosfets er ikke kolde 
Det eneste der afgør ens processors varme er dens varmeudvikling (effekt) og kølerens evne til at fjerne varme samt processorens evne til at overføre det til cpu.