lufttomt rum??

Quote

Oprindeligt indlæg af Atomfysikeren
Flere har pralet med deres fysikkundskaber. Jamen så vil jeg da også "prale" lidt. Jeg har en ph.d. grad i atomfysik fra Københavns Universitet.

Først den korte version :
Grillrotten har ret.

Ikke overbevist endnu ? Jamen så se her :
http://en.wikipedia.org/wiki/Pressure

For de dovne er der lige et resumé her :
The standard atmosphere (atm) is a curious unit of pressure, defined to six figures of precision to approximate a reality that varies constantly from place to place and moment to moment. It is approximately equal to typical air pressures at sea level and defined to be

1 atm = 101 325 Pa = 101.325 kPa = 1013.25 hPa. k = kilo and h = hecto.

Bemærk at 'hektopascal' er det korrekte navn for den nu forældede enhedsbetegnelse 'bar'.

Stadig ikke overbevist? OK I har selv bedt om det :

bar er en forældet enhed, som dog stadig bruges ofte, bl.a. af rørfabrikanter. Enheden hidrører fra det gamle cgs-enhedssystem, hvor grundenhederne var centimeter, gram og sekund. Tryk er defineret som Kraft pr. areal, dvs. masse * acceleration / areal. Dvs.
1 gram * 1cm/s^2 / 1 cm^2 = 1 bar.

Det ville være utroligt, grænsende til absurde, at et tal beregnet så enkelt skulle være jordens middeltryk. Det er der selvfølgeligt heller ikke.

I dag bruger vi ikke cgs systemet, men SI systemet, der er grundtrykenheden Pascal. Sammenhænngen mellem Pascal og bar er givet ved :
100 Pascal = 1 hektopascal = 1 bar.

For bekvemheds skyld, har man også defineret trykenheden en atmosfære, som værende middeltrykket ved havoverfladen. Ved et tilfælde er 1 bar næsten det samme som 1 atmosfære, mere præcist :
1 atmosfære = 1,01325 bar eller ca 1013 millibar.

Bemærk, at det, der stod på rummet.dk, er korrekt med 2 betydende cifre, men skal man regne med større nøjagtighed, er 1 bar ikke lig 1 atmosfære.

Display More

Har lige siddet og læst denne IMO typiske tråd i gennem. Hvor der er en del kloge drenge der leger skolelærere, selv om de ikke er gået ud af skolen endnu.
Det var da rart, at der endelig kom en og fik sat tingene på plads. "Sgutte" til at holde ud, at læse alt det vrøvl og de halve sandheder. Tak for den gode forklaring. [Blocked Image: http://hjem.get2net.dk/berope/assets/images/thumbsup.gif]

Quote

Oprindeligt indlæg af bentzin
Det var da rart, at der endelig kom en og fik sat tingene på plads.

Der er faktisk et par ting, vi mangler at få på plads stadigvæk.

1
Når man siger "bar", afhænger det utroligt meget af sammenhængen, om der menes "bar absolut" eller "bar overtryk". Den første angiver trykket i forhold til fuldt vakuum, mens den anden angiver trykket i forhold til det omgivende atmosfæriske tryk. Når man siger, at der er 2,4 bar i et bildæk, menes der f.eks. 2,4 bar overtryk. Men spørger man efter vands kogepunkt ved 2,4 bar, menes der næsten altid 2,4 bar absolut.

For at undgå forvirringen, bruger man ofte enhederne "bara" og "baro" på dansk eller "bara" og "barg" (bar gauge) på engelsk.

Er det baro, man har i tankerne, når man siger "bar", kan man derfor sagtens komme ned på negative tryk. Og det er måske den misforståelse, der startede denne tråd sidste år.

2
Man kan sagtens lave en beholder der kan tåle 0 bara. Jeg har lavet flere - f.eks. en ca. 60 m³ fødevandstank til Avedøreværkets biomassekedel. Der er i praksis ingen forskel på belastningen på en beholder ved fuldt vakuum og næsten fuldt vakuum. Det er alene trykforskellen i forhold til udvendigt tryk, der er afgørende, og den er "ca. 1 bar" i begge tilfælde.

F.eks. en ubåd er faktisk langt hårdere belastet af udvendigt tryk end en vakuumbeholder på landjorden.

Det giver dermed ikke mening at postulere, at det er næsten umuligt at lave en beholder, som kan tåle fuldt vakuum.