Hvad sker der for ungdommen?

Jeg er selv en af de unge (15 år) Jeg har aldrig begået hærværk eller noget lignende, men hvis jeg gjorde det, krydser fingre for at det aldrig sker, og det blev opdaget, så ville jeg nok indrømme det og tage skideren, i stedet for at lyve en person direkte op i ansigtet.. Men jeg er enig, når man bliver fuld, så kan man sku begå mange dumme ting..

Quote

Oprindeligt indlæg af zaxder
Jeg er selv en af de unge (15 år) Jeg har aldrig begået hærværk eller noget lignende, men hvis jeg gjorde det, krydser fingre for at det aldrig sker, og det blev opdaget, så ville jeg nok indrømme det og tage skideren, i stedet for at lyve en person direkte op i ansigtet.. Men jeg er enig, når man bliver fuld, så kan man sku begå mange dumme ting..

Du er jo allerede på afveje så , du er 15 år gammel og bliver fuld, du ser ikke noget galt i det billede ?

Vil give Burger helt ret, man må ikke skære alle over en kam og sammenligne en pære med et græskar og sige de er ens ;).

Det er ikke de unge som den er gal med, da fejlen er opstået lang tid før og kun kan føres tilbage til et sted nemlig hjemmet.
Jeg kan se på min omgangskreds at de osse klager over deres børn og hvordan de opfører sig, og går man dem lidt på klingen så viser det sig i mange tilfælde at forældrene tager det som en selvfølge at daginstitutionen, børnehaven og senere skolen "skulle" opdrage deres poder ordentligt hvilket i mine øjne er helt forkert.
De kære små skal sgu da have deres værdisæt med hjemmefra inden man overlader dem i andres varetægt, det er ikke samfundets opgave at opdrage børn det kan være med til at præge dem i den rigtige retning, men det er sgu helt og holdent forældrenes ansvar i mine øjne.

Har man taget den beslutning at man vil have børn så følger der et stort ansvar med, som man ikke bare kan læsse over på andre og sige at det er osse deres skyld at der er gået ged i den.

Alle har lavet fejl som unge og lavet ting vi ikke burde, men det hører med til at blive voksen og se det i en anden sammenhæng. Har man fået en bare nogenlunde opdragelse, så ved man sgu godt hvad der er rigtig og forkert og hvad man gør og ikke gør, og der er alkohol en rigtig dårlig undskyldning, det at sige: jamen jeg var osse fuld, den holder sgu ikke i min verden.
Har man lavet noget skidt, så er det nu engang bedre at tage skraldet med det samme, fremfor at væve et spind af løgne og dårlige undskyldninger det bliver det kun værre af, sådan har jeg opdraget min datter og hun er kommet godt i vej.

Jeg mener at meget af det som sker nu skyldes kun en ting, nemlig manglen på respekt overfor andres ting og andre folk, og kan man ikke finde ud af det alligevel så må samfundet jo træde til, men det har jo osse spillet fallit da mange af de unge som allerede er røget ud over kanten slet ikke kan/vil indse at det de laver er noget rigtig skidt, men et liv i fængsel er jo osse en form for liv hvis man ønsker at spilde det.

Mvh
Sam

Quote

Oprindeligt indlæg af Ebo

Jeg mener at meget af det som sker nu skyldes kun en ting, nemlig manglen på respekt overfor andres ting og andre folk, og kan man ikke finde ud af det alligevel så må samfundet jo træde til, men det har jo osse spillet fallit da mange af de unge som allerede er røget ud over kanten slet ikke kan/vil indse at det de laver er noget rigtig skidt, men et liv i fængsel er jo osse en form for liv hvis man ønsker at spilde det.

Mvh
Sam

jeg er ganske enig... der er ikke mange der lige får med i deres opdragelse at man skal have respekt for folk og andres ting, men problemet er at samfundet IKKE kan træde til... det som mange forældre i dag ikke kan indse, er at de er den højeste autoritet overfor deres børn... Husk på at alle skal gå til dem hvis der er problemer med barnet (fx. lærere) eller hvis barnet skal behandles for en sygdom (fx. læger).

personligt synes jeg at det er direkte skammeligt at forældre tror at de kan overlade opdragelsen til samfundet, og den slags forældre burde i princippet få deres børn tvangsfjernet... dog er det ikke kun den slags forældre, men også dem der er forbandede konfliktsky mht. deres børn, og simpelthen ikke sætter grænser fordi de ikke tør.

desuden skal man tage højde for forskellige måder at opdrage på ift. kultur osv... men uanset hvad. Hvis barnet ikke kan indse hvad der er rigtigt og forkert, så må forældrene kunne fatte at der er noget i vejen.

Quote

Oprindeligt indlæg af dasjap

Giver dig og Burger helt ret, min kommentar "Kan man undgå at blive andet, sådan som de opfører sig?" blev skrevet mens min frustration stadig var høj. Er faldet lidt ned på jorden igen, og er knap så fordomsfuld nu.

Jeg ved ikke hvor mange gange min datter har sagt til mig, du er osse ond far jeg må ingenting i forhold til mine kammerater, da hun var teenager og boede hjemme.
Jeg forklarede hende at så længe hun boede hjemme hos mig, så var mit ord lov og ikke til diskussion kunne hun ikke klare det, stod det hende frit for at flytte hjem til hendes mor hvis hun troede at det ville være bedre.
Det blev prøvet, men efter en måned fandt hun alligevel ud af at hendes "gamle" far måske ikke var helt gal på den og hun savnede de faste rammer som hun havde levet med/under de sidste 2 år efter hendes mor og jeg var gået fra hinanden og flyttede tilbage( det var jeg nu osse lykkelig for), måske nok fordi jeg talte med hende og ikke til hende.

Jeg har altid troet på frihed under ansvar.

Jeg har altid sat en ære i at hun kunne opføre sig ordentligt overfor andre mennesker og respektere andres ejendom hvilket vil sige skal du låne noget så spørger man, så må man leve med enten ja eller nej.

Havde jeg sat en tid for hvornår hun skulle være hjemme, så var det ikke en time senere uden at give lyd fra sig, så faldt der brænde ned. Jeg ville vide hvor hun var og hvad hun lavede, altså sådan i hovedtræk. Jeg ved sgu godt hun ikke fortalte mig alt, jeg er ikke komplet idiot :T.

Nu er hun gift, har et godt job og en lille dreng på 3 år, så jeg er bare glad for at det er hendes "problem" nu, så finder hun sgu ud af at børn er hårdt arbejde og ansvar, men det er det hele værd i sidste ende.
Nogle gange ringer hun når "Bette mand" er slem og hun er ved at ryge op i det røde felt og spørger: hvad stiller jeg op ?, jeg plejer at svare hvordan er du selv blevet opdraget ?, det virkede på dig, så hold fast, du har fået en krig i din egen baghave som du skal vinde for alles skyld, ellers send den lille fyr hjem til bedstefar i en måned, så skal jeg nok tage hånd om ham( den trussel virker altid ;), det vil hun alligevel ikke udsætte ham for).

Gensidig respekt, kommunikation og respekt for andres ting har altid været hovedlinier i min opfattelse af opdragelse, men sjovt nok så mener hun idag at jeg har været for slap overfor hende fra tid til anden, men det hun så som slaphed, så jeg som en belønning når hun havde nået de mål som hun havde sat sig for at nå(det har jeg aldrig fortalt hende) vi er jo ikke fejlfri heller ikke som forældre, vi prøver bare at gøre det så godt som vi kan, med de midler som vi har til rådighed.

Mvh
Sam

fuldstændig enig med dig ebo.

har selv en datter på 3 og vi bliver ofte opfattet som strikse forældre fordi vi sætter grænser for hende.
men jeg har selv fået en dobbelt opdragelse hvor jeg det enested måtte gøre som jeg ville og det andet sted havde meget faste rammer og for mig personligt var de faste rammer absolut at fortrække.

men det at de fleste forældre (generaliserer igen igen) er enormt konfliktsky de første 4-7 år af børnenes liv er formodentlig det der er roden til problemet med teenagere idag (generalisatoren er i fuld gang). og så selv følgelig den følelse af at man helst vil tage alle problemerne væk fra ens egne børns vej så de kommer så gnidningsløst gennem livet som mulig....

vh dwmc

Quote

Oprindeligt indlæg af dasjap
Voksede selv op under meget fri forhold og har da også lavet mine kvajere, ikke noget alvorligt men var da ikke noget engle barn. Fik feks at vide da jeg boede hos min far at jeg skulle være hjemme så jeg kunne komme op i skole næste dag, det gik jo helt automatisk, for når alle de andre gik hjem gjorde jeg det samme, har aldrig misset en skoledag pga pjæk olign og kom aldrig for sent, i så fald var det pga skolebussen(cyklede om sommeren)

Når og hvis jeg engang får børn selv skal de helt sikkert have langt fastere rammer og er sikker på jeg vil være mere strikt en min mor og far var, kommer fra en skilsmisse familie og i dag er jeg da ked af at jeg ikke havde de trygge og faste rammer.

Græde over spildt mælk, det kan man ikke dasjap, sådan er det bare. Nu skal du jo lige tænke på at normalt er der 2 til at bestemme hvordan den lille skal opdrages, og det sker bestemt ikke uden sværdslag de voksne imellem, men man finder ud af det i fællesskab.

Jeg er selv opdraget meget strengt, med tæsk fra bøjler og bælter og masser af flade lussinger, ikke sagt at jeg har fået en eneste gang tæsk som jeg ikke har ærligt og redeligt har fortjent, fordi det har jeg. Grænser er til for at skulle afprøves og det har gjort aws.
Tiden har en helt anden hvor sådanne ting ikke blev anset for at være vold men opdragelse, måske var det derfor jeg flyttede hjemmefra 2 mdr. før jeg fyldte 15 og har klaret mig selv lige siden. Jeg har ikke sovet hjemme samlet 4 dage de sidste 29 år, skal jeg være der i flere dage tager jeg et hotelværelse, altså jeg kan selv.

Jeg besluttede osse at jeg ville bruge nogle ting fra min opdragelse og tage de negative ting og bruge dem positivt når jeg selv fik børn hvilket er endt i at jeg selv kun har lagt hånd på min datter 1 gang hvilket var en flad i bleen da hun smadrede et glasbord med en kop ellers har jeg aldrig gjort det, og i bund og grund tror jeg det gjorde mere ondt på mig og fordi jeg fik et chok da bordet sprang, hun kunne være kommet til skade noget så frygteligt, siden har jeg aldrig gjort det.

Jeg har før sent hende ind på værelset og bedt hende blive der uden hun fik lov til at være sammen med os andre og gå i seng uden at få noget at spise. Kunne hun ikke lide den mad som stod på bordet, tja så må man jo gå sulten i seng, sådan var det i mit hjem og sådan har jeg opdraget min datter, det har gjort at vi ikke er kræsne, vi kan spise alt ikke sagt at der ikke er noget som smager bedre end andet men vi spiser op, det kan simpelthen ikke diskuteres i mit hjem og vil man endelig det, står det alle frit for at finde et andet sted at spise, det er mit hus og der er mit ord lov, ganske enkelt, kan man ikke lære at leve med det, så kan man blive væk.

Sådan en lille størrelse på 3-4 år ved ganske udemærket hvilke knapper der skal trykkes på ved både far og mor, det er 1 meter høj katastrofe i gulvhøjde som kan manipulere og rendyrket ondskab(overdrivelse fremmer forståelsen) som reagerer så hurtigt på de signaler du udsender at man skulle tro det var løgn og det er det, som du som forældre skal lære at tøjle det er ikke noget nemt job, på den anden side det er der heller ikke nogen som har sagt at det ville blive, men man kan håbe det bedste.

Mvh
Sam

Quote

Oprindeligt indlæg af dasjap

Græder skam heller ikke, men derfor kan jeg jo godt i dag ha ønsket at det havde været anderledes dengang. Ved godt at man ikke kan ændre på hvad der er sket, men så man bare prøve at gøre det bedre selv.

Så sandt som det er sagt, man har kun et liv og man vil gå gennem ild og vand for sine børn, men det er ikke meningen at man skal skærme dem for alle de dårlige ting livet osse byder, når man slår sig og kommer op igen er det at få en erfaring, det skulle man så gerne lære noget af og lave være med at gøre det igen eller gøre det på en anden måde, så tingene kommer til at virke for en selv.

Vi er blevet udstyret med den mest geniale computer der nogensinde er bygget, vores hjerne og bruger du den rigtigt kan du få forunderlige ting til at ske, det eneste der begrænser dig er digselv og dit værdisæt, som du forhåbentlig har fået med hjemmefra, så du ender med at blive et helstøbt menneske som respekterer folk og ting for det som det endnu engang er, ting og mennesker man skal omgåes og få det bedste ud af sammen med, bruge til noget og selv blive brugt på den gode måde, så vinder alle.

Jeg ved sgu godt at jeg lyder som "gammelfar", men det holder hele vejen. Jeg har i mit relativt korte liv 44 år, nået mere end de fleste mennesker ville nå i 5 livsforløb, og jeg har osse været væk fra min datter i lange perioder hvor hun ikke var sikker på om hun nogensinde fik mig at se igen i live, men lykken ville at vi skulle ses igen og det har blandt andet osse gjort hende godt, for hun er stærk som krupstål og er selvstændig, så har jeg sgu gjort mit job med hende godt nok i mine øjne, bare andre ville gøre det samme, for det er så "enkelt", sæt nogle grænser og håndhæv dem, så bliver de små poder nogle fine mennesker.

Mvh
Sam