Beretning: VÆRSTE døgn i mit liv (Opdatering med hjemkomst)

Tak til alle dem som har skrevet siden sidst, super lækkert

Pt går det egenlig så godt som det kan gøre under omstændighederne. Hun er ude af kuvøsen, så det er lækkert og se hende lidt "fri", i sit eget tøj osv. De har sagt at mr scanningen ikke så helt så slem ud som først antaget, men de holder dog stadig fast i de op til 20% chance for et handicap, indtil de får chekket det nærmere.

Så det er selfølgelig en super positiv nyhed ... Hørelsen har de fået testet og den var helt som den skulle. De har dog ikke rigtigt kunne teste reflekser endnu, eftersom det medicin hun fik, er i kroppen mindst 10 dage efter de har stoppet, så det venter vi lidt spændt på.

Men under omstændighederne kører det så godt som man nu engang kan håbe

Må hellere lige komme med en lille opdatering, nu hvor man har fået lidt overskud tilbage i hverdagen, og man psykisk er kommet lidt oven på igen. Det værste er at når jeg prøver huske tilbage, så kan man slet ikke huske hvad man lavede de enkelte dage, det hele er bare en stor bunke af følelser og oplevelser som flyder ud i et, men kan sige at vi har fået den lille og forældrene hjem inden jeg starter

Men de fik testet lille Isabella`s reflekser efter at alt hendes medicin var kommet ud af kroppen, og heldigvis fik vi svaret at de var helt fine, wee ....

Min søster har det godt under omstændighederne, og troede aldrig jeg skulle opleve hende være så stærk, dyb respekt for de krafter som hun har kunne samle. Hun gik nogle dage med smerter, grundet den større operation. Ålborg ringede så til Hjørring for og hører hvor meget de havde syet osv, for og vide hvordan de skulle reagere. Det havde de så ikke lige fået skrevet ned, fordi de havde så tralvt med Isabella var svaret. Nu forlod jeg ikke min søster overhoved de første 3 døgn, og ved at hun ikke var under narkose inden at Isabella var ude på Ålborg sygehus, så det har pisset mig lidt af at de har kunne have hende under narkose så længe og så "glemt" og lave noget journal. Man føler de ikke ønsker og sige hvor meget der reelt er "ødelagt", så dårligt !

Den sidste uge de var på hospitalet fik de lov til og have hende med ind på deres eget værelse, og sikke en lykke det bragte. De kunne stadig ikke sige hvad et evt handicap vil kunne blive, men så længe der ingen dårlige nyheder kom, så var det rent guld værd.

Fredag d. 10 April kørte jeg ud omkring middag, for de havde endelig fået lov til og komme hjem, efter en barnestol som var lidt besværlig, kom vi hjem af .... En lidt nervøs weekend er overstået, og under alle omstændigheder er det gået kanon godt, og de kan endelig begynde og få en hverdag til og kører igen, efter 1 måned på intensiv afdeling. Mandag var de til kontrol ude på sygehuset, hvor alt også gik godt, og de skal først til kontrol om 3 måneder igen. Grundet de første 2 uger i kuvøse skal vi regne med at nogle reflekser er en lille smule bagefter, men indtil videre ser den lille prinsesse så sund og rask ud som man har lov til og håbe, og vi krydser da selfølgelig fingre på at der intet bliver.

Så først for nyligt at der er begyndt og komme noget overskud tilbage i både krop og sjæl, og man kan kører op til dem og glæde sig over at man kan sidde med ens lille niece, helt utrolig glæde (Som nu vejer omkring 3000 gram og er vokset ca 4-5 cm :)).... Takker endnu engang for de varme tanker, selv den mindste er guld værd.

Og et lille billed af guldklumpen hjemme i trygge omgivelser

[Blocked Image: http://img18.imageshack.us/img18/4194/dsc03876knr.jpg]