Jeg står pludselig i en lidt uheldig situation med en hifibutik hvor jeg er meget i tvivl om hvordan jeg står i forhold til den danske købelov, jeg håber der er et klogt hoved herinde der kan hjælpe.
Jeg gik ind for ca. en måned siden i denne butik hvor jeg snakker med ekspedienten omkring en højttaler til mit Pioneer tv, efter lidt snak bliver vi enige om han skal bestille den hjem til mig og ringe når den ankommet. Her for få dage siden fik jeg ham så i røret hvor han fortæller mig at den er ankommet og klar til afhentning. Jeg fortæller ham dog at jeg i mellemtiden har købt en anden og jeg desværre ikke har brug for den alligevel, her får jeg så afvide at jeg er tvunget til at købe højttaleren når jeg har fået ham til at bestille den hjem! Han truer mig ydermere med at melde mig til inkasso hvis jeg ikke kommer ned med det samme og betaler.
Jeg er fuldstændig blank i denne sag, så kære tweakere er der en af jer der kan fortælle mig hvordan jeg skal håndtere denne sag?
Det skal lige siges at der kun er tale om en mundtlig aftale mellem sælgeren og jeg, og at jeg ikke har skrevet under på noget som helst.
På forhånd tak!