Indlæg af Sakkura

    Er det pengene værd? :).
    PNY XLR8 GeForce GTX 770 OC siger mig intet hehe :$


    GTX 770 er et overclocket GTX 680, og svarer ca. til AMDs R9 280X i ydelse. Det er ikke dobbelt så kraftigt som GTX 580, men det er ikke langt fra. Og GTX 580 er en forbedret udgave af GTX 480, som var Nvidias topmodel dengang 5850 var AMDs næstkraftigste kort (med en enkelt GPU). GTX 480 var kraftigere end 5870, som er storebror til 5850.


    Så det er en overclocket udgave af et kort der er markant kraftigere end et kort der er lidt kraftigere end et kort der er kraftigere end storebroren til dit kort. Håber det sætter forskellen lidt i relief.


    Tak - har godt set lidt på R9 280 / men kunne ikke se der var nok at gaine til en udskiftning. Men nok bare mig der er forkert på den :).
    Hvad med De Ram jeg har i, kan de klare mosten endnu eller skal de også skiftes til større trible channel ram?


    R9 280 vil give over dobbelt så meget ydelse som dit 5850. R9 280X lægger bare yderligere på. Men da GTX 770 er på vej ud af markedet kan man være heldig at finde det på tilbud til en lavere pris end R9 280X. Ydelsen er ca. den samme.


    Hvis du ikke oplever at løbe tør for hukommelse, så kan du sagtens klare dig med dine nuværende 6GB RAM. Hastigheden (DDR3-1600, 9-9-9-24) er stadig helt up to date, og da det er triple channel har du altså 50% mere hukommelsesbåndbredde end det gennemsnitlige nybyggede gaming-system anno 2014.

    Ja Kortet var også i mine tanker, men hvilket sal det så være?
    Har googlet mig blind på det "lort",
    Budget er nok omkring de 2K, men når jeg så samligner på GPUBOSS så er scoren ikke særlig meget højere end det jeg har i forvejen :boxed:


    Ignorer GPUboss, den side er totalt ubrugelig. Til max 2K kan du finde grafikkort der er markant kraftigere end dit 5850 (som er en anelse kraftigere end et R7 250X, der kan fås for godt 600 kroner). Et R9 270 til godt 1100 kroner vil være en mærkbar forbedring, men du kan jo nå endnu højere op. Et R9 280 kan fås til ~1400 kroner, og hvis du skynder dig kan du måske nå at snuppe et GTX 770 på tilbud til godt 1500 kroner.

    GTX 750 Ti er væsentlig svagere end GTX 760, og har ikke god ydelse for pengene. Et R7 260X eller HD 7790 er næsten lige så kraftigt, men kan fås for under 800 kroner. Et R7 265 eller HD 7850 er kraftigere og kan fås for 1000 kroner. Et R9 270 er meget kraftigere og kan fås for lidt over 1100 kroner.


    http://www.edbpriser.dk/grafik…5-oc-2-gb-id-8233102.aspx
    http://www.edbpriser.dk/grafik…2gd5-2-gb-id-7834269.aspx


    Samsung 850 Pro er en fantastisk SSD, men prisen er alt for høj. Det er spild af penge til normal brug (inkl. gaming). En 256GB Crucial MX100 er billigere end en 128GB Samsung 850 Pro.

    Det er lidt den samme sang som når man sammenligner nyere CPUer fra AMD og Intel (undtagen AMD var mere konkurrencedygtige dengang). Core i7-920 har bedre ydelse per kerne, Athlon x6 1090T har bedre ydelse når den kan bruge alle sine kerner. Til gaming er Core i7-920 generelt bedre, især med et pænt overclock.

    Det bundkort er ikke velegnet til Crossfire, da det ene kort ville køre i en PCIe 2.0 x4 slot.


    Det er heller ikke særlig godt til overclocking.


    Til gaming virker en Core i7-4790K og 16GB RAM heller ikke nødvendigt.


    Du behøver næppe mere end et R9 280 (~1400 kroner) til dine behov, og kunne såmænd også vælge et billigere kort end det.

    ^
    Topdata-systemet har en dårlig strømforsyning, et dårligt bundkort, og et svagt grafikkort.


    MM-Vision-systemet har en god strømforsyning men med ret lav kapacitet, et halvdårligt bundkort, og et meget svagt grafikkort.


    Opgraderingspakken har et dårligt bundkort til overclocking og et dårligt grafikkort til prisen.

    R9 280 kan fås for 1400 kroner, så er et lidt langsommere GTX 760 til 1500 kroner eller noget langsommere R9 270 til 1200 kroner ikke særligt god valuta for pengene. Altså, jeg fik mit R9 270 til 1250 kroner inkl. BF4 længe før de seneste prisfald, så det skulle være noget billigere end 1200 kroner for at være en ordentlig deal i dag.

    En Core i7 fungerer lige godt uanset om bundkortet er Z97, H97, eller (med forbehold for BIOS-opdatering) de ældre Z87, H87, B85 og H81. Det eneste der gør noget i forhold til CPUen er at man i teorien skal have Z97 eller Z87 for at overclocke. Den forhindring har flere af bundkortproducenterne omgået, så man f.eks. godt kan overclocke med mange H81-bundkort, men for at få et bundkort der har solid strømstyring til overclocking af en Core i7 eller i5 skal man nok alligevel op i et Z97- eller Z87-bundkort.


    Z97 og H97 er lige nye, de hører til 9-serien AKA Wildcat Point. Z87, H87, B85 og H81 er det ældre Lynx Point, 8-serien.


    Mht. BIOS, lydchip og kvalitet kommer det an på bundkortet, ikke chipsættet; man kan godt lave et discount-bundkort og smide Z97 i, eller luksus med H97. Chipsættet kan have betydning for hvilke porte der understøttes nativt (bundkortene kan stadig tilføje mere med sekundære controllere), men der er stort set ingen forskel mellem H97 og Z97.


    De primære to forskelle mellem H97 og Z97 er at Z97 understøtter CPU-overclocking (understøttes som sagt uofficielt også på mange H97-bundkort) og kan opdele PCIe-banerne fra CPUen så man kan få SLI/Crossfire med x8/x8. H97 understøtter kun Crossfire med x8/x4, med mindre de putter en dyr PLX-chip på bundkortet - og så ryger besparelsen ved H97 fuldstændig.