Jeg er ateist.
At sige at religion er roden til alt ondt vil jeg nok sige er en kraftig overdrivelse.
Men jeg mener at religion kan være en hindring for udvikling og forbedring af menneskers liv.
Ihvertfald de monoteistiske religioner bygger på et fastlagt billede af verden hvor gud er over menneskene,
og det der står i nogle tusind år gamle bøger er guds vilje, og en sandhed der ikke er til diskussion.
Da de første videnskabsfolk gik igang med at undersøge hvordan verden i virkeligheden hang sammen,
var kirken efter de med bål og brand (bogstaveligt talt i visse tilfælde).
Idag er det f.eks. vatikanets modstand mod kondomer der er med til at besværliggøre kampen mod AIDS,
pga den evige sandhed at sexuel afholdenhed er en kristen dyd.
I enevældens tid var kirken med til at holde bønderne fra tanker om revolution ved at love
folk et evigt liv i himmelen fremfor helvedet hvis de var ydmyge og mådeholdne i livet på jorden.
Idag er der rettroende muslimer, der fornægter demokrati,
da det er en menneskeskabt ide, og derfor ike lige så godt som det samfund beskrevet i de hellige skrifter.
Mange af de ting som de fleste i den vestlige verden sætter pris på, nemlig frihed, demokrati retfærdig fordeling af goder og adgang til teknologiens fordele (energi, transport, lægehjælp, alskens hjælpemidler....) har måttet kæmpe mod religionens fastlåste verdensbillede.
At religionen samtidig har givet masser af mennesker håb og følelse af mening med livet fornægter jeg ikke.
Heller ikke det faktum at kirker er med til at hjælpe folk i nød mange steder hvor de demokratiske samfund ikke magter/gider det.
Men som ateist kan man også føle en menig med livet, og trangen til at hjælpe medmennesker.
Det er kke et religiøst monopol, men en biologisk nedarvet egenskab (min mening).
Jeg er derfor grundlæggende modstander af religion, da jeg mener at den hæmmer folk mere end den gavner dem.
Der er sikkert nogle der vil mene nogeandet og det er de selvfølgelig i deres gode ret til.
