QuoteDisplay More15 pædagoger skal passe på 17-årig
Ordet mandsopdækning får en helt ny betydning på Fyn, når en 17-årig dreng i løbet af efteråret får sin helt egen institution, hvor ikke mindre end 15 pædagoger skal passe på ham - og kun ham.
Den voldelige 17-årige dreng har efterhånden prøvet de fleste af samfundets tilbud om hjælp til at komme på ret køl - uden det dog er lykkedes, skriver Fyens Stiftstidende.
Derfor ser Fyns Amt nu ingen anden udvej end at oprette et særlige botilbud for drengen alene. Efter planen skal han bo ved amtsinstitutionen Teglgaardsparken i Middelfart, hvor han kan flytte ind 1. september eller 1. oktober.
Et forsigtigt skøn lyder på, at institutionen, der også får egen mini-bus, vil koste omkring fem millioner kroner om året.
- Den her dreng er så voldsom, at vi ganske enkelt ikke kan rumme ham i nogle af vores andre institutioner, siger formanden for Social- og Psykiatriudvalget i Fyns Amt Ib Dalsfledt til Fyens Stiftstidende.
- Det bliver dyrt, rigtig dyrt. Men der er altså ingen vej udenom. Vi skal tage os af ham, siger udvalgsformanden.
Synes det er sygt at vores samfund er nød til at passe på sådan nogle spader! Hvis de ikke kan finde ud af det efter så mange chancer, så på den lukkede med dem. Ikke sæt 15 mand til at beskytte/passe ham. Det er IMO en unødig udgift.
Forhåbenlig er jeg ikke den eneste, der synes det.