Det rabler da fuldstændig for dem nu ..
QuoteDisplay Moreekstrabladet.dk
13-årige må ekspedere i forretninger
Ny bekendtgørelse slår fast, at børn fra de er fyldt 13 år må ekspedere. KH frygter, at andre børn vil presse børneekspedienterne til at sælge alkohol og tobak.
13-årige må nu stå i forretning og sælge øl og spiritus til andre børn. En ny bekendtgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, der trådte i kraft 16. april, slår fast, at børn, som er fyldt 13 år, må beskæftige sig med "lettere ekspedition i mindre forretninger, såsom kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger". Bekendtgørelsen beskriver, hvad unge under 18 år må og ikke må beskæftige sig med.
Formanden for HK/Handel, Jørgen Hoppe, kritiserer ifølge Ugebrevet A4, at de 13-årige dermed risikerer at skulle kontrollere, om andre børn er gamle nok til at købe alkohol.
»Vi frygter for de situationer, hvor 13-årige skal stå og bede om en legitimation fra en 15-årig og måske i sidste instans nægte at sælge alkohol eller tobak. Det er grundlæggende ulogisk, at en 13-årig kan få lov at sælge alkohol, som hun end ikke selv må købe. Og når unge mennesker står i de situationer, kan det føre til overfusninger og måske i de værste tilfælde vold mod den unge ekspedient«, siger Jørgen Hoppe til Ugebrevet.
Formanden for Børnerådet, Klaus Wilmann, er enig i Hoppes kritik.
Arbejdsgiverforeningen HTS, der organiserer mange af de mindre butikker, kan ikke se problemet, og kontorchef Per Laurents mener, at de 13-årige har en fordel, som ældre ekspedienter ikke har.
Hvad er det lige der går galt for de folk der bestemmer sådan noget? Og hvad er der nu galt med de 14 år og 9 måneder som hidtil har været grænsen for i det hele taget at blive ansat i forretninger?
At Jørgen Hoppe så ikke har styr på, at man skal være 16 år for at købe alkohol m.v. i DK, er en helt anden sag ..
Men hvad mener I om de nye regler? Er det OK, at børn nu må sælge varer de ikke engang må købe, eller er det dybt forkasteligt?