Retrocomputere Del 3.1: Amigaen får fart på!

  • I et svar til Del 3, fik jeg givet til kende at jeg havde købt lidt mere hardware ind til Amigaen. Jeg har dog valgt ikke at røbe for meget om indkøbet indtil nu.... Vi kan jo ikke have at denne serie bliver for kedelig. ^^


    Det skal siges at det kan være en fordel at have læst Del 3 for at lære Amigaens hardware at kende, før du læser denne guide. Hvis du i forvejen er Amiga fan og kender til deres hardwareopbygning kan du trygt læse videre.


    Jeg har, inden jeg startede denne serie om retrocomputere scoret nogle gode deals på en lille stak programmer, samt to spil med kasse og al tilbehør: A-train og Frontier:Elite II. hvor sidstnævnte er i helt perfekt stand. Begge spil kræver dog en del disk-swapping, da jeg kun har det interne diskettedrev i computeren. Desuden kan min Amiga 500 med sin lille Motorola 68000 CPU og sølle 1 MB RAM ikke helt følge med i Elite II.
    Elite II har en grafik der minder lidt om Starfox/Star Wing til SNES - simpel 3D polygongrafik, men det er nok til at trække tænderne ud af hardwaren. Spillet snegler sig afsted med mellem 5-20 FPS... og det er bare i introen. Der skulle drastiske midler i brug, så jeg kiggede rundt efter lidt at opgradere med.


    Mit hovedkrav til min Amiga er, at det ydre ikke skal ændre sig. Diskettedrevet skal fungere som diskettedrev, ogjeg vil ikke have et printkort dinglende ud af sideporten. Amigaen skal ligne sig selv, men have lidt flere muligheder og kræfter under hjelmen.


    Så, ja, der kom sidst på ugen her en lille kasse dumpende fra Spanien, hvor Amigastore har sin butik.
    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/mrh8cJ2r/IMG-20190614-131932.jpg]


    Det er dog indholdet der er vigtigt, og kassen indeholder to ting. Først og fremmest en IDE/PATA adapter, samt et tilhørende CF-kort på 8 GB:
    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/5yHVnn39/IMG-20190614-132248.jpg]


    Samt hovedattraktionen; et Terrible Fire 530 acceleratorkort med tilhørende installationskit og en simpel brugervejledning:
    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/50VgP0SX/IMG-20190614-132442.jpg]


    Terrible Fire 530
    Accelerator-kortet med det besynderlige navn "Terrible Fire" fik mig til at tænke mindst to-tre gange over købet, både før og efter. Up front er det måske ikke lige det bedst klingende navn til et stykke hardware. :whistling:


    Kortet erstatter den oprindelige Motorola 68000 processor, og skal sættes i CPU-soklen. Kittet passer til alle Amiga-modeller der er født med en Motorola 68000.


    På papiret er specifikationerne dog indbydende:

    • En Motorola 68030 CPU på enten 25 eller 33 MHz (jeg har købt 33 MHz-udgaven)
    • En Motorola 68882 co-processor/FPU, der kører samme clockhastighed som CPU'en
    • 2 MB Fast RAM (RAM kan kun tilgås af CPU og FPU, på sin egen dedikerede bus)
    • et 3.5" IDE/PATA stik til harddiske eller adaptere
    • En adapter medfølger, der hjælper med at få accelerator-kortet til at passe i et almindeligt Amiga 500-kabinet


    Acceleratoren er bygget på et open-source design af Stephen Leary, og Amigastore samler boardet på bestilling. Amigastore giver også - gratis - mulighed for at man kan få medsendt en brugsanvisning på papir, i stedet for at på et download-link til en PDF.
    Manualen er lille og ret simpel, og gennemgår blot installationsprocessen med et par billeder der viser hvordan det hele skal sættes til.


    68030-prcessoren er, i modsætning til 68000 en fuld 32-bit processor. Motorola 68000 er internt en 32-bit processor, men har kun en data bus på 16 bits, samt en adressebus på 24 bits. Selve regneenheden, ALU'en, er i 68000 også kun 16 bits, hviklet giver et tab af ydelse med udregninger med tal højere end 65.536, eller - hvis man bruger negative (signed) - tal der ligger uden for området -32.768 til 32.768 (2^16), da 68000 CPU'en skal bruge to clockcyklysser til at indlæse og behandle disse tal, hvor 68030 kun skal bruge én.


    68030 er også "pipelined" ligesom moderne processorer, og det gør det muligt for CPU'en at "overlappe" udførelsen af de fleste instruktioner. Den kan fx. afkode én instruktion, mens den behandler en anden, samtidig med at der indlæses en værdi fra et register eller cachen.


    68030 indeholder også 256 bytes cache til instruktoner, samt 256 bytes cache til data. Denne Harvard arkitektur, står i modsætning til Von Neumann arkitekturen i bl.a. x86 processorer, hvor data og instruktioner blandes i samme cache.


    Processoren indeholder ikke nogen FPU - en processorkompnent til hurtig udregning af kommatal - i modsætnign til moderne processorer. Her kommer Motorola 68882-chippen ind i billedet. En FPU er især stort i programmer og spil der bruger 3D-grafik, hvor kommatal ofte anvendes. Da Amigaens normale grafikhardware (Denise-chippen) slet ikke er bygget til 3D, eller for den sags skyld er den decideret processor som moderne GPU'ere, beror al beregning af dette på hovedprocessoren.


    Processoren, co-processoren og acceleratorens RAM er koblet sammen på deres egen 32-bit bus, og boardet "snakker" med resten af systemet igennem den normale Motorola 68000-bus. De 2 MB RAM er effektivt set "fast"-RAM, forbundet direkte med CPU'en og FPU'en.


    I teorien bør opgraderingen give min Amiga ca. samme ydelse som en Amiga 3000 plus en smule, som har samme chipset (ECS), men blev "født" med en 68030 på 16 eller 25 MHz og var ligeledes udstyret med en 68881 eller 68882 FPU.


    I tilgift giver accelerator-kortet også mulighed for at tilslutte en 3,5-tommers IDE/PATA harddisk eller fx. et Compact Flash kort via en adapter.


    To små XC9572XL FPGA chips på acceleratoren sørger for at alle komponenter kan tale godt sammen - Amiga 500 hardwaren er egentlig ikke bygget til CPU og FPU comboen, samt IDE-interfacet. Tidligere acceleratorkort som fx CyberStorm PPC til Amiga 1200 og 4000 brugte ofte en del ekstra logik til at få hardwaren til at hænge sammen, hvilket gjorde kortene ret dyre (ca. 2-3000 slut-90'er-kroner).


    Terrible Fire løsningen er som sagt open source, og sammen med den moderne FPGA-teknlogi, kan Amigastore presse prisen ned på €129,95 (ca. 970 kr.) for 25 MHz udgaven og €138,95 (ca. 1038 kr.) for 33 MHz udgaven. Amigastore samler også hver accelerator på ordre, så mit kort her er samlet for mig. Leverancen tager derfor et par dage ekstra, da de lodder dit kort sammen for dig i butikken.
    33 MHz-udgaven har en lille jumper, så CPU/FPU kan sættes til enten 25 eller 33 MHz. Jumperen kan evt. skiftes ud med en ledning og en kontakt så man kan justere hastigheden udefra.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/vBRsmWLc/IMG-20190614-132606.jpg]


    Med custom kort som dette, er det altid værd at tjekke samlekvaliteten. Omend det er svært at fange på kamera, er lodningerne fine og blanke, selv af SMD-komponenterne. Samlekvaliteten er ikke til at sætte en finger på. På det punkt er det helt udmærket.

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

  • Installationen:


    Den lille chipklemme sættes først fast på ben 21 af "Odd CIA" chippen. Denne skal bruges til at sende et interrupt signal som ikke er tilgængelig via CPU soklen. Klemmen er et fint alternativ til at skulle lodde, da den fint kan fjernes igen hvis man evt. vil installere den oprindelige processor igen.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/HLr5Q7cw/IMG-20190614-142644.jpg]


    Den oprindelige Motorola 68000 CPU fjernes så fra sin sokkel med en chip-udtrækker eller en lille flad skruetrækker. Da jeg har en kompakt Amiga-model skal "relocator" boardet installeres. Den sørger for at accelerator-boardet drejes 90 grader, så det passer i kabinettet og gør IDE-porten ordentligt tilgængelig. Dette board er ikke nødvendigt i en desktop-model som en Amiga 1000 eller 2000:


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/cHMQHGt2/IMG-20190614-142651.jpg]


    CPU-soklen er dog en kende stram, så der skal bruges lidt muskler... dog stadig med forsigtighed så man ikke bøjer pins eller ødelægger CPU-soklen eller bundkortet.


    Til sidst sættes acceleratorkortet oveni "relocator" boardet, og stikket fra chipklemmen sættes til en pin markeret "INT 2" på accelerator boardet.
    Med CF-kortet installeret vil det se ca. således ud. Herefter kan delene lægges til rette og kabinettet kan lukkes igen. Dog er der ikke længere plads til toppen af RF-skjoldet:


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/8Cf2xtfj/IMG-20190614-144549.jpg]


    At tage toppen af RF-skjoldet er dog noget mange Amiga fans gør når de indbygger en accelerator i de "små" Amiga maskiner. Der er ikke stor forskel på om skjoldet er der eller ej.


    Til at installere det hele, så CF-kortets adapter kunne få strøm også, lavede jeg selv et lille kabel til formålet, da det oprindelige kun giver mulighed for at tilslutte det interne floppydrev:


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/NMHr9q9B/IMG-20190614-141900.jpg]


    Der skal normalt ikke gøres noget særligt ved OS'et, ikke engang installeres drivere. Dog kan det være en fordel at opdatere nogle programmer, fx komprimeringsprogrammet LHA til en større processor-version så de kan udnytte den nye CPU til fulde.


    Benchmarking:
    Da ydelsen i Frontier: Elite II kun kan bedømmes rent visuelt, giver det ikke den store grobund for en god kvantitativ bedømmelse af ydelse, der er ikke nogen FPS-tæller eller rigtig nogen spil med indbyggede benchmarks som vi kender fra PC. Her kan vi kun bedømme om spillet kører som et slide-show eller ej. Spil som fx Elite II er dog gode til at bedømme ydelsen visuelt, Spillet er ret krævende for hardwaren på grund af sin polygonbaserede 3D grafik. Selv introvideoen renderes i realtime af processoren:


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/vBV3QKG6/IMG-20190510-173125.jpg]


    Derimod har Amigaen nogle forskellige benchmark-programmer. I modsætning til moderne computere hvor et særligt co-processor kort - GPUen - står for en stor del af de grafiske og, til tider, matematiske beregninger i spil, er det i Amigaer hovedsageligt CPUen der står for langt det meste arbejde. Det er derfor processorens regnekraft der er vigtigt i denne sammenhæng.


    Til formålet bruger vi det mest udbredte benchmark program til Amiga: SysInfo, her i version 3.22.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/j52YZtQY/IMG-20190606-130411.jpg]


    Stock-udgaven scorer 0,55 MIPS - ca 550.000 heltalsinstruktioner per sekund. Til sammenligning scorer en mere moderne Intel Core 2 Duo E6700 (den nyeste jeg kunne finde MIPS beregning på) ca. 1.500 MIPS per kerne, altså 1,5 mia. heltalsinstruktioner per sekund. En spritny Core i7 kan måske forventes at være ca. 10-15 gange så hurtig.


    Derudover scorer 68000'eren en Dhrystone score på 527 - scoren er pointbaseret, og Dhrystone måler kun heltalsydelsen på processoren. Ydelsen på kommatal uden FPU er dog umulig at give et nøjatigt bud på, da det afhænger helt af koden i styresystemet eller et givent stykke software.


    Grafen viser din Amigas ydelse i forhold til andre modeller, og sætter din ydelse på i forhold til de andre modeller. Uden accelerator er min Amiga 500's rå CPU-ydelse ca. 11% af en Amiga 3000.
    En Amiga 600 bliver sat med samme ydelse som min A500 med ECS chipset - En Amiga 600 har i bund og grund samme hardware, blot i mindre indpakning.


    [Blocked Image: https://i.postimg.cc/rpJt5CgY/IMG-20190614-184640.jpg]
    Efter opgraderingen kommer der fart på! Den nye processor leverer over 10 gange så meget ydelse - hele 6,51 millioner heltalsinstruktioner per sekund, med en Dhrystone score på 6.239 point. Derudover leverer den ekstra FPU ca. 860.000 flydende kommatalsberegninger per sekund (FLOPS).
    Min teori om at den ville blive lidt hurtigere end en Amiga 3000 holdt stik. Den blev 1.34 gange hurtigere end en A3000. I praksis holder det også meget stik, da en ECS Amiga500 med acceleratorkort ellers har praktisk talt samme hardware som en Amiga 3000. Kommentaren "Smell the rubber?" passer meget godt ind. Kommentarfeltet er et ekstra "påskeæg" og acceleratorkort har gerne en tilpasset besked. Det gør det muligt at identificere acceleratorkortet uden at åbne kabinettet.


    RAM bliver også omrokeret en del. De 2 MB på accceleratoren bliver sat af som "fast RAM", Alle 512 kb på bundkortet sættes af til chipsettet, og udvidelsen på 512 kb bliver sat af som "slow RAM" - en slags reserve til hvis det bliver trangt.


    Acceleratorkortet med sin CPU og FPU kaster noget mere varme af end en almindelig 68000 - dog ikke mere end at kabinettet over kortet bliver en smule lunkent at røre ved.


    Frontier:Elite II er en titel med tung 3D-grafik for de tidlige '90'ere. Den oprindelige 68000-processor hakkede rigtig meget i det - ofte med 5-10 FPS i introvideoen alene. Med de ekstra RAM og CF-kortet herunder, og efter en installation med WHDLoad, kører spillet fuldstændig flydende... Der er ikke engang en finger at sætte på en hektisk rumkamp, hvor den oprindelige CPU gik helt i knæ.


    Facit: Terrible Fire? Not terrible at all. Kortet virker rigtig godt - og har udvidet min Amiga's muligheder rigtig meget. Eneste "men", er at maskinen tager lidt længere tid at reboote grundet et par hacks fra acceleratorens side (Amiga 500 er normalt rustet til max. at kunne tage en 68010-processor). Sammen med dens IDE-interface giver den også god mulighed for permanent lagring, noget man før ofte skulle ud og købe ret dyre originale harddiskudvidelser for. At hele sættet passer ned i en kompakt Amiga 500 uden at skulle mdde kabinettet tiltaler mig endnu mere. Maskinen beholder sit originale look og kan stadig indlæse originale spil via diskette. Nyere styresystemer som Workbench 3.1, der ellers er ret langsomme på en stock Amiga 500, kommer også inden for rækkevidde.

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

  • CF kort adapter
    Da acceleratorkortet havde mulighed for IDE/PATA tilslutning, benyttede jeg lejligheden til at få gjort op med disk swapping og brugen af disketter.
    På en Amiga med et enkelt diskettedrev skal der ofte skiftes disketter. Selvom Amigaer kan lægge 880KB ned på en 720KB diskette, optager mange spil gerne 2-3 disketter. Workbench 2.1 er fordelt på hele 5, mens meget store spil som fx Ambermoon bruger hele 9 disketter - næsten en hel pakke.
    Siden man ofte rådes til at tage backup af sine disketter - især Amiga disketter - kan det hurtigt blive dyrt i længden, og 1.44 MB disketter er ikke altid lige holdbare. Hvaliteten på 3.5" disketter svinger meget
    Disketter har dog godt nok fået en lille "opvågning" nu hvor retrogaming er ved at blive populært igen - men det kan stadig hurtigt blive dyrt i længden.


    De fleste Amigaer kan udstyres med et permanent lagringsmedie - fx en harddisk eller en kortlæser til PCMCIA port. Det gælder også Amiga 500, der kan udstyres med små harddiske der kan sættes i sideporten. Dog har der ikke været en god intern løsning indtil Terrible Fire kortet kom på markedet. Med en Kickstart chip der er nyere end 2.0, kan man også boote direkte fra dem uden dikkedarer.


    Dog skal man være opmærksom på at de "medfødte" Amiga filsystemer - Original File System og Fast File System - max. kan klare harddiske/CF-kort på 4 GB. Skal man have noget større i, skal man ty til 3. parts filsystemer som fx. Professional File System, samt patche nogle filer i Workbench. Selv derefter vil Workbench 2.1 - som jeg kører med - og de fleste diskværktøjer ofte ikke vise pladsen korrekt. Det kan derfor blive lidtaf et hyr med at få CF-kortet formateret korrekt, især hvis man ikke kender til at sætte en harddisk op til Amiga. Der er dog et par gode guides, som jeg vil linke til senere i guiden.


    Når CF-kortet er formateret og har fået et filsystem, går det let at installere Workbench. Installationen minder meget om en installation fra en Linux live-cd i og med at man har det fulde GUI bagved.


    Med mit 8 GB CF-kort lavede jeg to partitioner med PFS; en lille partition på 500 MB til Workbench og tilføjelser, og resten til spil og programmer.
    Gode programmer at have med er bl.a. komprimeringsprogrammet LHA, samt Installer og WHDLoad der gør det muligt at installere boot-spil fra diskette via en simpel installer. Mange programmer fra bl.a. Aminet gør brug af disse. Nogle sider har også færdige WHDLoad mapper man blot kan overføre til sin Amiga. Dog kræver nogle WHDLoad installere og programmer at man har visse Kickstart-ROM-images installeret. Disse ROM filer kan nemmest (og lovligt) skaffes ved at købe Amiga Forever pakken fra Cloanto.


    Et lille minus ved CF-kort adapteren er dog at IDE-stikket er meget stramt. Floppy power connectoren var også "tvunget" ned over lodningerne til IDE-connectoren så strømstikket sidder en smule bøjet. Det stramme IDE-stik gjorde at en flig af plastic'et på stikket knækkede af mens jeg sad og fejlrettede. Ellers virker adapteren og kortet udmærket.


    Den samlede hardware fylder godt op i kabinettet, men holder sig stadig så kompakt at Amigaen ser uændret ud udefra. IDE-kablet til CF adapteren er lidt i den lange ende til så lille en computer (dog en fordel for desktop-amigaer). Jeg har dog en stor kasse med IDE kabler i mange længder, så der skal jeg have taget mig sammen til at finde et mere passende kabel.


    Med muligheden for et fast lagermedie, har jeg nu også mulighed for at installere diverse programmer. bl.a. trackere til at lave musik med, samt udviklingsprogrammer som fx. AMOS og Disk saver programmer til at se om jeg kan redde nogle af de mere medtagne disketter der fulgte med.


    Nyttige links
    Abime Workbench 3.1 guide: Guiden henvender sig godt nok til Workbench 3.1 og folk der kører Amiga via WinUAE-emulatoren, Kapitler 2,4,10 og 11 virker dog også på Workbench 2.1. Det var en stor hjælp til at få LHA, Installer og WHDLoad til at virke, selvom nogle trin skulle tilpasses rigtig hardware og min brug af seriel-forbindelse til overførsel.


    WHDLoad installer downloads har installers og patches til at du kan installere dine egne original-disketter via WHDLoad, om det er demoer, cracktros eller spil. Hver installer er tilpasset et bestemt spil, og du skal regne med at skulle bruge lidt ekstra RAM til at kunne køre spillene. Med en accelerator med indbyggede RAM kan du dog køre de fleste spil... nogle få som fx. Worms kræver dog 1 MB chip RAM.


    Workbench 3.1 customisation guide er en guide der kommer ind på tilpasningen af Workbench. En smule af det kan også bruges til Workbench 2.1.


    Hvordan man formaterer et 16 GB diskdrev med PFS3 og patcher driverne til IDE/SCSI. Bruger en installation i WinUAE emulatoren som eksempel, men virker med ægte hardware. Det er denne jeg har brugt til at formatere mit 8 GB kort. Med nok RAM i maskinen kan filerne i første omgang overføres til RAM drevet via serielport. Han leverer en samlet pakke af filer, inklusive en patched driver.

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

  • reserveret til tips, tricks og FAQs


    PS: der bliver en lille pause i denne serie. Jeg har fået tilbudt at de kommer ud på forsiden, De tidligere dele af serien vil blive gennemgået og renskrevet så de passer bedre ind som artikler, og der vil evt. blive tilføjet nogle ting som jeg ikke har fået med i første omgang.


    Hvis I har spørgsmål, rettelser, kritik osv. til denne eller de andre dele af serien, så post dem gerne ^^.

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

  • Spændende indhold :D


    To hurtige, nysgerrige spørgsmål.
    Kan den forstærkede processor give problemer i ældre spil og programmer, på samme måde som man kender det fra DOS maskiner? Hvor mange spil var kodet til CPU'ens hastighed direkte, og ikke til en internt clock?


    Hvordan gør du brug af den ekstra diskplads? Er den store partition direkte brugbar af Amiga'en, eller er den til at mounte diskbilleder vha. et program eller lign? :D

    Cyberduck
    | Lian Li PC-O11DXL | ASRock PG Velocita B550 | Ryzen 5600X | 4x8GB TridentZ Royal RGB @3600 Mhz | RTX 3080 | Seasonic Platinum 750W | 4T NVME, 1TB NVME | 6TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK |


  • To hurtige, nysgerrige spørgsmål.
    Kan den forstærkede processor give problemer i ældre spil og programmer, på samme måde som man kender det fra DOS maskiner? Hvor mange spil var kodet til CPU'ens hastighed direkte, og ikke til en internt clock?


    Der er meget få programmer og spil der kun kan køre med en bestemt kickstart ROM.... De større 680x0 CPUere er dog fuldt bagudkompatible... så 99.9% af alle spil og programmer kan køre fint.


    Amiga maskiner har fra start af ikke været defineret som en standard modsat fx IBM PC eller MSX. Jeg kender ikke til nogen programmer der kører for hurtigt på en hurtigere CPU. Problemet var kendt fra IBM verdenen da de første Amigaer udkom, og det var allerede på det tidspunkt dårlig kutyme at lave CPU-bundne programmer. Langt de fleste spil eller programmer er derfor ikke bundne til clock'en.


    Workbench, som de fleste "boot"-spil og programmer booter igennem, har sin egen API til tidsstyring som er uafhængig af CPU-hastighed. Jeg mener denne har en opløsning ned til ½ millisekund. Denne API, ligesom andre Workbench-komponenter kan frit vælges eller vrages alt efter hvad man har brug for i sit projekt. I den forstand minder Workbench lidt om .NET, hvor du vælger fx. System.DateTime til tidsstyring, samt System.Windows.Forms til GUI vinduer... Disse standardbiblioteker kan så frit stykkes sammen til at lave en custom Workbench der kan boote, loade og køre dit program fra fx. diskette eller direkte fra en fuld Workbench instans du selv har bootet op.


    Det fungerer meget som Windows' .DLL filer, men er meget mere fleksibelt


    Afhængig af sproget programmet er skrevet i er det enten svært, dumt eller direkte umuligt at binde et program direkte til CPU-hastigheden. BASIC og ARexx er som regel helt underlagt Workbench. Andre sprog som fx. AMOS har sin egen veldokumenterede metode til dette. I Assembly er det muligt at binde sig til CPU, men igen er det (for) nemt at tage libraries enten fra Workbench eller noget der er leveret med assembleren selv.


    Så i sidste ende gør du det blot langt sværere for dig selv at binde din kode direkte til CPUens hastighed :rolleyes:



    Hvordan gør du brug af den ekstra diskplads? Er den store partition direkte brugbar af Amiga'en, eller er den til at mounte diskbilleder vha. et program eller lign? :D


    4GB begrænsningen ligger i filsystemerne OFS og FFS, der er standard og da Workbench er indrettet til begrænsningen, vises pladsen ikke altid korrekt i fx HDTools.


    For at bruge mere diskplads, skal man patche driveren scsi.device der er driver for både SCSI og IDE drev. Det er fordi driveren ikke tjekker om der skrives til et område over de første 4 GB, og laver et buffer underflow/roll-around, med fare for data der ligger i de første 4 GB.
    OFS/FFS virker fint på partitioner på op til 4 GB, men igen er partitions/formateringsværktøjer til Workbench ikke indrettet til mere end 4 GB.
    Med en særlig "Direct SCSI" driver kan man tilslutte en SCSI harddisk på op til 8 GB dog.


    Vil man have en sammenhængende partition, kan man formatere med et 3.parts filsystem; fx. PFS eller SFS, der kan klare diske over 4 GB natively. Sammen med en patched scsi.device driver der kan læse større diske kan man omgå begrænsningen. Der findes dog en del metoder til at bruge større diske.
    Det sidste link under "nyttige links" forklarer det lidt mere i detaljer end jeg kan ^^


    GUI'en i Workbench 2.1 og 3.1 har dog også lidt problemer med 4GB+ da tælleren også "underflower". Fx vises noget i stil med "2,753M total" (den ekstra plads udover de 4 GB). Men tælleren for brugt plads virker korrekt, så du kan få en situation hvor vinduet for et drev viser "2,753M total, 5,600M used". Situationen kan også ses i et screenshot i det link jeg nævner.


    Harddiskcontrolleren og Kickstart i oprindelige Amigaer har dog en hard limit på 128 GiB/137 GB, som i alm. PC'ere indtil starten af 2000'erne, fordi Kickstart indlæser harddiske med 24-bit LBA. Større lagermedier end det er derfor helt udelukkede.


    Selve partitionen fungerer som almindelig harddisk som man kender det fra Windows. Programmer kan ofte bare kopieres direkte over i en mappe (eller en skuffe som det hedder i Workbench). Det samme kan man gøre med nogle spil... de fleste spil er dog bootable, beregnet til at blive startet op med maskinen udenom Workbench.... men disse kan også installeres med Installer og WHDLoad programmerne.


    Disk images (.adf og .iff oftest) kan man ikke mounte som fx. med Daemon Tools som på Windows. Ikke under Workbench i hvert fald... Har du derimod en computer med AmigaOS 4 kan det lade sig gøre da disse har ressourcerne til det. Et alternativ til alle Amigaer der indlæser diskette images via hardware er floppy-emulatorer, fx. Gotek drev.


    Da en Amiga diskette har enten 880KB eller 1770 KB (dem der kan tage HD disketter), og en standard Amiga ofte har et sted mellem 512 KB og 4 MB RAM har indlæsning af images på denne måde ikke været mulig med software. Selvom en 68030 eller endda en 68060 CPU er ret hurtig ift. 68000'eren, er de dog ikke hurtige nok til at emulere hardwaren samtidig med at fx. et spil afvikles.


    Har man brugt XCopy på ægte, stock hardware og et enkelt diskettedrev kan man godt se grunden til det. Kilde- og kopi-disketten skal byttes 3-4 gange, da XCopy indlæser en bid af kildedisketten der svarer til den ledige RAM, ofte et sted mellem 192 og 384 KB på en stock A500.

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

    Rettet 3 gange, sidst af Foxx ().

  • Spændende information. Kan knap nok huske Amiga selv. Det var primært Dune, Pirates of specielt Super Frog Der blev spillet på en bekendt's Amiga 500? da jeg var en lille purk.

    Cyberduck
    | Lian Li PC-O11DXL | ASRock PG Velocita B550 | Ryzen 5600X | 4x8GB TridentZ Royal RGB @3600 Mhz | RTX 3080 | Seasonic Platinum 750W | 4T NVME, 1TB NVME | 6TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK |

  • Spændende information. Kan knap nok huske Amiga selv. Det var primært Dune, Pirates of specielt Super Frog Der blev spillet på en bekendt's Amiga 500? da jeg var en lille purk.


    Heh hvad skal jeg sige? Eneste kontakt med Amigaer i tidernes morgen for mit vedkommende var nogle familievenner der havde en 600 og senere en 1200 til deres unger... Og dem så vi måske et par gange om året, og den ene af gangene var som regel hvor vi tog på ferie i Polen. Men igen det var inden jeg kunne min ABC... dog gav de mig lov til at spille Arkanoid og Lotus på deres :9xo


    Nu er jeg egentlig ikke "gammel nok" til at have været med på bølgen dengang, da jeg kun var de 5-6 år (desværre) da min maskine blev lavet og langet over disken engang i '93... Men er så retroaktivt kommet ind i Amiga-skaren efter jeg fandt og fik min egen op at køre ;)


    Har selv haft Pirates (indtil disketterne døde), og har Superfrog.... Dune kender jeg fra PC (foruden bøgerne, filmen og miniserien), men det skal jeg helt sikkert have fat i til 'migaen nu hvor jeg ved det findes på platformen... The spice must flow :P

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200