Retrocomputere Del 2: Laptops

Så er ræven tilbage med næste del af min serie om retrocomputere. Hvis ikke du har læst Del 1 om Desktop PC'ere, kan du gøre det her

Del 1 indeholder nogle tips og tricks der også kan bruges på laptops.

Retrogaming på laptop? Hvorfor?
Retrogaming på laptops kan have sine fordele, men den primære fordel er nok at du har mulighed for at bruge legacy-programmer og -spil "on the go". Der er af og til LAN-parties, også i Danmark, hvor der fremvises og spilles på gammelt hardware. En anden fordel er at du får en plads- og strømbesparende maskine til hvis du vil opleve nostalgien.

Gamle laptops kan, ligesom desktops, ofte erhverves ganske billigt. Laptoppen i denne guide er en jeg har fået gratis fra "IT-skrotbunken" fra en tidligere arbejdsplads sammen med en tilhørende taske.

Ebay, Gul & Gratis, DBA osv. er gode markedspladser for komplette laptops; sørg dog for at de virker på forhånd, og især at du får en strømforsyning med.

Laptops er ofte, bl.a. grundet særlig hardware, en god udfordring i troubleshooting af software og hardware, som guiden vil levere et par eksempler på. Hardwaren i laptops er grundlæggende den samme som i desktop-PC'ere, men meget mere tætpakket og integreret. Der kan også være særlig hardware i laptoppen der har med batteri og strømstyring at gøre; navnligt i ældre laptops hvor strømstyringsfunktioner ikke er integreret i CPUen, GPUen eller chipsettet direkte.
På software-siden kan der også være forbehold og problemer med styresystemer, drivere og programmer.

Hvor kan jeg skaffe dele?
Til specifikke laptop-dele, er Ebay langt det bedste bud. Her kan du ofte søge på mærke og model og få fat på særlige dele hvis det er nødvendigt.

Batteriet i en bærbar computer er oftest det der går i stykker først, men det er ofte muligt at finde nye eller "refurbished" batterier via Ebay og lignende. Der findes også sider der specialiserer sig i dele til aflagte laptops.
Successraten med dele varierer dog. Det er nemmere at finde dele til fx. IBM, Dell eller HP laptops, frem for mere eksotiske mærker som fx Targa.
Virksomheder køber oftest ind fra disse og lignende mærker, hvilket også ofte gør det muligt at finde større partier af dele eller komplette maskiner.

Ligesom til Desktop PC'ere er det ofte muligt at skaffe adaptere og converters til forskellige formål. Fx. er det efterhånden svært at finde 2.5'' PATA/IDE harddiske, men muligheden er der for at bruge fx. et SD-kort som lagermedie:
[Blocked Image: https://i.postimg.cc/SRXrj2mP/ide-sd.jpg]
PATA/IDE til Micro-SD adapter

Hvor kan jeg skaffe manualer og dokumentation?
Det bedst er at bruge Google til at finde manualer og dokumentation.

Den almindelige manual til laptops er ofte ret simpel, og beskriver ofte blot hvordan man kommer hurtigt i gang. Hardwaren er dog sjældent godt beskrevet, langt mindre hvordan man udskifter komponenter

Ofte har laptops også en Service Manual, hvor der ofte står udførligt beskrevet hvordan man skiller computeren ad og samler den igen, samt hvilken hardware (og problemer dermed) der er i laptoppen. Der kan også være bedre beskrivelse af BIOS, samt evt. adgang til skjulte diagnose-funktioner.
Der er også mulighed for at finde ud af varenumre til forskellige dele, hvilket kan gøre det nemmere at finde dele og komponenter til sin retro-laptop, det gælder også ofte plastic-dele og låg til undersiden.

Laptop og work-log
Laptoppen i denne guide har ikke været brugt i en del år, så det giver mig mulighed for at lave en decideret work-log. Der har også været nogle pinsler med at få en del software til at virke.

Laptoppen er en Dell Latitude X200. Modellen udkom i 2001 og er en meget kompakt laptop. Jeg har samlet maskinen op fra en IT-skrotbunke på en tidligere arbejdsplads, sammen med et tilhørende eksternt 24x CD-ROM drev og en tilhørende Dell taske. Laptoppen har følgende specs:

CPU: Intel Pentium III-M 800 MHz
RAM: 384MB PC133 SD-RAM. 128 MB er loddet på bundkortet, og der er sat en ekstra SO-DIMM RAM blok i på 256 MB.
Bundkort: Specifikt til Dell Latitude X-serien, baseret på Intel 830MG-chipsettet
GPU: Onboard Intel Extreme Graphics 2 og integreret i chipsettet. Kan tildeles op til 48 MB RAM.
HDD: 20 GB Toshiba 2.5'' PATA/IDE harddisk.

Af tilbehør fik jeg, som sagt, en taske og et matchende eksternt 24x CD-ROM-drev til firewire port.

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/sBZ1pR6p/IMG-20190506-142807.jpg]
Laptoppen inden jeg startede, klik på billedet for at forstørre

Worklog Del 1: Test
Der er ikke så meget behov for at teste på forholdsvis moderne laptops, da de bl.a. ofte ikke bruge elektrolyt-kondensatorer. Det vigtigste er dog at teste eller efterse batteriet og strømforsyningen. Her kan det være en fordel at have et multimeter.

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/Yv4tVBcj/IMG-20190506-142839.jpg]
Batteriet til laptoppen, klik på billedet for at forstørre

Batteriet til laptoppen er i dette tilfælde ganske synligt kaput. På billedet ovenfor kan man se at batteriet buler en smule. Da batteriet er et Lithium-Ion batteri, kan det være decideret farligt at fortsætte med at bruge det. I værste fald kan batteriet eksplodere.

En anden måde at teste batterier på er ved at måle med et multimeter. Pin-out til batteriets terminaler kan sommetider findes i service-manualen til laptoppen. Hvis du sidder med et Li-Ion batteri og det måler 0V eller en meget lav spænding, er det ofte et symptom på at det er helt dødt. Jeg vil ikke anbefale at bruge et Li-Ion batteri efter der er målt 0V.

Ældre laptops bruger ofte Ni-MH (Nikkel-metalhydrid) batterier som kan lække. Er der tegn på læk, så lad være med at bruge dem, ellers er et dødt Ni-MH batteri forholdsvist harmløst.

Laptop-batterier kan normalt afskaffes på samme måde som almindelige batterier. Hvordan du gør dette, afhænger af din kommune.

Husk dog; ikke alle laptops kan tænde uden at have et batteri sat i. Hvis det er tilfældet, er du nødt til at lede efter et refurbished batteri på fx. Ebay. Det er dog langt oftest ikke tilfældet.

En strømforsyning til laptopskan ligeledes testes med et multimeter. Stikket til Dell-laptoppen har dog en anderledes udformning end de fleste, og dens pins er for små til at proberne fra mit multimeter passer. Så eksemplet her er med strømforsyningen til min IBM Thinkpad T30, som har en mere almindelig barrel-connector:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/7JypKj3G/IMG-20190506-143036.jpg]
Specs på strømforsyning, klik på billedet for at forstørre

Specs på strømforsyningen at bide mærke i, er spændingen, samt polariteten. Spændingen kan læses under "Output", og polariteten vises ved en lille tegning til højre for "Output". Tegningen af polariteten viser at midten af stikket er "+", og ydersiden er "-".

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/FkNhYYnB/IMG-20190506-143112.jpg]
IBM-strømforsyningen måler ud til ca. 16,4V - Lidt til den høje side, men stadig inden for +/- 5%, hvilket er fint. Klik på billedet for at forstørre

Dog hvis man ikke har mulighed for at måle, er der muligheden at sætte strøm til og bede til IT-guderne, hvilket jeg gjorde med Dell-PSUen

Worklog Del 2: Afklaring af muligheder
Laptoppen har nogle få begrænsninger, fx. kan computeren ikke boote fra en USB-pen. Dog kan den boote fra et CD- eller DVD- drev via USB eller Firewire. Alternativt kan computeren PXE-bootes, dvs. man kan boote og installere et styresystem over netværket. PXE-booting til ældre maskiner kan dog ofte være en stor udfordring at sætte korrekt op, så computerens BIOS kan få fat på PXE-serveren.

I første omgang har jeg forsøgt at installere Windows 98 SE på laptoppen. Windows 98-CD'en kan ikke boote af sig selv, så jeg måtte finde en løsning til at få startet DOS på computeren. Da Laptoppen ikke har noget diskettedrev, var en DOS-bootdiskette udelukket. I stedet kan man her bruge diagnose-CD-ere fx. Ultimate Boot CD eller Hiren's Boot Disk, som begge indeholder en form for DOS, der kan samarbejde med CD/DVD drev og USB/Firewire.

Diagnose-CD'ere har ofte også mulighed for at hjælpe med at finde ud af hvilket hardware der er i maskinen. Derfra kan man ofte notere det meste hardware og bruge det til når man skal finde drivere.

Worklog Del 3: Rengøring

Efter at have testet om alt virkede, fik laptop og tilbehør først en rengøring:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/p9dmG6Wd/IMG-20190506-144901.jpg]
Efter rengøring, Klik på billedet for at forstørre

Gummifødderne på CD-ROM-drevet var gået i opløsning, og var blevet smurt ud over hele laptoppen mens den lå i tasken i de mange år.
Til at fjerne pletterne og de sidste rester af gummifødderne, brugte jeg et par vatpinde og køkkenrulle vædet i lidt sprit. Desuden var et par små gummidutter på skærmen også gået i opløsning, så de fik samme behandling med en vatpind og sprit.

Worklog Del 4: Installation af Windows 98 SE.... og problemer
Jeg fik fat på en .iso - fil af en bootable version af Windows 98 SE, som jeg brændte til en DVD-RW.
DVD'en kunne fint boote til DOS, men efter computeren kom ind i denne udgave af DOS, kunne DOS omvendt ikke finde USB-DVD-drevet jeg havde sat til, så en anden mulighed var nødvendig.

Jeg havde en gammel udgave af Hiren's Boot Disk liggende, som også har en DOS-version med sig. Dog skete nogenlunde det samme; DOS kunne fint indlæse drivere til DVD-drevet, men når computeren skulle genstarte for at gøre installationen færdig, tabte Windows98 installeren igen forbindelsen til DVD-drevet.

På den gamle Hiren's Boot Disk, fulgte der en bootable "mini"-udgave af Windows XP med, som bl.a. kan bruges til diagnose og data backup. Så denne blev brugt til at formatere harddisken med FAT32 og kopiere Windows 98-CD'ens filer over på harddisken:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/m1DDnhfJ/IMG-20190506-170453.jpg]
Kopiering af filerne er i gang, klik for at forstørre

Herefter var det at bruge DOS versionen på boot-disken og starte installationen:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/TydX0FXH/IMG-20190506-172045.jpg]
Installeren startes fra DOS, klik for at forstørre

Første del af installationen gik fint, men da installeren genstartede computeren og skulle søge efter hardware, fik jeg en Blue Screen Of Death

Efter flere timer med at prøve at finde ud af hvad der var galt, fandt jeg ud af at noget af strømstyrings-hardwaren i laptoppen var grunden til at installerens hardware detection gik i smadder.
Løsningen var at starte Windows op i diagnose tilstand ved at trykke F8 under opstart. Herefter valgte jeg "Command Prompt" for at starte Windows i DOS-tilstand. Herefter navigerede jeg til C:\Windows\System og slettede ec.sys - filen der er ansvarlig for hardware detection i installeren.

Installeren vil spørge om Windows 98 SE disken for at finde ec.sys, her valgte jeg "skip file", og installeren fortsatte nu uden at crashe.

Da installeren var færdig, kunne computeren fint boote til Windows 98SE, men der var problemer:

• Windows 98 kunne ikke opfange Firewire-CD-ROM-drevet, men kunne opfange DVD-drevet over USB.
• Windows kunne ikke mounte USB-penne korrekt; Den kunne godt opfange min USB-pen med drivere, men skulle genstartes hver gang USB-pennen blev fjernet eller sat i.
• Flere drivere havde problemer med at installere, især driveren til grafikkortet og wifi-modulet
• Windows havde problemer med ACPI/strømstyrings-hardwaren, også efter drivere til dette var installeret
• Uden grafikkort-driver var jeg låst til 640x480 og 16 farver
• Lyd-driver ville ikke virke

Selv efter forsøg på at kopiere filer over (bl.a. til firewire) fra en fungerende Windows 98 SE installation på maskinen fra Del 1, var der intet held. Det var stadig umuligt at installere det meste hardware, og det eksterne firewire-CD-ROM drev nægtede at fungere.

Worklog del 5: Windows 2000

Efter fiaskoen med Windows 98, skulle jeg lige igennem de 5 faser af sorg; Faserne er:

• Benægtelse ("Det kan sgu da ikke passe!" og "Hvad nu hvis jeg gør sådan her?")
• Vrede ("FORPULEDE MØGLORT!!!!" )
• Forhandling ("Kom nuuuu, lille maskine, vil du ikke nok bare virke?" )
• Depression (*græder højlydt ned i en pude*)
• Accept ("Fuck it, så ryger der Windows 2000 på" )

Godt nok er laptoppen certificeret med fint klistermærke til Windows XP, men med alle service packs installeret er laptoppen dog en kende for sløv til XP. Desuden har jeg længe maskiner nok med XP (Mine 2 IBM Thinkpads), så vil gerne have noget andet.

På undersiden har laptoppen en licens til Windows 2000 Professional. Da jeg ikke har en Windows 2000-maskine, eller rigtig har brugt Windows 2000, var det for mig et optimalt valg.
Jeg fandt en .iso-fil med Windows 2000 Service Pack 4, og brændte denne til en DVD-RW ligesom ved Windows 98 SE.
Harddisken blev formateret med NTFS som vi kender det fra alle nyere Windows-udgaver

Installationen foregik uden problemer, og er meget lig de nyere udgaver af Windows:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/zH3rYcDX/IMG-20190508-140650.jpg]

Windows 2000's boot screen, klik på billedet for at forstørre

Windows 2000 opfangede også fint både det eksterne DVD-drev, USB-penne og CD-ROM-drevet.
Efter endt driverinstallation og en genstart, lød den dejlige klaverlyd som Windows 2000 spiller når den starter op, og var der kun to ting der ikke ville virke; 56k modemmet og en SMBus controller; det er dog ikke super vital hardware, så dem kan vi godt leve foruden.

...Og pludselig var der 3
[Blocked Image: https://i.postimg.cc/5Q3MhQC1/IMG-20190508-171316.jpg]
Klik på billedet for at forstørre

Dell-laptoppen joiner sine brødre fra IBM, og vil blive brugt til forskellige spil der stadig har brug for DOS, eller har problemer med at køre på nyere styresystemer eller hardware.

Laptoppen til venstre er en IBM Thinkpad X60s med dockingstation. Maskinen er af nyere dato og har en Intel Core Duo CPU, 2 GB RAM og en 64 GB SSD.
På trods af at den kører Windows XP, bruges den som en slags mægler mellem internettet og mine gamle maskiner. Dockingstationen har bl.a. Parallel- og seriel-port, og bliver bl.a. brugt til at forbinde med min Amiga 500. Hvordan det fungerer, vil jeg forklare i Del 3

Laptoppen til højre er en IBM Thinkpad T30, baseret på en Pentium 4; der lader til at være bedre hardware support til bl.a. Windows 98, så den kommer nok med i en sequel eller "del 2.5" til denne guide. Den kører godt nok XP på billedet, men er ufattelig langsom, så der skal nok tjekkes et par ting først

Tips & Tricks

Kan jeg selv reparere et batteri?
Først og fremmest: gør kun dette hvis du har god erfaring med at lodde... Ofte kan refurbished batterier findes til et par hundrede kroner på Ebay og ved visse forhandlere.

Det afhænger af mærke og model, samt hvordan batteriet er lavet. På Dell'en der er brugt som eksempel, kan det ikke lade sig gøre. Det var umuligt for mig at åbne batteri-pakken.
Batteriet kan være svejset eller limet sammen, hvilket gør processen umulig for de fleste. Ofte er batteriskallen blot to stykker plastik der er "snappet" sammen Disse kan åbnes forsigtigt med en skruetrækker. Pas på ikke at prikke hul på cellerne indeni.

Har computeren et Nikkel-Cadmium-batteri, er det desværre næsten umuligt at finde et nyt. Ni-Cd batterier er grundet det giftige Cadmium ofte forbudt at producere og transportere nu om dage, og det er kun tilladt at sælge dem i EU til bestemte formål, fx. til udskiftning af batterier i medicinsk udstyr eller alarmsystemer.

Bruger computeren Ni-MH batterier, er det ofte et A batteri, der er en lidt større udgave af AA batterier. Der kan af og til findes kits med adaptere fra AA til A-batterier. Vær blot sikker på at de genopladelige AA batterier er af Ni-MH typen

De fleste laptops med Lithium-Ion batteri bruger én af to typer celler.

• Flade celler: som typisk findes i en eller anden afskygning i tablets, mobiltelefoner og kompakte laptops. Dette er ofte en flad pakke, der er pakket ind i plastik. Det kan dog være svært at finde den rette størrelse og spænding, da disse ikke altid er standardiseret, modsat runde batterier
• Runde batterier: ligner et forvokset AA eller AAA batteri

Med runde Li-Ion-celler kan du finde den rette størrelse ved at måle diameteren og længden på cellen. Oftest bruges 18650-celler i laptops (gerne 4 eller 6 af slagsen), men der findes flere størrelser.
I runde Li-ion batterier er de første to cifre diameteren i mm, og ciffer 3 og 4 er længden; et 18650-batteri er således 18mm i diameter og 65 mm langt.
Er batteriet et par mm længere, er det ofte fordi det indeholder ekstra beskyttelseskredsløb; du kan derfor komme ud for et 18650-batteri der er 67mm langt.
18650-batterier leverer oftest 3.7V, men kapaciteten kan variere; mest fra 1800 mAh til 9600 mAh.

Bemærk og affotografér hvordan cellerne er forbundet med hinanden. Cellerne er oftest forbundet med små ledninger eller metal-strips der kan fjernes forsigtigt med en loddekolbe.
Når du lodder den nye batteripakke sammen, så pas på du ikke varmer cellen for meget op. Hav så lidt kontakt med loddekolben som muligt.

BIOS-batterier
De fleste laptops bruger, ligesom deres desktop-pendanter, et CR-2032 knap-batteri til at holde tiden og indstillingerne. Dog kan nogle laptops i stedet finde på at bruge en lille pakke af mindre knap-celler.

Dell-laptoppen ovenfor bruger fx. tre CR1130 knap-batterier der er forbundet med hinanden og pakket ind i plastic.
Ved at skære plastic'et væk med en lille kniv kan man finde ud af batteri-typen og hvordan de er forbundet med hinanden.
En ny "pakke" kan derefter nemt laves ud fra den gamle, og forsegles forsigtigt med krympeflex.
Knap-batterier kan ofte købes i udgaver der er egnet til lodning.

Værktøj
For at komme ind i en laptop, kan det være nødvendigt at købe nyt værktøj. Ofte kan du få skruetrækkersæt til elektronik, og bits-sæt der er egnet til det. Dog regn med at nogle bits-skruetrækkere kan have problemer med at komme ned i dybe skruehuller på laptoppen.
Hav gerne magnetiske skruetrækkere til formålet.

Laptop-skruer er meget små, og passer oftest med Phillips/stjerne bit størrelse 0 eller 00. Dog kan du komme ud for at nogle komponenter bruger små torx-skruer. Nogle komponenter kan være svære at komme til; det gælder ofte fx. CPU-køleren (hvis denne skal renses for støv), eller BIOS-batteriet.

Design-kvaliteten svinger kraftigt med laptops; hvor nogle kræver masser af tid og værktøj til at komme ind til vigtige dele, mens andre er bygget bedre, og fx. har adgang til harddisk, CPU-køler, RAM og wifi-kortet gennem låger i bunden.
Nogle laptops har tilmed et lille piktogram for komponenten som lågen dækker, trykt ind i plastic'et. Vakse producenter printer også piktogrammer ved bestemte skruer i bunden og skriver skruens type ved hullet; fx. skruer der holder tastaturet på plads.

Hvis du skiller en laptop ad, er det godt at have en servicemanual ved hånden. Alternativt kan der findes disassembly-guides til den pågældende model, der viser dig med billeder eller video hvordan du skiller laptoppen ad og samler den igen.

Reserveret til tips, tricks og faq