Retrocomputere Del 1: Desktop PC

Hej Tweakers,
Så er det tid til en ny lille serie der omhandler retromaskiner. Jeg vil i denne serie af guides primært komme ind på restaurering af gamle computere og evt. spillekonsoller, samt evt. tips og tricks til bl.a. at købe dele og udvidelser til gamle maskiner.
Udover at det er en guide, vil jeg også benytte lejligheden til at vise min egen lille samling frem.

Noget hardware har også interessante funktioner og "quirks" som kun kan udnyttes med det rette hardware, eller som det er vigtigt at få gjort opmærksom på.

Jeg vil gerne på sigt dække så meget forskelligt hardware ind som jeg kan. I første omgang kan jeg dog kun vise det frem som jeg ejer.

Denne guide er primært målrettet Desktop computere og grundlæggende forholdsregler, Del 2 vil omhandle bærbare computere.

I denne guide vil jeg bruge min egen retro-maskine som eksempel. Hardwaren er hevet ud af en gammel HP Brio computer, og har følgende specs:

CPU: Intel Pentium III 500 MHz Slot 1
RAM: 256 MB PC133 RAM
Bundkort: HP ATX bundkort der kun er anvendt med Brio-serien
GPU: Matrox G200 med 4 MB dedikeret RAM, integreret på bundkortet
Harddisk: 20 GB IDE/PATA harddisk fra Seagate
OS: Windows 98 SE
Desuden har computeren et DVD-drev, og et floppy-drev

Computeren her er meget fleksibel, og kan trække langt de fleste spil fra de sene 1980'ere, op til ca. år 2000. Computeren kan også trække nogle nyere programmer via KernelEx, som jeg vil forklare lidt om senere i guiden.

Hvorfor restaurere en gammel computer?
Der er faktisk mange grunde til at restaurere gamle computere eller bygge én af gammelt hardware. Den primære grund er at moderne computere ofte har problemer med ældre spil og programmer, nogle som du måske har i din samling.
Godt nok findes der løsninger som fx. DOSBox, men ikke al software kører lige optimalt på DOSBox.

Nogle spil er fx. decideret bundne til bestemt hardware (fx hardwaren i den oprindelige IBM 5150 PC), eller har funktioner der kun kan køre på bestemt hardware (fx Glide og Voodoo grafikkort).

Samtidig giver det god mulighed for at lære en del om computerhistorie, opleve nostalgien og evt. dele oplevelsen med sine børn.

En anden god grund er hvis du er musiker.
Gamle lydkort er ofte bygget ud fra samme hardware der findes i klassiske synthesizere fra '80'erne, modsat moderne lydkort der ofte kører deres genskabning gennem software og codecs. Hvis du går efter en bestemt retro-klang, kan der være en stor fordel i at gå efter bl.a. gamle Ad-lib, SoundBlaster og Roland-lydkort.
Ældre SoundBlaster AWE32-lydkort er især eftertragtede, da de kan udvides kraftigt med nye soundfonts, RAM og ekstra hardware. Til AWE32 dukker der stadig af og til nyt hardware og nye udvidelser op.
Det samme gælder Roland MT32-lydkort, der også har et meget fleksibelt MIDI-interface.
AWE32 og MT32 findes dog kun til ISA-porte, som har været udfaset meget længe nu.

Hvor kan jeg købe dele og software?
Ebay, Den Blå Avis og Gul & Gratis er langt de bedste bud. Ebay især har meget løst hardware, hvis du har mod på at bygge din egen retro-computer fra bunden, eller søger bestemt hardware. En del af det kan skaffes rigtigt billigt endda. Det samme gælder komplette computere, medmindre de er samlerobjekter (fx. gamle IBM eller Apple computere).
Noget hardware, fx. floppy-drev kan også købes billigt fra genbrugsbutikker, Blå-Kors butikker har for mig været en god kilde til bl.a. spil og floppydrev.

Software kan ligeledes købes via ebay & co.

En del spil og software kan også hentes fra såkaldte "abandonware"-sites. Abandonware er, som udgangspunkt, programmer og spil der siden enten er udgivet frit i public domain eller ikke har noget firma der opretholder rettighederne længere, bl.a. pga. konkurs.
Abandonware-sites er dog lidt af en gråzone rent juridisk, og det kan være meget svært at finde frem til om en bestemt titel er under ophavsret eller ej.
En anden god kilde, især til spil der er fuldt lovlige, er GOG.com. GOG leverer spil der er fri for DRM, og spillene er ofte leveret sammen med DOSBox, der også gør det muligt for dig at spille dem på moderne hardware. Ofte kører de stadig fortrinligt på ældre hardware udenom DOSBox.

Nogle spilproducenter har også udgivet deres spil kvit og frit, fx. har Bethesda udgivet deres første 2 Elder Scrolls spil (Arena og Daggerfall) til fri download. Tyrian2000, en ret god shoot-em-up er også udgivet kvit og frit. Wikipedia har også en god liste.

Styresystemer kan være sværere at få fat på, især hvis du vil bruge en gammel version af Windows. Download af gamle Windows-udgaver er som udgangspunkt ikke lovligt medmindre du har en licens/CD-key liggende. Det er dog ofte den eneste mulighed, hvis du vil installere Windows på din retro-computer.

Det kan også være at det er umuligt at installere et floppy-drev på din moderne computer, da moderne bundkort ofte ikke har et stik til floppy-kabel. Derimod er floppy-drev til USB ret billige at anskaffe. Visse webshops, fx. Conrad sælger også stadig friske 1.44 MB disketter, ofte til 120-130 kr. for en pakke med 10.

Nyttigt værktøj
Som udgangspunkt er en skruetrækker (gerne en med udskiftelige bits) og et multimeter godt at have.
Til evt. restaureringsarbejde vil det også være en fordel at lægge inde med en loddestation, loddetin, tinsuger eller sugetråd, samt flux.

Du er nødt til at have en loddestation med regulérbar temperatur, og ikke bare en loddekolbe der sættes i stikkontakten. Dem til stikkontakten bliver enten for varme (fordi de er bygget til blyfrit loddetin) og kan beskadige printet, eller bliver ikke varme nok (fordi de ikke er beregnet til blyfrit loddetin på nyere hardware).
Med en god loddestation kan du sikre dig at du kan justere temperaturen ift. loddetinnet, og du kan bedre få fine, spejlblanke lodninger.
Loddestationer kan ofte anskaffes fra ca. 200 kr. og opefter. Det kan klart betale sig at investere lidt ekstra for en god loddestation.

Jeg har fået min retro-computer ind ad døren, hvad nu?
Det vigtigste er at du IKKE starter med at sætte computeren i stikkontakten med det samme! Hvis der er noget galt med komponenterne i computeren (fx. kondensatorer), kan du ende med at skade hardwaren, og i værste fald er dit køb tabt hvis computeren indeholder ellers unik hardware.
Følg anvisningerne herunder for en procedure der beskytter komponenterne mest muligt.

1: Start med at åbne computeren og tjek efter om der er batterier der lækker og om kondensatorerne er intakte.

Batterier der lækker bør fjernes med det samme med loddekolbe og aflejringer bør fjernes med sprit eller isopropylalkohol og en tandbørste, da aflejringerne kan ætse sig ned i boardet. Afhængigt af æraen kan batteriet variere fra det CR2032-batteri vi bruger i dag. Indtil ca. år 2000, var "tromle"-batterier ofte brugt, og ældre computere brugte også gerne "Dallas"-chips til at holde tiden og BIOS-indstillingerne.
"Dallas"-moduler lækker ikke, men er ofte "døde". De kan moddes til at bruge alm. batterier, og der findes mange guides ude på nettet.
"Tromle"-batterier lækker stort set altid; hvis det ikke er sket endnu, vil det ske inden for kort tid. De kan dog konverteres til CR2032, og der kan købes kits eller print lige til at lodde i fra mange retro-butikker på nettet (bl.a. amigakit.eu). Du kan også købe friske "tromle"-batterier, men ved at konvertere til et CR2032-kit undgår du læk for altid.
[Blocked Image: http://pc-restorer.com/wp-content/uploads/2013/11/cmos-battery-NiMH550.jpg]
NiMH eller "Tromle"-batteri (credit: pc-restorer.com)

Desuden skal du tjekke om kondensatorerne er intakte. Navnligt hvis det er elektrolyt-kondensatorer, som ser sådan her ud:
[Blocked Image: http://2.bp.blogspot.com/-Inkvpw1XjO0/UccIs5GmIYI/AAAAAAAAAEc/1ypFGmMbzOg/s1600/1000uf_capacitor.jpg]
Hvis toppen buler ud, eller der er lækket væske ud af dem, bør de skiftes ud. Inden du skifter dem ud, tag godt med billeder af kondensatorerne i bundkortet og bemærk deres værdier og hvilken vej de skal vende. Den tykke streg på siden af kondensatoren angiver dens negative pol.
Hvis der er kondensatorer der er i stykker på bundkortet, kan jeg anbefale at skifte dem alle i én håndevending, gerne med kvalitets-mærker som Nichicon eller Rubicon
Nye kondensatorer er forholdsvis billige, du giver måske 50 øre- 1 krone ekstra for kvalitet

2: Åbn strømforsyningen og tjek kondensatorerne heri.

Pas dog på med at røre ved deres lodninger inden du har afladet dem ved at kortslutte deres poler, også selvom computeren ikke har været sat til i flere måneder eller år!!!!
De store kondensatorer kan give et rigtigt stygt rap over nallerne i bedste fald.... i værste fald kan de faktisk slå dig ihjel, så pas på og kortslut dem med fx en skruetrækker.

Samme proces som ved bundkortet, dog tjek også om der er evt. varme- eller brændmærker ved komponenterne. Nogle komponenter, herunder modstande kan blive ret varme i en PSU, og det kan være en fordel at skifte disse med identiske dele.
Mens du er inde, kan du også rense PSU'en for skidt og støv med vatpinde og/eller luft på dåse... de er ofte ret beskidte.

3: Thou shalt measure voltages:
Hvis der er en spændingskontakt på strømforsyningen, sikr dig at denne står på 220V og ikke på 110V.... gør du ikke det, vil du blot fo et kort fyrværkeri-show og en smadret strømforsyning. Bid især mærke i dette hvis computeren kommer fra fx. USA.

Hvis computeren ikke er testet på forhånd, så sæt strømforsyningen til noget ikke-vigtigt hardware (fx. cd-rom og floppydrev) og start den op.
Ældre (AT) PSUere tændes direkte med en kontakt eller en knap, og du kan derefter måle spænding på de forskellige rails.
Hvis målingen er inden for 10% af hhv 5V og 12V, virker PSUen som den skal. AT PSU'ere leverer ikke 3.3V

ATX strømforsyninger kan "jump-startes" ved at kortslutte ATX_PWR ledningen med en vilkårlig jord-ledning (sort). ATX_PWR er den grønne ledning der går til 20/24-pin stikket til bundkortet. Strømforsyningen vil holde sig tændt så længe den grønne ATX_PWR er kortsluttet med jord.
Spændingen på ATX PSUere skal ligge inden for +/- 5% på hhv. 12V, 5V og 3.3V. Dog må PSUere afvige med op til 10% i ældre revisioner af ATX-standarden. Hvilken version af ATX-standarden der overholdes kan ofte findes på PSUens klistermærke.

Husk altid at have en form for load på navnligt ældre PSUere. Switch-mode strømforsyninger (som dem der bruges i desktop-PC'ere) kan tage skade af at køre uden load. Derfor anbefaler jeg at sætte fx. et cd-rom drev på, gerne med en CD i drevet.

4: Smoke test

Strømforsyningen monteres, tilkobles hardwaren og elnet, og du kan starte computeren op. Hvis der ikke kommer røg ud af maskinen, har den passeret "smoke testen"

Er der evt. problemer med andet hardware kan du troubleshoote og rette fejlene herfra.

Hvis du vil bygge selv.
Som udgangspunkt er det ofte ikke sværere at bygge en retro-PC end det er at bygge en moderne computer. Det vigtigste er at du bestemmer dig for hvilken æra af spil du er ude efter:

• Starten of 1980'erne: Her skal du gerne sigte efter en computer med en 8086 CPU og et CGA/EGA-kompatibelt grafikkort (og kompatibel skærm). Spil fra denne æra benytter som udgangspunkt ikke lydkort, men bruger computerens interne højttaler (den samme som bruges i dag til bip-koder fra BIOS/UEFI). Disse benytter ofte også meget forældet hardware, fx. 5 1/4" harddiske. Gå kun efter denne æra hvis du ved hvad du laver og har mod på at skaffe den rette hardware (hvilket kan blive dyrt). RAM kan ofte kun opgraderes til 1 MB, medmindre du kan finde RAM-kort og evt. nyere DOS-udgaver.
• Ca. 1985-1995: Her kan du sigte efter en computer med en 286 eller 386 processor. Dog vil jeg anbefale at du finder en computer med en 486DX processor. Med en 486DX2 eller DX4-processor kan du ofte dække hele denne æra. Med grafikkort vil jeg anbefale at gå efter VGA-kompatible grafikkort, medmindre du vil spille de få spil der kun virker på ægte CGA/EGA hardware. Hvis ikke det medfølger, så køb gerne et lydkort med. For bedste kompatibilitet, gå efter SoundBlaster-lydkort, fx. SoundBlaster 16 eller AWE32)
• Ca. 1990-2000:Mulighederne her er mange hvad angår hardware, da markedet virkeligt blomstrede i 1990'erne. På processorfronten kan du bl.a. vælge mellem Intel, AMD, VIA, Cyrix m.fl. og de fleste producenter brugte samme socket (Socket 7). For mest fleksibilitet, vil jeg anbefale at gå efter Pentium II/III og AMD K6. Er bundkortet med Socket 5 eller 6 (til tidlige Pentiums), vil jeg holde mig fra disse, da de tidlige Pentium CPU'ere blev meget varme, og ofte blev upålidelige. Med grafikkort kan du ligeledes støde på mange afskygninger, også hvis du vil have 3D. Gode GPU-valg til 3D for æraen er bl.a. 3dFX Voodoo 2 og 3 kort, Matrox Mystique og G200, samt Savage S3 kort. De 3 typer grafikkort har hver deres ekstra funktioner og plusser; fx. har du SLI og Glide API'et på Voodoo kort, 32-bit farvedybde og dual-monitor på Matrox G200 og S3TC på nyere S3 Savage kort.
• Nyere:Så længe processoren er Single-core, fx Pentium 4 eller AMD Athlon XP, vil du kunne dække det meste af '90'erne og '00'ernes spiludvalg med Windows 98/ME og Windows XP. På lydsiden begynder de fleste bundkort at have integreret lyd, og GPU-markedet begyndte at blive domineret af nVidia (med Geforce 2, 3, 4 og 5000-serien) og ATI (siden opkøbt af AMD, med Radeon 7xxx, 8xxx, 9xxx og Xxy00- serierne). Andre GPU'ere der er værd at finde fra de tidlige '00'ere er bl.a. Matrox Parhelia, PowerVR kort, samt Volari grafikkort.

Afhængigt af æra og hardware, kan der være andre forholdsregler du skal tage højde for. De primære problemer du kan støde på er problemer med hardwarekompatibilitet og harddisk-barrierer.

Hardwarekompatibilitet: Der kan være hardware der ikke nødvendigvis vil samarbejde med bundkortet. Det kan være forskellige revisioner af PCI-kort, AGP-grafikkort (der findes 3 slags AGP port; 5V, 3.3v og Universal) og BIOS-begrænsninger.
BIOS-begrænsninger ses oftest i OEM-hardware fra fx HP eller Dell der bruger custom BIOS'er. Ældre versioner af Phoenix BIOS'er har også problemer med bestemt hardware. På ældre (præ-2000) bundkort kan du ofte ikke flashe BIOS som i dag.
Nogle bundkort kan heller ikke tackle visse adaptere og convertere, fx. IDE/PATA => SATA adaptere til harddiske

Visse komponenter har også deres egne små fejl og "quirks" som kan være et problem for retro-nørder.

Harddisk-barrierer:
Forskellige BIOS'er i ældre computere, styresystemer og filsystemer kan have problemer med at læse harddiske over en vis størrelse, enten pga. begrænsninger i softwaren eller pga. hvordan BIOS læser og forstår harddiskes geometri.

En grundig liste over disse (og hvorfor de er opstået) kan findes her

Dem som langt de fleste retro-byggere i dag skal være opmærksome på er herunder, bemærk dog at jeg skriver barrierens størrelse i binære gigabytes (GiB, den som angives i Windows) og harddiskens angivne størrelse (aka. metriske gigabytes, GB) :

• FAT16-barrieren (2 GiB / 2.15 GB) FAT16-filsystemet som bruges i DOS, Windows 3.11 og første udgave af Windows 95 kan ikke lave partitioner der er større end 2 GiB. Du kan sagtens bruge en større harddisk/SSD/kort, men hver partition kan kun være max 2 GiB, og harddisken skal derfor deles op i flere små partitioner.
  Windows95 OSR2 og fremefter kan bruge FAT32, som ikke har denne begrænsning.
  

  
  

• Int 13 Interface (7.88 GiB / 8.46 GB) barrieren: Harddiske i ældre computere blev opgjort med deres interne geometri i stedet for at tælle antallet af sektorer på harddisken (som i Logical Block Addressing, LBA, som anvendes i dag). Den interne geometri var en kombination af antallet af "spor" på hver af harddiskens plader (tilsammen en "cylinder"), antal læsehoveder og antal sektorer per "spor". Barrieren kan findes på computere fra indtil ca. 1996-1997, dvs. ca. Pentium/AMD K5-æraen.
  En økonomisk måde at skifte harddisken ud på disse er at bruge en IDE => CF-kort eller IDE => SD-kort adapter, da disse medier stadig kan fås i de rette (og mindre) størrelser.
  

  
  

• Windows 95-barrieren (32GB): Denne udspringer fra en gammel Microsoft Knowledge-Base artikel fra 1999 som også linkes og beskrives i linket ovenfor. Den faktiske grund er ikke kendt officielt, men værktøjet Scandisk (forløberen for CHKDSK i moderne Windows) har i Windows 95 (og OSR2) en bug der gør at den ikke kan tjekke harddiske over 32 GB korrekt.
  Windows 9x er ret afhængig af Scandisk til at holde styr på filer og rette fejl i filsystemet og på partitionerne, så vær opmærksom på dette hvis du vil bruge Windows 95.
  Hvis du ikke finder det nødvendigt at bruge Windows 95 og hardwaren kan trække det, så vil langt af de fleste programmer og spil virke fint på Windows 98 og 98SE.
  

  
  

• ATA Interface Limit / 28-bit LBA Limit (128 GiB / 137 GB): Denne begrænsning kom frem i starten af 2000'erne og blev løst i 2003. Den hægter sig ved en begrænsning i den første udgave af LBA (Logical Block Addressing), der virker ved at tælle antallet af sektorer på en harddisk fra 0, 1, 2 og opefter. I langt de fleste harddiske (også i dag) er en sektor på 512 bytes.
  Da den første udgave af LBA i almindeligt hardware kun kunne tælle sektorer med 28 bits, var situationen simpelthen at der ikke var flere bits til at tælle sektorer med.
  Som moderne løsning kan du dog stadig bruge moderne 64- og 128 GB SSD diske med en IDE/PATA => SATA adapter, hvilket er en populær løsning.
  Løsningen her var at udvide LBA-systemet til 48 bits, som er den metode computere i dag stadig bruger, og vil blive ved med at bruge til vores lagermedier kommer op på de 128 (binære) Petabyte (131.072 Terabytes).
  Har bundkortet eller controllerkortet mulighed for 133MB/s IDE/PATA, følger det ATA-6 standarden, hvor 48-bit LBA var et krav. Dette indbefatter langt det meste hardware fra Pentium 4/AMD XP og frem til i dag, på nær tidlige boards (fx. Pentium 4 boards med Socket 423)
  

  
  

• MBR Limit: (2048GiB = 2 TiB)Denne begrænsning opstår ikke direkte på grund af hardware, men er en begrænsning i måden hvor Windows og andre styresystemer anvender en harddisks partition til at boote fra. MBR står for Master Boot Record, oger en fortegnelse over partitioner på harddiskene, og hvilke der kan bootes et bestemt styresystem fra. Ældre udgaver af DOS og Windows (indtil og med XP), kan kun bote fra en primær MBR-partition, så du kan som udgangspunkt kun multi-boote mellem op til 4 DOS- og Windows-versioner
  

  
  

  Med meget få undtagelser, kan resterende computere med 32-bit processorer (og tidlige 64-bit systemer) kun boote med MBR-partitioner; og som udgangspunkt kan de ikke boote med medier på over 2 TB. Styresystemet kan derimod godt udnytte harddiske/partitioner over 2TB efter det er bootet op.

  
  

  Moderne computere bruger en udvidet udgave af MBR, nemlig GUID Partition Table (GPT), og brugeren får ofte valget under installation af et styresystem til at bruge MBR ellet GPT.
  

Andre tips:

KernelEx er et kompatibilietslag og et sæt patches til Windows 98 og Windows ME. KernelEx gør det bl.a. muligt at kunne starte og køre visse moderne programmer der er tiltænkt Windows XP og nyere udgaver. Dette inkluderer bl.a. nyere versioner af Firefox, Chrome og Office samt visse spil.
KernelEx giver også disse Windows-udgaver en "Kompatibiliet"-fane under filegenskaberne som på moderne Windows-udgaver, der kan bruges til at sætte profiler for hvert program, samt om KernelEx skal bruges til et givent program eller ej.

Den oprindelige KernelEx 4.5.2 installer kan hentes her
Projektet stoppede godt nok i 2011, men der er stadig nogle der laver nye patches. Seneste er 4.5.2019, som kan findes med instrukser her

Gamle Bundkort og CD-ROM-drev
Indtil ca. 1996-1997 kunne man ikke altid sætte CD-ROM og DVD-drev direkte til bundkortet. Dette er fordi ATA-standarden i disse bundkort ikke understøtter ATAPI-protokollen. (Parallel)ATA eller IDE var oprindeligt kun tiltænkt harddiske, men blev udvidet med ATAPI til også at kunne bruges med andre typer drev, herunder CD/DVD drev, ZIP-diske mv.

I stedet skulle man ofte koble CD-ROM-drevet igennem lydkortet, hvilket er grunden til at man kan finde PATA/IDE-stik på gamle lydkort. Nogle CD-ROM-drev bl.a. fra Creative, Panasonic og Hitachi havde deres egne stik, som bl.a. blev understøttet af SoundBlaster AWE32 kort.
Omvendt kunne visse CD-ROM-drev og computeren afspille CD'ere, nogen gange endda uden et styresystem installeret.

Gamle computere og DVD-drev
DVD-standarden udkom i 1997, og der har fra starten været mulighed for at afspille DVD'ere i computere.
Ældre hardware (med en CPU på under ca. 500MHz) kan ikke afspille fx. DVD-film alene, men kræver et MPEG2-dekoder/accelerator kort. Afhængigt af hardwaren, skal DVD-drevet kobles til MPEG2-kortet, og visse MPEG2-kort (fx. fra Matrox) skal også kobles til grafikkortet med et særligt kabel.

Andre MPEG2-kort kan have brug for BIOS-indstillingen "VGA Palette Snoop", en indstilling der stadig findes i en del moderne BIOSer/UEFI interfaces.

Pladsproblemer
Det har været set op igennem '00'erne og 2010'erne, at grafikkort blev for store til at kunne være i visse kabinetter.
Hvis du vil i gang med at sætte ældre hardware i et nyere kabinet, er det dog stadig en god idéat tage mål. Jeg vil lade billedet herunder tale for sig selv:

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/HJBG6P7f/IMG-20190501-000431.jpg]
(klik for at forstørre)

Øverst på billedet er et forholdsvist moderne Radeon R9 270X grafikkort.
Nederst er et (ret eftertragtet) SoundBlaster AWE32 CT3900 - lydkort.
Det er ikke noget synsbedrag; det er vitterligt længere end de fleste moderne grafikkort... det skal siges at et AWE32-lydkort ikke er et full-length ISA-kort

Slot 1 og Slot A:
Omkring årtusindskiftet begyndte både Intel og AMD at sætte deres processorer på et lille printkort i stedet for at bruge en normal socket til CPUen. Kortet var beregnet til at huse processoren, samt dens L2 cache chips. Modsat i dag hvor vores processorer har flere MB L2 (og endda L3) cache indbygget i selve CPU-kernen, var en indbygget L2-cache dengang for dyr til normalt brug.

[Blocked Image: https://i.postimg.cc/XZKwcjfj/IMG-20190430-230927.jpg]
Min egen Pentium III maskine fra specs ovenfor, klik for at forstørre

Intels Pentium II og III processorer (Slot 1), samt AMDs første generation af Athlon-processorer (Slot A) brugte denne metode, og endda samme komponent til selve slot'en. Forskellen på et Slot 1 og et Slot A-bundkort, var simpelthen at selve porten var vendt 180 grader.

Da begge slot-typer bruger samme komponent, er det også muligt, rent fysisk, at putte en Pentium i et AMD-bundkort og omvendt. Dog er de ikke kompatible rent elektrisk. Det betyder at en forkert processor i forkert socket, kan brænde CPUen af.

Har du et Slot 1 eller et Slot A bundkort du vil bruge til dit retro-build; husk at køleren skal vende mod RAM'ne og forenden af kabinettet som hovedregel, se evt. billedet af mit eget bundkort.

Både AMD og Intel er siden gået tilbage til traditionelle sockets, først fordi det blev billigt nok at integrere L2 cache i CPU-kernen, men også fordi Slot-designet gav problemer med at montere en stor nok køler til de kommende generationer af processorer.

Slockets
Til Slot 1 kan man også få fat på "slockets" ellet "slot-kets"; et slot-kort der laver slot-interfacet om til enten Socket 370 (til Pentium III) eller Socket 8 (Til Pentium Pro). På slocket'en kan der så monteres en køler.
Slockets fandtes ikke til Slot A/Socket A, da Socket A-arkitekturen bl.a. havde brug for mere strøm på 5V rail end hvad Slot A kunne levere.

[Blocked Image: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/43/Slocket_PCB_Slot_1_to_PGA370.jpg]
En Slocket til Socket 370, Credit: Wikipedia

Visse Slockets kan også moddes til at kunne køre med den sidste generation af Pentium III-processorer med Tualatin-kernen. Moddet virker ikke på alle bundkort, og kræver at bundkortet har et bestemt chipset. Derimod kan man bruge de "sene" Pentium III'ere på op til 1.4 GHz i et slot 1 bundkort der kan køremed 133 MHz FSB.

Slot A, Socket A og 5V
Til de fleste gamle ATX bundkort kan man stadig slippe afsted med at bruge en moderne ATX PSU. Mange af stikkene er stadig fuldt kompatible med hardwaren, og 24-pin stikket til bundkortet kan ofte stadig splittes op til et 20-pin+4-pin stik. Dette kan også væreen fordel hvis man vil bruge SATA-drev i sin gamle maskine.

Dog, på grund af designet i Slot A og Socket A, blev processoren forsynet fra 5V rail fra PSU'en, og det anbefales kun at bruge strømforsyninger der kan levere mere end 20 Ampere på 5V rail.
Da moderne PSUere og komponenter ofte "fodres" fra 12V-rail i moderne hardware, kan man godt løbe ind i moderne PSUere der er for svage på 5V.

På Pentium 4-boards er dette ikke noget problem. Det lille ekstra 4-pins stik man ofte sætter i bundkortet var Intels løsning på samme problem, nemlig at fodre processoren med strøm fra 12V-linjen. Dette stik kaldes derfor også ofte for et P4-stik. EPS-stikket med 6 eller 8 pins er en udvidelse af samme koncept til servere.

Vigtigt om billigt hardware fra 1999-2007
Finder du, især billigt, hardware fra perioden 1999-2007, skal du være opmærksom på "the capacitor plague", eller kondensator-plagen. En del billigt hardware fra denne tidsperiode er meget udsat for sprængte eller lækkende kondensatorer, især hvis disse kommer fra Taiwan og omegn.
Store mærker der var påvirkede af plagen var bl.a. Abit, HP, IBM og Apple

Kondensator-plagen opstod bl.a. på baggrund af et læk af en ny opskrift på elektrolyt-væske, dog kan denne væske, uden en vigtig ingrediens, gøre at kondensatoren under sin levetid begynder at producere brint.

Det er vigtigt at du aldrig tænder op for hardware med kondensatorer der buler eller lækker. kondensatoren kan sprænge, kortslutte og der kan gå ild i væsken.

Mere om kondensator-plagen på Wikipedia

Kondensatorer der ikke er omfattet af plagen og ellers er af god kvalitet, kan ofte holde 20-30 år eller mere, især hvis hardwaren bruges regelmæssigt.

Nyttige links:
Winhistory.de er en tysk side der kommer rigtigt godt omkring alt fra DOS til Windows 10, inklusive alpha- og beta-versioner af visse windows-udgaver. Dirk Makowski, der står bag siden har også lavet en del sjove tests; fx. en upgrade-maraton fra Windows 1.0 til Windows XP eller XP på en 8 MHz CPU og 18 MB RAM
Deres Download og Updates sider er uvurderlige kilder til startdisketter, historiske demoer, samt en god stak patches, service packs og udvidelser til de gamle Windows-udgaver.

Information om SoundBlaster AWE32/64 lydkort og udvidelser

Vogonsdrivers.com er en god kilde til drivere til et hav af retro-hardware. Der kan også findes en del manualer til hardware og tilbehør derinde.

Gode Youtubere der ofte snakker om hardware eller retro-spil

Lazy Game Reviews
LGR præsenterer mange forskellige retro-spil, men har også en serie af "Oddware" - Særligt hardware der har nyttige eller sjove funktioner. Herunder et backup-system der kan bruge VHS-videobånd og en mus der kan bruges som telefonrør

VWestlife
Ham her præsenterer også en hel del hardware og restaurations-projekter. Ikke kun inden for gamle computere, men også radioer og musikanlæg.
VWestlife har også sine egne "Oddware" episoder.

AkBKukU
Har sine egne hardware-eskapader og demonstrerer en del board-level hardware-reparation.

Druaga1
Demonstrerer mange forskellige retro-computing ting, alternative styresystemer. Han har mange nyttige guides, inkl. hvordan man opsætter netværk på Windows 3.11.

Reserveret til yderligere tips & tilføjelser
Kom frisk med spørgsmål eller tilføjelser, så lægger jeg dem evt. ind som en del af guiden.

Del 2: Laptops er ude nu, læs den her

Citat fra Uber

Super post. Må vi lave dem som artikler

Selvfølgelig

Del 2 (Laptops) er i støbeskeen... mangler lige at få afklaret et par ting med hardwaren og fundet nogle drivere.

Jeg vil gerne lade OS'et på den være op til læserne... Windows 98, ME, 2000 eller alternativt en kompakt linux version?
Den er lidt i den sløve ende til XP med service packs

Citat fra Berleburg

Flot artikel. Er glad for shoutout til GulogGratis.dk da det er min arbejdsplads.

Der kommer nok flere når jeg begynder at snakke om Commodore

Opdateret "tips"-sektionen med info om "kondensator-plagen".
Desuden en liste over youtubere der kan hjælpe jer videre med særlige opgaver.